Debat

Direktør for Det Grønlandske Hus: Seks ting dansk-grønlandsk udredning skal tage højde for

Vi kan søge inspiration i sandheds- og forsoningskommissioner fra Sydafrika og Canada til den historiske udredning mellem Grønland og Danmark, hvor forsoning skal være den røde tråd, skriver Nauja Bianco.

Lad forsoning i fællesskab være den røde tråd i udredningen, skriver Nauja Bianco.
Lad forsoning i fællesskab være den røde tråd i udredningen, skriver Nauja Bianco.Foto: Bjørli Lundin, Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix
Nauja Bianco
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

9. juni 2022 besluttede den danske statsminister, Mette Frederiksen, og formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, at der skal foretages en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark i perioden fra Anden Verdenskrig og frem til i dag.

Beslutningen sker på baggrund af en række uheldige historiske sager såsom eksperimentbørnene, de juridisk faderløse, spiralkampagnen og en række andre samfundsomvæltende udviklinger i det postkoloniale Grønland og i moderniseringsperioden i 1950’erne og 1960’erne.

Udredningen skal arbejde på baggrund af et kommissorium, som skal være færdigt til oktober, hvorefter ærmerne skal smøges op og arbejdet for alvor kan begynde.

Temadebat

Udredning af Grønland og Danmarks forhold

I juni blev det besluttet, at der skal udarbejdes en historisk udredning om forholdet mellem Danmark og Grønland.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skal i samarbejde med Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke i Grønland nedsætte et kommissorium, som skal ligge klar i oktober 2022.

Men hvad bør kommissoriet indeholde? Hvordan skal udredningen tilrettelægges? Og hvilke aktører bør inddrages?

Altinget Arktis tager debatten. Bland dig ved at sende et indlæg til [email protected].

Balance i sammensætningen af kommissionen

For det første bør kommissionen og sekretariatet bestå af lige dele grønlændere og lige dele danskere. Én af de skævheder, vi tidligere har set i lignende redegørelser, er, at der ofte er en overvægt af danskere.

Det må ikke ske i dette tilfælde. Der er muligvis ikke lige så mange grønlandske forskere at vælge imellem som der er danske forskere, men andre kompetencer har også ret - ikke mindst de grønlandske stemmer, som har mærket følgerne af moderniseringsperioden.

Vi kan og skal finde en balance i sammensætningen - ellers risikerer vi at begå de samme historiske fejltagelser om igen.

Gør udredningen fremtidsorienteret

For det andet er det vigtigt, at vi bruger historien til at anerkende fejl og mangler i den fælles relation og skabe en fælles forståelse for de vigtige milepæle, der har præget forholdet mellem Danmark og Grønland på godt og ondt.

Når dette er gjort, skal vi sikre, at udredningen bliver brugt som et afsæt til, at forholdet mellem Grønland og Danmark i fremtiden kan udvikle sig med tillid som udgangspunkt.

Udredningen må og skal være til gavn for fremtidige borgere, som ville kunne se tilbage med stolthed på, at deres forældres generation tog det alvorligt at forbedre forholdet.

Læs også

Gør udredningen anvendelig

For det tredje skal udredningen være til gavn for skolerne samt for børn og unge.

I De Grønlandske Huse og i Nordatlantisk Hus arbejder vi i disse dage hårdt på at etablere skoletjenester, hvor vi formidler om Grønland, Færøerne og Danmark og de fælles relationer. I skoletjenesterne vil vi væk fra kun at tale om isbjørne og igloer og i stedet tale mere om historie og kultur.

Jeg ser gerne, at udredningen foretages på en sådan måde, at danskere og grønlændere kan tale om forholdet mellem Grønland og Danmark i børnehøjde.

Hvis vi skal forsone os med historien og med hinanden, så skal vi lytte, forstå, anerkende, tilgive og undskylde.

Nauja Bianco
Direktør, Nordatlantisk Hus og Det Grønlandske Hus i Odense

Hav fokus på fælles forsoning i udredningen

For det fjerde så lad forsoning i fællesskab være den røde tråd i udredningen.

Idéerne fra den daværende grønlandske forsoningskommission – hvor der ikke var dansk deltagelse - kan være et godt afsæt for forsoning med historiske uretmæssigheder.

Vi skal forstå følelserne af underdanighed og mindreværd hos den grønlandske befolkning – nogle af følgerne af kolonitiden. Hvis vi skal forsone os med historien og med hinanden – og det synes jeg, vi skal – så skal vi lytte, forstå, anerkende, tilgive og undskylde. Først da kan vi komme videre.

Søg inspiration

For det femte så skal vi ikke genopfinde den dybe tallerken. Derfor en appel til kommissoriet om at søge inspiration, hvor det er oplagt – for eksempel i sandheds- og forsoningskommissionerne fra henholdsvis Sydafrika og i Canada.

Kommissionen i Canada retter sig mod oprindelige befolkninger, herunder Inuit, og der er læring at hente fra disse forsoningsprocesser, selvom vi naturligvis vi skal have en udredning, der er skræddersyet forholdet mellem Grønland og Danmark.

Penge og partnerskab

For det sjette er det essentielt, at begge finanslove bærer præg af redegørelsen, særligt når den er færdig og et nyt stykke arbejde skal foretages. For arbejdet stopper ikke med udredningen – det starter nok først dér.

En oprigtig forsoningsproces kræver penge og partnerskab. Et partnerskab baseret på tillid og oprigtighed skal være gennemgående. Hvis ikke, så misser vi chancen for den forsoning, vi alle ønsker.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nauja Bianco

selvstændig konsulent i Isuma Consulting
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

0:000:00