Blomstrende Færøerne har lagt fortiden bag

Økonomien og optimismen bobler på Færøerne, som ikke længere er så afhængig af fiskeindustrien, som man var, da det hele ramlede sammen om ørerne på færingerne for godt 25 år siden.

(TÓRSHAVN) Som en stor lys slange ligger Glasir op ad fjeldsiden og kigger ud over Tórshavn i eftermiddagsskumringen. Den nye store uddannelsesinstitution i glas og stål samler gymnasium, handelsskole og teknisk skole under ét tag. Mere end 1.600 elever har deres daglige gang i den imposante seks etagers bygning fyldt med glasvægge. Glasir blev indviet tidligere på året, er tegnet af Bjarke Ingels og er med en prislap på mere end 500 millioner kroner en af Færøernes dyreste bygninger nogensinde.

Den er samtidig et tydeligt vartegn for et samfund i vækst. Et samfund, der netop satser på gode forhold for sine unge. For at de får en uddannelse og gerne en uddannelse, som fører til, at de bliver på Færøerne. De 18 øer i Nordatlanten har nemlig den store udfordring, at halvdelen af en ungdomsårgang forlader øerne og rejser til hovedsageligt Danmark for at få en uddannelse. Af dem vender kun halvdelen tilbage. Det vil altså sige, at man mister en fjerdedel af en ungdomsårgang.

Derfor har Færøerne de senere år blandt andet satset på bedre forhold for ungdomsuddannelserne, flere og bedre mellemlange uddannelser og bedre forhold for børnefamilier. Indsatser, der så småt er ved at give pote. Således strømmer blandt andre de unge færinger, der tidligere forblev i Danmark og stiftede familie der, tilbage til øerne. Samtidig betyder den økonomisk vækst, der i disse år strømmer ind over Færøerne, at der er stor efterspørgsel på arbejdskraft. Det tiltrækker ikke mindst arbejdere fra Østeuropa. Samlet har det betydet, at man på nationaldagen Olái 29. juli kunne fejre, at der nu boede mere end 51.000 mennesker på Færøerne, hvor 17 af de 18 øer er beboede.

Login