Eksperter: Kina er den store vinder, hvis Arktisk Råd går i opløsning

Arktiske stater taber 

Tidligere har eksperter udtalt til Altinget, at en fremtidig opdeling af Arktis ikke er utænkelig. En russisk-kinesisk konstellation mod et nordamerikansk og nordisk Arktis.  

Men det er ikke et mål, man bør stile efter, mener Mikkel Runge Olesen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).  

Ruslands tilstedeværelse i Arktisk Råd har nemlig både diplomatiske og geopolitiske fordele. 

“Man vil tabe ved en opdeling af Arktis. Sammensætningen af Arktisk Råd var årsagen til, at det var en succeshistorie. Det bidrog til lavspænding i regionen og samtidig et bredt samarbejde. Man skal også huske på, at Rusland har omkring halvdelen af kystlinjen omkring det arktiske ocean,” siger han.

Hvis vi begynder at få nogle regelsæt, som ikke udspringer af særlige arktiske forhold, men mere internationale, så danner der sig en præcedens og en praksis omkring det, som bliver svært at træde ud af bagefter.

Camilla Tenna Nørup Sørensen
Lektor, Forsvarsakademiet

Hverken Rusland eller de øvrige arktiske stater er altså interesserede i, at samarbejdet forbliver lagt på is. Rådet giver nemlig medlemsstaterne mulighed for at sætte spillereglerne i regionen, fortæller Camilla Tenna Nørup Sørensen. 

“Det gavner alle de arktiske stater at kunne kontrollere Arktis. Hvis rådet falder sammen, giver det et større spillerum til ikke-arktiske stater og skader medlemsstaterne,” siger hun.

Kina kan udnytte årelang pause 

Den russiske invasion af Ukraine kan blive en stor kæp i hjulet for et fremtidigt samarbejde i Arktisk Råd, vurderer Mikkel Runge Olesen.  

“Det er svært at sige, hvornår man synes, Ruslands opførsel har ændret sig nok til at retfærdiggøre at genoptage arbejdet i Arktisk Råd. Der kan gå år. Det er en stor udfordring,” siger han. 

Netop den lange pause kan være med til, at Kinas ønske om et internationalt Arktis kommer tættere på. Og det er ikke sikkert, at de arktiske stater får muligheden for at regulere regionen igen, fortæller Camilla Tenna Nørup Sørensen. 

“Hvis vi begynder at få nogle regelsæt, som ikke udspringer af særlige arktiske forhold, men mere internationale, så danner der sig en præcedens og en praksis omkring det, som bliver svært at træde ud af bagefter,” siger hun. 

Det gavner alle de arktiske stater at kunne kontrollere Arktis. Hvis rådet falder sammen, giver det et større spillerum til ikke-arktiske stater og skader medlemsstaterne.

Camilla Tenna Nørup Sørensen
Lektor, Forsvarsakademiet

Nødvendigt med sikkerhedspolitik 

Øverst i Arktisk Råds traktat står der, at der ikke må diskuteres sikkerhedspolitik på rådets møder. Det har på mange måder været en stor fordel i rådets arbejde, ifølge Camilla Tenna Nørup Sørensen. 

“De arktiske stater har fælles interesser på områder som blandt andet klimaforandringer, miljøbeskyttelse og kystvagtsamarbejde. Det er vigtige emner, hvor samarbejdet ikke må hæmmes af sikkerhedspolitiske uenigheder,” siger hun.  

Men krigen i Ukraine gør det svært at undgå at diskutere sikkerhedspolitik blandt de arktiske stater i fremtiden.

"Stigende sikkerhedspolitiske spændinger og militær oprustning vil sætte rammen, også i Arktis. Det skal man søge at håndtere. Men det bliver svært at gøre i Arktisk Råd, som hurtigt bliver taget som gidsel," siger hun.

Derfor bør man overveje, om en særskilt arktisk forsamling i fremtiden kan diskutere sikkerhedspolitisk forhold.

"Hvis man placerer de sikkerhedspolitiske diskussioner et andet sted, eksempelvis ved at oprette særlige arktiske krise- og konflikthåndteringsmekanismer, vil man måske kunne fortsætte med at diskutere de områder, som de arktiske stater har fælles interesser i at håndtere,” siger Camilla Tenna Nørup Sørensen.