Ny debat om Danmarks nye arktiske strategi

Det helt store emne på den arktiske dagsorden i 2020 bliver en ny strategi for regionen, der de senere år har udviklet sig til en storpolitisk arena, hvor magter som USA, Kina og Rusland lægger arm om egne interesser. Og hvor klimaforandringerne giver helt nye udfordringer.
Danmarks nuværende strategi blev udarbejdet i 2011 og udløber ved udgangen af 2020, så det er nu, der skal udarbejdes en ny strategi, hvis enderne skal nå at mødes inden udgangen af året.
Altinget benytter anledningen og har spurgt et hold af debattører: Giver det overhovedet mening at lave en strategi for Arktis, når regeringen endnu ikke har en udenrigspolitisk strategi? Og giver det mening, at det igen skal være en tiårig strategi, når forholdene i Arktis udvikler sig så hurtigt, som de gør? Risikerer man, at den er forældet om få år?
Og det helt store spørgsmål: Hvad bør den nye strategi indeholde?
Mød panelet her, og læs med den næste måned på Altinget Arktis:
Jeppe Kofod (S), udenrigsminister
Kristian Jensen (V)(udgår), arktisordfører og tidligere udenrigsminister
Martin Lidegaard (R), udenrigs- og arktisordfører, tidligere udenrigsminister
Christian Juhl (EL), arktis- og grønlandsordfører
Bárður á Steig Nielsen, Færørnes lagmand
Ane Lone Bagger, Det grønlandske selvstyres landsstyremedlem for udenrigsanliggender
Aaja Chemnitz (IA), næstformand Grønlandsudvalget og medlem af Den Arktiske Delegation
Jon Rahbek-Clemmensen, professor, Forsvarsakademiet
Karen Edelvang, sektionsleder, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU
Nauja Lynge, forfatter, foredragsholder, moderator og blogger på Jyllands-Posten
Indsigt

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
Nyhedsoverblik

SF vil "gå til kanten" af Grundloven for at hjælpe Grønland og Færøerne

Det er et grønlandsk ønske til den nye regering. Nu bakker Sjúrður Skaale også op om grundlovskommission

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Lidegaard åbner for et selvstændigt Grønland: Klar til at gentænke rigsfællesskabet













