7. marts 2022 kl. 12.46

Ekspert: Kollektiv boykot af Arktisk Råd får langsigtede konsekvenser

Danmark og seks andre landes boykot af arbejdet i Arktisk Råd efter Ruslands invasion af Ukraine kan i yderste konsekvens betyde rådets endeligt, hvis de syv udbrydere eksempelvis laver deres eget forum, vurderer en ekspert.

De otte arktiske nationers udenrigsministre samlet til topmøde i Reykjavik i Island i maj 2021, da stemningen i rådet stadig var god. Nummer to fra venstre i forreste række er Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov. Skråt til venstre bag ham Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod.Foto: Icelandic Ministry for Foreign Affairs/Gunnar Vigfússon

Andreas Krog

Redaktør

Det kan i sidste ende betyde Arktisk Råds endeligt, at syv af rådets otte medlemslande torsdag i sidste uge meddelte, at de midlertidigt trækker sig fra arbejdet i rådets arbejdsgrupper.

Det er Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og USA, der i en fælles udtalelse erklærede, at de ikke længere vil sidde til møder med Rusland, der lige nu er formand for Arktisk Råd.

Beslutningen fra de syv lande kommer i kølvandet på, at Rusland den 24. februar invaderede nabolandet Ukraine.

Jeg tror godt, man med sikkerhed kan sige, at der vil gå lang tid, før Arktisk Råd genoptager sine normale rutiner. Især hvis Rusland forlænger og udvider invasionen af territorium uden for sine egne grænser.
Frances Ulmer
Arctic Initiative ved Belfer Center for Science and International Affairs på Harvard University

”Udtalelsen repræsenterer en væsentlig afvigelse fra, hvad der historisk har været måden, hvorpå landene i Arktisk Råd har undgået alt, der sætter arbejdet i rådet på pause. Af den grund er det svært at forudsige, hvordan dette kan ændre relationerne og Rådets arbejde,” siger Frances Ulmer, der er tilknyttet Arctic Initiative ved Belfer Center for Science and International Affairs på Harvard University, og fortsætter:

”Men jeg tror godt, man med sikkerhed kan sige, at der vil gå lang tid, før Arktisk Råd genoptager sine normale rutiner. Især hvis Rusland forlænger og udvider invasionen af territorium uden for sine egne grænser.”

Ny organisation uden Rusland

Hvis ikke arbejdet bliver genoptaget i regi af Arktisk Råd med både Rusland og de syv vestlige lande omkring bordet, så ser Frances Ulmer to mulige fremtidsscenarier.

”En mulighed er, at de syv vestlige lande fortsætter med at arbejde på bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse uden Rusland i et stykke tid. En anden mulighed er oprettelsen af en ny arktisk organisation uden Rusland. Måske med et bredere fokus, herunder et fokus på sikkerhedspolitik,” siger Frances Ulmer.

Læs også

Syv ud af otte medlemslande trækker sig midlertidigt fra Arktisk Råd i protest mod Rusland

Siden sin dannelse i 1996 har Arktisk Råd ikke arbejdet med sikkerhedspolitik. Det er helt bevidst holdt uden for for at kunne opretholde et godt samarbejdsklima og en gensidig dialog mellem Rusland, de fem Nato-lande Canada, Danmark, Island, Norge og USA samt de to neutrale lande Finland og Sverige, der alle har territorium i Arktis.

I armene på Kina

De syv vestlige lande skal også bare huske på, at de ikke er uundværlige for Rusland, mener en anden ekspert.

"Man skal ikke nødvendigvis tro, at Rusland har mere brug for de syv andre lande i Arktis, end de har brug for Rusland. Rusland er halvdelen af Arktis. Og langt de mest værdifulde ressourcer i Arktis er i den russiske del af Arktis," påpeger Rasmus Gjedssø Bertelsen, professor ved Norges Arktiske Universitet i Tromsø.

Potentielt kan boykotten være starten på en proces, der fører hen til en opdeling af Arktis, pointerer Rasmus Gjedssø Bertelsen.

"Det her vil efter alt sandsynlighed yderligere tvinge Rusland i armene på Kina. Når den vestlige finansiering og de vestlige energiselskaber forsvinder fra Rusland, så er det eneste alternativ nok reelt Kina. Opdelingen i et amerikansk-ledet nordamerikansk og nordisk Arktis og et russisk-kinesisk Arktis kommer med stormskridt," understreger Rasmus Gjedssø Bertelsen.

Godt samarbejdsklima

I ugerne op til, at Rusland den 24. februar invaderede Ukraine, vurderede flere eksperter, at den eskalerende konflikt mellem Vesten og Rusland ikke ville påvirke det gode samarbejdsklima i Arktisk Råd.

Det russiske formandskab betyder nemlig, at Rusland selv har en stor interesse i at konflikten længere mod syd ikke påvirkede det arktiske fællesskab i rådet, lød ræsonnementet fra eksperterne.

Rusland er formand for Arktisk Råd frem til maj næste år. Herefter er det Norges tur til at have formandsstafetten i to år, indtil det i 2025 er Danmark, der står i spidsen for rådet.

Politik har aldrig været vigtigere