Forskere: Klimaforandringer indvarsler helt nyt regime – og der er ingen vej tilbage 

På baggrund af observationer i havene ud for Østgrønland konkluderer eksperter nu, at klimaforandringer ét sted i Arktis har konsekvenser i en helt anden ende af Arktis. 

Foto: Søværnet
Andreas Krog

Påvirkningerne af klimaet og kloden foregår over hele verden. Men konsekvenserne mærkes især i Arktis. 

Og nu har danske forskere opdaget en konsekvens, som har fået dem til at spærre øjnene op og tale om et helt nyt regime.

Det handler om, at der gennem flere år er kommet stadig mindre drivis i sommermånederne i farvandene øst for Grønland, og temperaturerne er steget. 

Forskere fra Grønlands Naturinstitut og DTU vurderer, at havområdet netop har passeret et vendepunkt, hvorfra der ikke er nogen vej tilbage.

Det nye normale er blevet mindre drivis og mere åbent vand om sommeren.

Uforudsete konsekvenser

Det meste af pakisen i det arktiske hav genereres i et cirkulationssystem nord for Alaska, hvorfra den i flere år bliver skubbet nord om Grønland af havstrømme. Derfra driver det meste gennem Framstrædet mellem Grønland og Svalbard og videre med høj hastighed sydpå langs den østgrønlandske kyst, inden det kommer ind i Nordatlanten.

Det er et signal om, at klimaforandringerne kan have helt uforudsete konsekvenser.

Mads Peter Heide-Jørgensen, professor, Grønlands Naturinstitut
”Det er ikke længere flere år gammel is. Det er i dag ofte kun et år gammel og meget tyndere is, som når at smelte inden den når frem til Østgrønlands kyst, hvor havtemperaturen også er steget,” forklarer professor Mads Peter Heide-Jørgensen fra Grønlands Naturinstitut og fortsætter:

”Det er en klar indikation af, at klimaforandringer over lange afstande kan påvirke systemer, som man ellers troede var helt stabile. Det er et signal om, at klimaforandringerne kan have helt uforudsete konsekvenser.”

Helt nyt regime

Konsekvensen er, at den mindre is og det varmere vand de senere år har gjort havene øst for Grønland mere attraktive for et stort antal fin- og pukkelhvaler og andre nye arter, der godt kan lide det varmere vand.

Til gengæld er mere isafhængige og kuldetolerante arter som eksempelvis narhvaler i tilbagegang.

”Det har givet en kædereaktion gennem økosystemet, hvor nye fiskearter som blandt andet makrel, tun og finhvaler kommer ind. Samtidig bliver mere arktiske fiskearter skubbet ud,” forklarer Mads Peter Heide-Jørgensen.

Læs også

Han lægger ikke skjul på, at udviklingen er særdeles bemærkelsesværdig og irreversibel. 

”Der er tale om et helt nyt regime, som sandsynligvis ikke er blevet observeret i denne region i mindst de sidste 200 år. Man kan ikke returnere til den situation vi havde før,” påpeger Mads Peter Heide-Jørgensen.

Fire gange hurtigere i Arktis

Opvarmningen af havene går langt hurtigere i Arktis end i resten af verden, da isen normalt ville reflektere solstrålerne. Med mindre is får solen bedre muligheder for at opvarme vandet.

Undersøgelser viser, at Arktis opvarmes fire gange hurtigere end resten af verden. Det betyder, at selvom den globale gennemsnitlige temperaturstigning begrænses til 1,5 grader celcius, sådan som verdens stats- og regeringsledere er blevet enige om, så kan Arktis se frem til temperaturer op til seks grader varmere end de var i førindustriel tid.

8 grader højere 

Data fra Ruslands Meteorologiske Institut Roshydromet viser, at temperaturerne på dele af den russiske Taimyr-halvø i oktober i år var op til otte grader højere end normalt.

Et temperaturkort for regionen viser, at også Yamal-halvøen og store dele af Karahavet og Laptevhavet nord for Rusland i samme periode var seks grader varmere end normalt.

For hele det russiske Arktis var gennemsnitstemperaturen minus 6,4 grader, hvilket er næsten fire grader højere end normalt for måneden, oplyser Roshydromet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion