Historiker: Trumps brug af Grønlands historie afslører mere, end han tror

Flertallet af kommentatorerne udlagde det tåbelige i, at Don Junior stillede op til foto med Hans Egede. Viste påfundet ikke bare, at USA bliver Grønlands næste kolonimagt?

Jo, sådan kan man godt forstå, hvad der skete. Ikke desto mindre er det vigtigt at notere sig, at den amerikanske delegation styrede målrettet efter Egede-statuen, samtidig med at Don Junior viste, at han kender Grønlands historie bedre end den gennemsnitlige amerikaner.

Trump-regeringen kender måske ikke de dybere detaljer i historien, men regeringen har styr på sin historiske kommunikation. Det er værd at vide.

Trumps historiebrug

Besøget skal ses i relation til Donald Trump, J.D. Vance og andres udtalelser om Grønlands historie. Her ser vi entydigt, at politisk historiebrug spiller en afgørende, men måske overset strategisk rolle.

Indtil videre har de bombastiske udtalelser lagt sig som et politisk røgslør, der distraherer og destabiliserer.

Tanken om at gøre USA stort igen har sendt amerikanerne på sporet af den tabte tid.

Simon Mølholm Olesen
Ph.d. i Grønlands historie, og ejer, Historiens Konsulenthus

De fleste bemærkede nok Trumps prekære udtalelse om, at "en båd kom derop for 200 år siden eller deromkring, og nu siger danskerne, at de har ret til at eje Grønland. Jeg ved ikke, om det er rigtigt. Men jeg tror det faktisk ikke".

Trumps historiebrug sigter mod at gøre Grønland til ingenmandsland, og den virker, hvis vi undlader at skære igennem historiebrugens bombastiske røgslør.

Prøv at modstille Donald Trumps udtalelse og Don Juniors udtalelse. Tilføj meget gerne J.D. Vances udtalelser under besøget på Pituffik Space Base.

Her talte vicepræsidenten om USA's vidtgående rettigheder i henhold til 1951-aftalen, samtidig med at danske soldaters død i USA's krige hverken kan eller skal definere fremtidens relation. Medregn også Usha Vances planer om at overvære det nationale hundeslædeløb i Sisimiut, som fejrer en bærende søjle i Grønlands kulturhistorie.

På overfladen virker Trumps lemfældige og slagkraftige retorik som om, at historien ikke betyder en døjt. Imidlertid viser MAGA-komplekset, sågar navnet, at historie betyder næsten alt.

Debat om suverænitet 

Tanken om at gøre USA stort igen har sendt amerikanerne på sporet af den tabte tid. Det kommer tydeligt til udtryk i stormløbet mod kongerigets suverænitet. Netop derfor spiller historie en afgørende rolle.

Her tænker jeg ikke alene på den banale ekspansionstrang, der nærmest er indgroet i USA's dna, og som har præget amerikansk politik siden 1700-tallet. Også længe før ideen om USA's forudbestemte skæbne til storhed, den såkaldte 'manifest destiny', slog igennem i 1840'erne. Nej, den er let nok at konstatere, når vi hører Trump.

Jeg tænker snarere på, hvordan Trump-regeringen effektivt bruger historisk kommunikation til at genåbne den ellers lukkede debat om kongerigets suverænitet i Arktis.

Trumps historiebrug sigter mod at gøre Grønland til ingenmandsland.

Simon Mølholm Olesen
Ph.d. i Grønlands historie, og ejer, Historiens Konsulenthus

Trump-regeringens politiske historiebrug virker gennem vekselvirkende og tvetydige greb, som selektivt fremstiller og opdeler historien.

Når talen falder på amerikanske rettigheder, kolonihistoriens ømme punkter og kulturhistoriske flagskibe, så har Trump-regeringen stor indsigt i forholdene. Her er røgsløret.

Når talen derimod falder på kongerigets suverænitet, så bliver de tvetydige. Grebet virker, fordi de udstråler viden på andre punkter.

USA's egen 1916-erklæring og Haag-dommen fra 1933, der begge fastslår dansk højhedsret i Grønland, bliver forbigået og tilsløret med retoriske syrebomber om gamle skibe, dårlige allierede og militære behov. Her er kernen; Strategien hidser flertallet så meget op, at vi mister fokus. Ti point til Slytherin.

Grønland er en del af Danmark

Problemet med den vekselvirkende og selektive historiebrug er, at den tvinger Grønland og Danmark ind i et rum, hvor de skal forholde sig til deres betændte fortid og spørgsmålet om selvstændighed.

Derfor ligger Trump-regeringen trykket på den koloniale fortid.

Selv om det er vigtige spørgsmål, åbner de en svag flanke, som potentielt gør det muligt for Trump-regeringen at sætte en kile ned imellem os, samtidig med at kongerigets suverænitet i Arktis fremstår som et åbent spørgsmål.

Borgfreden mellem Nuuk og København kan forhindre, at vi bliver suget ned i historiens malstrøm.

Simon Mølholm Olesen
Ph.d. i Grønlands historie, og ejer, Historiens Konsulenthus

Jeg gætter på, det er grunden til, at statsminister Mette Frederiksen (S) falder tilbage på det sympatiske udtryk "Grønland er grønlændernes".

Her hviler et lønligt håb om, at Trump vil respektere folkeretten. Men der ligger også en uvilje imod at træde ind på kolonihistoriens betændte arena.

Når USA bøjer og brækker kongerigets suverænitet gennem selektiv historiebrug, er det bydende nødvendigt, at mantraet "Grønland er grønlændernes" altid efterfølges af ordene "og Grønland er en integreret del af Kongeriget Danmark".

For uanset ens private holdninger, så er Grundloven gældende og krystalklar: Danmark har suveræniteten i Grønland.

Det skal vi ikke være bange for at udbasunere, fordi vi frygter egne historiske dilemmaer. Det er jo en konflikt, Trump-regeringen udnytter.

Vi skal have noget smidighed tilbage. Ellers opstår et suverænitetsvakuum, eftersom Grønland ikke er en selvstændig stat og fremstilles som ingenmandsland. Trump udfylder gerne vakuummet. Vi skal forny rigsfællesskabet og tage opgøret med historien, javist, men nu skal vi sammen fokusere på suveræniteten.

Skyd brystet frem

Set fra min stol er hovedopgaven at skære igennem det røgslør og den ophidselse, Trump-regeringens historiske kommunikation forårsager.

Første skridt er taget: Borgfreden mellem Nuuk og København kan forhindre, at vi bliver suget ned i historiens malstrøm. Derfor anbefaler jeg, at alle respekterer borgfreden.

Andet skridt er, vi fastholder de historieglade amerikanere på de dele af historien, som vedrører dansk suverænitet, og som de ignorerer.

Med andre ord skal vi skrue op, hvor de skruer ned, samtidig med at vi skruer ned, hvor de skruer op. Mere suverænitet, mindre kolonihistorie. Fortæl den historie til den amerikanske offentlighed. De kender ikke detaljerne lige så godt, som Don Junior og Vance gør.

Nogle ting fortæller vi godt. Andre ting skal siges tydeligere – ikke aggressivt, tydeligere. Vi har stadig manøvrerum i vores historiske kommunikation. Bare skyd brystet frem.