Bistand eller business? Grønland skal leve af samarbejde og visioner

GRØNLAND: Der blev både talt samarbejde internt og eksternt, selvstændighed og nytænkende visioner, da Grønlands fremtid var til debat på Folkemødet.

Hvad skal Grønland leve af i fremtiden?

Det spørgsmål var lørdag formiddag til debat på årets Folkemøde.

Panelet bestod hovedsageligt af en række grønlandske topchefer, der alle var enige om, at samarbejdet mellem de forskellige brancher er afgørende:

"Det er de mange bække små, og det er i virkeligheden kendetegnende for Grønland. Jeg plejer at kalde Air Greenland for en nibenet taburet, fordi det er det, vi er. Vi kan godt stå på seks ben uden at vælte, men vi bliver nødt til at have alle ben, før at det hænger sammen. Mineralindustrien er et ben, turisme et andet ben, erhvervslivet et tredje og så videre," sagde administrerende direktør for Air Greenland, Jacob Nitter Sørensen.

Men samarbejdet gælder ikke kun internt i Grønland. Der skal også deles erfaringer med andre lande:

"Det er noget vrøvl at sige, at man skal klare sig selv. Man kan ikke være ekspert på alting, og derfor skal man samarbejde globalt ved at bruge hinandens kompetencer. Man skal blive ved med at dygtiggøre sig på de områder, hvor man allerede er dygtig, og så få nogle ind på de områder, hvor man skal have hjælp til at opbygge kompetencer," supplerede Kristian Reinert Davidsen, der er administrerende direktør i TELE Post.

Selvstændighed og ligeværdighed
I panelet var der desuden bred enighed om, at Grønland skal arbejde mod selvstændighed. Om ikke andet så i hvert fald i første omgang økonomisk.

En af pointerne var, at følelsen af selvstændighed alene kan få stor betydning for Grønlands muligheder:

"I virkeligheden handler det om ligeværdighed. Der står også i FN's udviklingsmål, at vi skal behandle hinanden ligeværdigt. Jeg tror, at det er svært for Grønland at optræde ligeværdigt, når man ikke har en fornemmelse af en form for selvstændighed," sagde administrerende direktør i Royal Arctic Line, Verner Hammeken, og fortsatte:

"Men det er også utopisk at tro, at selvstændighed betyder, at man kan leve i en osteklokke. Verden er global, og de bedste steder er der, hvor man har åbnet op og samarbejdet med andre. Så selvstændigheden skal føre til, at man kan være et hjul sammen med andre hjul i en større global struktur," sagde Verner Hammeken.

Guldmine på Grønland?
Men samarbejde mellem de eksisterende brancher og selvstændighed kan ikke gøre det alene. Også nye visioner og idéer skal hjælpe Grønland med at blive en "business-nation" i fremtiden.

Og en af de idéer har guldsmeden Nicolai Appel.

Han foreslår helt konkret, at Grønland satser på at skabe et brand på sine mineraler:

"Jeg kunne sætte folk til at lave nogle skønne smykker, som er designet af grønlændere, produceret af grønlændere, lavet af grønlandsk råmateriale, og som er meget værd og helt unikke i verden. Der er en mulighed for at være "first movers" ved at sige, at der er ikke bare guld; der er grønlandsk guld. Det er ikke en chance, som opstår hvert århundrede," sagde Nicolai Appel.

Og hans idé blev mødt med anerkendelse i resten af panelet:

"Viljen til mulighederne er det, som binder os sammen. Mulighederne er der, og de skal høstes. Initiativer som Nicolais er helt fantastiske. Det er fremragende, hvis man kan få drivkraften realiseret i nogle konkrete produkter. Det er den fælles drivkraft og de fælles visioner, som skal gøre Grønland til et business-land," sagde Verner Hammeken.

Panelet bestod foruden Verner Hammeken, Kristian Reinert Davidsen, Jacob Nitter Sørensen og Nicolai Appel også af administrerende direktør i Visit Greenland, Julia Pars, og direktør for eksterne relationer og HR i Royal Greenland, Jens K. Lyberth.

Debatten var en del af en grønlandsk dag med i alt 10 arrangementer i de samme rammer i løbet af lørdagen. Dagen var arrangeret af Grønlands repræsentation i Danmark i samarbejde med de fire grønlandske virksomheder Air Greenland, Royal Greenland, TELE Post og Royal Arctic Line samt Visit Greenland og De Grønlandske Huse i Danmark.

Forrige artikel Spørgsmål og svar fra Grønlands Landsting uge 24 Spørgsmål og svar fra Grønlands Landsting uge 24 Næste artikel Nye lufthavne: Halvdelen af de prækvalificerede entreprenører sprang fra Nye lufthavne: Halvdelen af de prækvalificerede entreprenører sprang fra