Kronik

Økonom: Danmark bør være varsom med at efterabe færøsk fiskerireform

KRONIK: 1. marts 2019 indgik Folketinget en aftale om at implementere tre auktionsmodeller for allokering af fiskerettigheder. Den danske regering ser dermed ud til at være i færd med at gentage de samme fejl, som man begik med den færøske fiskerireform fra 2017, skriver Johnny í Grótinum.

Den færøske fiskerireform fra 2017 har ikke givet de ønskede resultater. Nu er man ved at begå de samme fejl i Danmark, mener økonom Johnny ì Grótinum. 
Den færøske fiskerireform fra 2017 har ikke givet de ønskede resultater. Nu er man ved at begå de samme fejl i Danmark, mener økonom Johnny ì Grótinum. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Johnny í Grótinum
Økonom og formand for Fiskerikommissionen (2016), der udfærdigede en udredning om den færøske fiskerireform

Som formand for kommissionen, der udpeget af fiskeriministeren i 2016 producerede en udredning om den planlagte fiskerireform på Færøerne, blev jeg nysgerrig, da jeg i sidste uge læste, at den danske regering havde søgt inspiration på Færøerne til deres kommende fiskerireform. 

1. marts 2019 indgik regeringen en aftale med alle de øvrige politiske partier om at implementere tre auktionsmodeller for allokering af fiskerettigheder i Danmark. De nye systemer træder i kraft allerede 1. januar 2020.

Oplyst er, at det danske embedsværk har været på studietur i Chile, USA og på Færøerne som forberedelse til aftalen om auktioner af fiskerettigheder.

Fakta
Dette indlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Dette fik mig til at reflektere over processen i forbindelse med fiskerireformen på Færøerne, og om de danske myndigheder kan lære noget af denne proces. Vores udredning blev offentliggjort i oktober 2016, men først i tolvte time, i december 2017, vedtog et snævert flertal i det færøske lagting en fiskerireform, som fik virkning fra 1. januar 2018.

I Danmark blev det en medieskandale i 2017, da det kom frem, at fiskeriforvaltningen havde forvaltet den danske fiskerilovgivning på en måde, som ifølge Rigsrevisionen var i strid med ånden i loven.

Auktionsmodellen er især problematisk som allokeringsmekanisme, når myndighederne har en række andre politiske formål med allokeringen af fiskerettigheder.

Johnny í Grótinum
Økonom og formand for Fiskerikommissionen (2016), der udfærdigede en udredning om den færøske fiskerireform

Når den danske fiskerilov først i nullerne blev liberaliseret med omsættelige kvoter med henblik på at øge lønsomheden i erhvervet, blev det samtidig pålagt forvaltningen at forhindre en øget koncentration af kvoterne.

Loven fastsatte dog ingen konkrete grænser – i modsætning til den nye færøske lov, som sætter konkrete grænser for koncentration af rettigheder – men lovens bemærkninger pålagde forvaltningen at overvåge udviklingen og eventuelt gribe ind.

I en rapport i 2017 konstaterede Rigsrevisionen, at den danske fiskeriforvaltning havde forsømt sin opgave, idet koncentrationen var øget markant de senere år.

I efteråret 2017 besluttede regeringen i samråd med de øvrige politiske partier at implementere nogle initiativer med henblik på at begrænse koncentrationen af fiskerettigheder.

Det er dette politiske formål, som nu er blevet udmøntet i en meget konkret politisk aftale mellem alle de politiske partier, om hvordan nogle fiskerettigheder skal allokeres for et år ad gangen via tre statslige auktionsmodeller.

De tre planlagte auktionsmodeller er som følger:

  1. Auktion af ikkeforbrugte mængder i kystfiskerordningen
  2. Auktion af fiskerilicenser/-rettigheder i nye fiskerier
  3. Auktion af fisk fra Fiskefonden (en andel af de individuelle omsættelige kvoter).

Provenuet fra de danske auktioner skal finansiere initiativer til at videreudvikle fiskerierhvervet.

Ifølge den politiske aftale fra 1. marts i år skal den danske regering nu formulere to kommissorier for en økonomisk henholdsvis en juridisk analyse af implementeringen af de omtalte auktioner.

I forbindelse med vores udredning i 2016 om den færøske fiskerireform gjorde jeg offentligt opmærksom på, at vores kommissorium var alt for snævert politisk defineret, idet vi alene kunne anbefale auktionsmodeller for allokeringen af alle fiskerettighederne per 1. januar 2018. Derudover var der en del modstridende formål med den planlagte reform ifølge vores kommissorium.

Den danske regering ser ud til at være i færd med at gentage samme fejl ved alene at behandle auktioner som allokeringsmekanisme for fiskerettighederne, og hvor de danske myndigheder også ser ud til at have flere modstridende formål med deres reform.

Auktionsmodellen er især problematisk som allokeringsmekanisme, når myndighederne har en række andre politiske formål med allokeringen af fiskerettigheder.

Et fuldt omsætteligt kvotemarked i kombination med auktioner kunne på langt sigt medføre, at lønsomheden blev optimeret, og erhvervets konkurrenceevne blev bevaret. Men i disse dage kan man i de færøske regeringspartiers annoncekampagner læse, at ét af de primære formål med fiskerireformen var at omfordele værdierne i fiskeriet i forhold til situationen før reformen. Derfor bliver alle mulige krumspring nu forsøgt for at forhindre de nuværende profitable fiskerederier i at få fat i kvoter på landets kvoteauktioner.

Økonomisk ville det med hensyn til omfordelingen af værdier være mere hensigtsmæssigt at lade erhvervet blive så lønsomt som muligt og opkræve ressourcerenten, for at den kunne komme alle borgere til gode.

Den nuværende model med langt større politisk usikkerhed vil sandsynligvis i sidste ende reducere værditilvæksten i fiskeriet.

I vores udredning om fiskerireformen advarede vi også om farerne ved at indføre en ”beauty contest”-allokeringsmekanisme, som virkelig kan forvride markedsmekanismen. Alligevel vedtog det færøske lagting en fiskerireform, som indebærer allokering af såkaldte udviklingskvoter ved hjælp af en ”beauty contest”-model.

Således kan op imod 8,5 procent af de samlede rettigheder blive allokeret efter helt andre kriterier end lønsomhed eller mest mulig værditilvækst. Også her lader det til, at de danske myndigheder er i færd med at gentage samme fejl ved at indføre et system for anvendelse af provenuet for auktionerne til en politisk bestemt udvikling af fiskerierhvervet. Det kan der aldrig komme noget fornuftigt ud af.

Det er velkendt, at flere af de betydende aktører i dansk fiskeri er af færøsk oprindelse. Heldigvis for disse aktører og for det danske samfund har de danske myndigheder ikke planer om at forbyde risikovillige investeringer, som man har gjort på Færøerne, hvor internationale investeringer efter reformen er smidt på porten.

Med hårdere begrænsninger samt auktioner har de politiske myndigheder i Danmark dog til hensigt at forhindre disse færinger på linje med de øvrige store danske rederier i at videreudvikle deres virksomheder med yderligere kvotekøb.

I vores udredning om fiskerireformen påpegede vi, at internationale investeringer under de rigtige omstændigheder kan forøge ressourcerenten til samfundet. Det samme gør sig gældende i Danmark.

Selvom det skulle hedde sig, at overordnede formål med den færøske fiskerireform var et permanent markedsbaseret system, som skulle skabe størst mulige værdier, så er erfaringerne dette første år efter reformen ikke gode i så henseende.

Den politiske usikkerhed er forøget, for eksempel ved politisk tilpassede vilkår for allokering af udviklingskvoter og uklare udmeldinger om den planlagte ressourcerenteafgift. Kommercielt er usikkerheden også forøget ved konstant omskiftelige auktionsmetoder med indbyggede hindringer for stordriftsfordele.

Den forøgede usikkerhed og hindringerne for at rejse risikovillig kapital har sænket investeringslysten betydeligt, hvilket i sidste ende vil mindske værditilvæksten i erhvervet.

Derfor bør de danske myndigheder være varsomme med at efterabe den færøske fiskerireform, selv om de allerede har givet auktioner en betydelig rolle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00