Debat

DEBAT: Lad værnepligtige tjene i Grønland

DEBAT: En mere usikker verden kræver, at Grønland prioriteres på forsvarsområdet. At lade værnepligtige tjene i Grønland er ét af tre bud på, hvordan forsvaret kan styrkes, skriver Aaja Chemnitz Larsen.

Værnepligtige i Grønland kan både styrke det lokale forsvar og beredskab, skriver forfatteren. 
Værnepligtige i Grønland kan både styrke det lokale forsvar og beredskab, skriver forfatteren. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Astrid Johanne Bjørnskov
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Aaja Chemnitz Larsen, Inuit Ataqatigiit
Medlem af Folketingets Forsvarsudvalg

Grønland er medlem af Nato, og de seneste år er Forsvaret styrket i forsvarsforliget frem mod 2023. Ud af de knap 13 milliarder kroner, der oprindeligt blev afsat, er knap en milliard afsat til at styrke Forsvaret i Arktis, herunder ikke mindst i Grønland. Senest har forligskredsen besluttet, at der afsættes yderligere 1,5 milliarder kroner. 

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, efterlyser en større militær oprustning, og at Danmark går mere ambitiøst efter at nå målsætningen, om at to procent af det danske BNP går til Forsvaret. 

Set med grønlandske briller er der en række interessante betragtninger og bud på løsninger.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Livsnødvendigt at styrke forsvaret
Grønlandskortet, det vil sige Danmarks rabat i Nato på grund af Grønlands geostrategiske placering, er stadig en ubekræftet myte. Godt nok regnes kun militære bidrag ind og ikke civile forsvarsopgaver. Det betyder, at isbrydere, Search and Rescue og lignende opgaver til gavn for samfundet ikke indregnes som bidrag til Nato.

Den seneste styrkelse af forsvaret i Grønland er netop baseret på de civile opgaver, som der i stigende grad også har været behov for. Taksøe-Jensen-rapporten og Arktis-analysen fra 2016 pegede begge på et behov for særligt at styrke overvågning i Arktis. Men muligheden for at kunne forsvare Grønland i tilfælde af militær oprustning er også livsnødvendig. 

Grønland står som midtpunkt i den arktiske geopolitik, hvor både klimaforandringer, militær oprustning i udlandet og infrastrukturelle interesser gør Grønland yderst relevant.

Aaja Chemnitz Larsen
Medlem af Folketingets Forsvarsudvalg

De seneste fire år er verden blevet et mere usikkert sted. Ruslands øgede tilstedeværelse ved Nordpolen, blandt andet 1.000 kilometer væk fra Grønland, betyder, at russiske kampfly kan nå Grønland med luftoptankningsfly. 

Russiske og kinesiske militærskibe ved Grønlands kyst er ikke længere et særsyn, og USA har investeret et større beløb i oprustning af missilradar på Thule Air Base. 

Grønland står som midtpunkt i den arktiske geopolitik, hvor både klimaforandringer, militær oprustning i udlandet og infrastrukturelle interesser gør Grønland yderst relevant.

Klimaforandringer kræver beredskab 
Grønland er et land, hvor man kan mærke klimaforandringerne på nærmeste hold, og man skal lede længe efter en natur, som kan være lige så barsk som den grønlandske. Barsk natur kræver viden og beredskab. Hvis der opstår en katastrofe, skal vi på kort tid kunne reagere hensigtsmæssigt og have løsninger. Det redder menneskeliv.

For at løsningerne skal være tæt på og tilgængelige, er det vigtigt, at et stærkt lokalt beredskab er prioriteret. Vi kan ikke være så afhængige af udefrakommende beredskaber. Det tager trods alt ikke kun en time at nå Grønland.

Derfor er det af afgørende betydning, at der satses på at styrke det lokale beredskab. Det skal blandt andet gøres via en civil forsvarsuddannelse. Vi kan ikke vende blikket væk fra, at der mere end nogensinde før er fokus på den militære oprustning i Arktis, og at klimaforandringerne mærkes mere og mere i hverdagen.

På denne baggrund er det kun rimeligt, at en prioritering af Grønland og Arktis tænkes ind i de ekstra 1,5 milliarder, der går til Forsvaret. Som grønlænder vækker det bekymring, og jeg må også sige, at min bekymring er vokset de seneste fire år. Er vores indsats i Folketinget for at styrke Forsvaret i Grønland tilstrækkelig med tanke på den øgede oprustning, vi ser i Arktis? 

Behov for nordatlantisk indflydelse
Svaret er klart nej. For det første er det nødvendigt, at de nordatlantiske folketingsmedlemmer i langt højere grad inddrages i de forsvarspolitiske processer i Folketinget. For det andet er vi nødt til at være mere aktive på forsvarsområdet og være bedre forberedt på en optrapning.

Her er mine tre bud på, hvor forsvaret i Arktis bør styrkes yderligere:

1. Øget overvågning forudsætter øget digitalisering 
Området i Nord- og Østgrønland er ikke dækket tilstrækkeligt til digital kommunikation. Området er enormt og med spredt befolkning i mindre steder. Styrket overvågning og kendskab til aktivitet i området kræver, at vi tænker klogt og udnytter de nye muligheder, der er for digital overvågning. 

2. Giv mulighed for aftjening af værnepligten i Grønland
Det bør stadig være frivilligt for grønlændere, om man vil aftjene værnepligten, men det er et godt supplement under for eksempel sabbatår, som vil komme mange i Grønland til gavn. I dag er der mange steder ventelister i Danmark. Ventelister afholder flere fra at gennemføre værnepligten. Skab mulighed for at tilegne sig kompetencer og træning i Arktis. 

3. Styrk bemandingen på Forsvarets skibe i Grønland
Det er velkendt, at skibene understøttes af værnepligtige. Der er et klart behov for mere fast bemanding på Forsvarets skibe. 

En del af 1,5 milliarder kroner bør gå til at styrke Forsvaret i Arktis, som er udfordret af øget militær oprustning i området, og det stiller i dag Grønland i en sårbar situation. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Aaja Chemnitz Driefer

MF (IA), formand, Arktiske Parlamentarikere
cand.scient.adm. (Ilisimatusarfik 2004)

0:000:00