Forsker: Danmark sjofler stadig forskningen i Arktis

DEBAT: Danmark skal have ny arktisk strategi, og nu må tiden endelig være inde til et storstilet arktisk forskningsprogram. Lad os skabe et fælles fundament for et seriøst forskningsprogram på tværs af rigsfællesskabet, skriver sektionsleder ved DTU Karen Edelvang.

Af Karen Edelvang
Sektionsleder, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU

Jeg glæder mig i denne tid – og det på trods af at juleræs og december er vel overstået, og vi netop er trådt ind i et nyt årti, og at det så i øvrigt er januar.

Jeg glæder mig, fordi arbejdet med den nye arktiske strategi er skudt i gang, og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) giver den fine ord med på vejen om at inddrage rigsfællesskabets tre dele, og om at den skal have fokus på områder som erhvervsudvikling, forskning, naturressourcer, miljøberedskab og søredning.

Ministeren bedyrer ligeledes, at alle skal kunne se sig selv i den ny strategi, og jeg er glad, fordi han særligt nævner forskningen.

Manglende vilje til forskning i Arktis
Det har i de forgangne år ellers været svært at få øje på, at der er politisk vilje til at prioritere forskningen i Arktis.

Dette på trods af at for eksempel Taksøe-Jensen-rapporten allerede i 2016 pegede på, at kongeriget som arktisk stormagt burde øge sin indsats her på forskellige områder. Et konkret forslag var etablering af en forskningshub i Nuuk.

Tre millioner kroner om året de næste fire år – det var, hvad regeringen i 2018 med Tommy Ahlers (V) som uddannelses- og forskningsminister prioriterede at bruge til etableringen af den hub i Grønland.

Siden da har Styrelsen for Forskning og Uddannelse i øvrigt været ude i en sparerunde og har i den forbindelse valgt at halvere det i forvejen lille Polarsekretariat fra fire til to medarbejdere, hvilket med simpel matematik må betyde, at indsatsen reduceres tilsvarende.

Det er en uheldig prioritering for de arktiske forskere, der har brug for opbakning fra deres styrelse.

Vel er det Udenrigsministeriet, der står i spidsen for den nye arktiske strategi, og vel er det den geopolitiske dagsorden, som er i fokus.

Men man kunne jo opfordre politikerne til at kaste et blik tilbage i historien og lade sig inspirere af, at en af parametrene i, at Danmark sikrede sig retten til Østgrønland ved Folkeretten i 1933, var aktiv forskning i området.

Danmark sjofler stadig med forskningen i Arktis
Den 23. januar 2019 var jeg én af en gruppe forskere, der skrev en kronik i Politiken under overskriften 'Danmark sjofler forskningen i Arktis'. Det mener jeg fortsat er gældende.

I 2011, i forbindelse med lanceringen af den nuværende arktiske strategi, skrev jeg sammen med en anden gruppe forskere ligeledes en kronik med overskriften 'Vi anbefaler, at Danmark bør gøre udforskning af forholdene i Arktis (Grønland) til et strategisk satsningsområde'.

I den mellemliggende periode har Danmark trådt vande, når der er tale om at målrette dansk forskning i Arktis.

Der synes at være tale om en særlig form for berøringsangst, som man kunne mistænke hænger sammen med politikernes frygt for at blive opfattet som kolonimagt. Det bør man se at lægge bag sig i forbindelse med et tættere samarbejde mellem rigsfællesskabets parter om den nye strategi.

I den forbindelse bør forskningen have en fremtrædende plads. Forskning er en dejlig neutral måde at markere sig på og endda på tværs af nationale grænser.  

Derfor bør rigsfællesskabets forskningsindsats i Arktis styrkes, så vi til hver en tid kan hævde vores suverænitet, ikke kun i Forsvaret, men også i Forskningen.

Tag forskerne alvorligt
I Altinget 22. januar skrev Andreas Krog en artikel under overskriften 'Arktiske forskningsmidler primært bundet op på faste opgaver', hvor han gør opmærksom på, at de fleste af de eksisterende midler primært er bundet til myndighedsopgaver og monitering.

Og selvom det ikke kan understreges nok, hvor vigtig en opgave monitering og overvågning af miljø og klima er i netop disse år, så er der fortsat brug for frie forskningsmidler.

Min opfordring til politikerne er derfor, at de begynder at tage forskerne alvorligt som vigtige aktører i Arktis. Lad os skabe et fælles fundament for et seriøst forskningsprogram på tværs af rigsfællesskabet.

Forskningen er det fundament, der kan binde såvel erhvervsudvikling som udnyttelse af naturressourcer og beskyttelse af miljøet sammen.

Storstilet arktisk forskningsprogram
Analysen, der blev udført i forbindelse med Forsvarets fremtidige opgaveløsning i Arktis (Agfoa), er et godt eksempel på, hvorledes man på en positiv måde kan inddrage forskerne.

I kølvandet på en ny arktisk strategi må tiden endelig være inde til et storstilet arktisk forskningsprogram.

I min tid i det strategiske forskningsråd spurgte jeg på vores årlige møde med bestyrelsen, om der ikke burde etableres et særligt forskningsprogram med fokus på Arktis. Og svaret var: Det er der ikke politisk opbakning til.

Det er der så nu – og vi ønsker os et seriøst ét af slagsen. Det glæder jeg mig til.

Forrige artikel EL om ny arktisk strategi: Drop atomvåben og forbyd olieudvinding EL om ny arktisk strategi: Drop atomvåben og forbyd olieudvinding Næste artikel Aaja Chemnitz: Her er det største problem for en ny arktisk strategi Aaja Chemnitz: Her er det største problem for en ny arktisk strategi