Debat: Mere selvbestemmelse betyder dårligere vilkår for mindretal

DEBAT: Ved valget i 2013 skulle det retfærdiggøres, at fortalere for Rigsfællesskabet overhovedet var en del af debatten. Denne gang er det anderledes, og Nauja Lynge, formand for Foreningen Rigsfællesskabet, håber, at journalisterne har blik for den nye situation.

Af Nauja Lynge
Formand for Foreningen Rigsfællesskabet og forfatter

Mindst en fjerdedel af alle grønlændere bor nu i Danmark. Og alt tyder på, at tallet vil eksplodere ved en løsrivelse. Samtidig er det ikke-grønlandsktalende mindretal i Grønland sat helt uden for døren.

Det er Forfatningskommissionen et skrækeksempel på. Det kan man blandt andet se i redegørelsens fjerde afsnit på side 13, hvor der står, at der vil være åbenlyse begrænsninger for, hvor meget man kan involvere sig i tekstnære grønlandske diskussioner, hvis man ikke kan grønlandsk.

Mindretallet er på vej ud af busken, og de kan afgøre valget. Den ikke-grønlandsktalende minoritet i Grønland behøver ikke længere finde sig i at blive ekskluderet, for det er i strid med menneskerettighederne.

Det grønlandske mindretal i Danmark kommer vi også til at høre meget mere til under valgkampen. Det mindretal, som slet ikke er tænkt ind i denne frihedskamp, får det værre, jo mere selvbestemmelse Grønland får.

Mindretal klemmes og glemmes
Valget handler også om at sikre de i Danmark boende grønlænderes rettigheder, både i Grønland, og mens de er i Danmark.

Hver gang grønlændere i Grønland får mere selvbestemmelse, får det konsekvenser for det grønlandske mindretal i Danmark og for det dansktalende mindretal i Nuuk.

Vi glemmer (eller også accepterer vi), at mindretal i Rigsfællesskabet ingen rettigheder har. Jeg frygter, at mindretallene klemmes og glemmes yderligere, hvis Grønland løsriver sig.

Ved valget i 2012 lod Aleqa Hammond os forføre med tomme løfter. I dag har en stærk græsrodsbevægelse fået grobund, og Rigsfællesskabet er for alvor kommet til debat.

Det gør en kæmpe forskel, at vi denne gang ikke skal retfærdiggøre at være en del af debatten. Vi ér nu debatten.

Nuvel, nogle vil insistere på at tale selvstændighed under valgkampen. Men prioriteten er en helt anden end ved de foregående valg.

Nu står både uddannelse, erhverv og børn først på listen. Og så har vi fået uventet hjælp fra den længst siddende minister nogensinde.

Rigsfællesskabet på dagsordenen
Bertel Haarder ønsker grundlæggende at ændre relationerne i Rigsfællesskabet, så det bliver et ligeværdigt samarbejde.

Og Grundloven skal ikke stå i vejen, skriver han i min selvbiografiske debatbog "Jeg er Nauja", som er på vej ud.

Statsministeren vil modernisere Rigsfællesskabet, og Per Stig Møller skriver i Jyllands-Posten, at alle skal føle sig godt tilpas i Rigsfællesskabet.

Det tager alt sammen noget af den vrede ud af valgkampen, som var drivkraft ved sidste valg.

Det er gået op for de fleste, at regningen for kommissioner og løsrivelseskampagner sendes videre til den almindelige befolkning, som må betale på bekostning af børn, uddannelse og misbrug.

Nye boller på suppen
Grønland har i ellevte time fået et rigsfællesskabsparti, "Samarbejdspartiet", som vinder indpas i befolkningen fra to ildsjæle, som slet ikke er til at stå for.

Jeg håber, at de journalister, der i Danmark dækker valget i Grønland, har blik for, at det her ikke er business as usual. De gamle paradigmer kan ikke blot støves af i vanetænkningens hellige navn.

Nej, tiden er kommet til, at man faktisk skal udøve journalistik og skrive om det, der foregår frem for at ride gamle travere, der ikke længere har relevans.

Næste artikel Debat: Kina kan brænde rigsfællesskabets rådne bånd Debat: Kina kan brænde rigsfællesskabets rådne bånd
  • Anmeld

    Lars Villadsen

    Det er direkte manipulerende

    Disse "mindretal" som hun påstår er de suverænt mest privilegerede minoritetsbefolkning i Grønland. Selvom de kun udgør ca. 10% af befolkningen har de formået at gøre landet til fuldtud tosproget. Tilmed er dansk magtsproget hvor grønlandsk i alle henseender er underlagt den danske. I det politisk-administrative system, både i regering og parlament samt kommuneregi er dansk det reelle officielle sprog hvor alt fremstilles på dansk der sidenhen oversættes til grønlandsk. Samtlige magtpositioner i det administrative og i den private sektor er danske. Den såkaldte fjerde statsmagt, pressen, både de trykte og elektroniske samt den nationale radio- og tv-kanal er detailstyret af danske, hvor selv grønlandske journalister først skriver dansk der sidenhen oversættes til grønlandsk. Dette for at den danske hovedredaktør skal kunne redigere i den grønlandske journalist bliver for 'grønlandsk' funderet. Du kan ikke tage en uddannelse når du kun kan grønlandsk. Danskerne lever i parallelsamfund og vil ikke integrere sig. Så taler hende der om "ringe vilkår for mindretal". Grønlændere har meget mindre vilkår end danskerne i deres eget land.

Arktis er Norges skatkammer

Arktis er Norges skatkammer

To tredjedele af Norges uopdagede olie- og gasressourcer ligger i Barentshavet i Arktis. Havet bliver derfor vigtigt for Norges energiproduktion på lang sigt.