ArbejdsmarkedKinesisk medejer ude af bestyrelsen i kontroversielt grønlandsk mineprojekt
Efter over otte år er et delvist statsejet kinesisk råstofselskab ude af bestyrelsen i firmaet bag et kontroversielt mineprojekt i Grønland.
Det fremgår af en børsmeddelelse fra det australske mineselskab Energy Transition Minerals.
"Gan Lu er stoppet og blev ikke valgt," skriver ETM om Gan Lu, der til hverdag er investeringsdirektør i Shenghe Ressources, og som ellers genopstillede til sin post.
Kort efter kineserens exit har ETM "opsagt" en ikke-bindende aftale fra 2018, hvor 32-34.000 tons sjældne jordarter årligt skulle eksporteres til Shenghe i Kina, fremgår det af meddelelsen.
Shenghe har for så vidt vides endnu ikke reageret på nyheden.
Shenghe Ressources er den andenstørste ejer af ETM, som i snart tyve år har forsøgt at udvinde sjældne jordarter og uran i Kuannersuit, på dansk Kvanefjeld.
Siden 2007 har det australske selskab Energy Transition Minerals, tidligere Greenland Minerals, arbejdet for at få et mineprojekt op at køre i Kuannersuit, på dansk kendt som Kvanefjeld.
Bjergplateauet indeholder en af verdens største forekomster af de såkaldte sjældne jordarter, der er afgørende for at kunne producere vindmøller, elbiler, kampfly og anden avanceret elektronik.
Men Kuannersuit indeholder også uran. Og efter Grønland i 2013 havde ophævet et mangeårigt forbud mod udvinding af det radioaktive stof, blev et forbud genindført af Múte B. Egedes (IA) regering i 2021.
Det skete efter store demonstrationer i blandt andet Narsaq, der ligger syd for fjeldet.
Efter at have fået afslag på en udvindingstilladelse har ETM sagsøgt Naalakkersuisut og krævet en erstatning på over 70 milliarder.
Kina sidder i dag tungt på udvindingen af de sjældne jordarter – og især på forarbejdningen af dem.
Råstofselskabet Shenghe Ressources, der er delvist ejet af den kinesiske stat, indgik i 2018 en ikke-bindende aftale med ETM om, at 32-34.000 tons sjældne jordarter skulle eksporteres til Kina årligt.
Året efter oprettede Shenghe sammen med landets statsejede atomselskab datterselskabet Hua Sheng. Ifølge aftalen skal datterselskabet formelt stå for at importere de sjældne jordarter med de radioaktive stoffer uran og thorium fra Grønland for at sende dem til forarbejdning i Kina.
Senest har ETM været centrum for en række artikler i blandt andet Altinget, Sermitsiaq, Berlingske og Børsen, fordi mineselskabet har hyret tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og den tidligere topdiplomat Friis Arne Mikkelsens som rådgivere.
Kofod "tror på, at der findes en vej frem," for mineprojektet trods den nuværende konflikt.
Den tidligere udenrigsminister har afvist flere forespørgsler om interview, men har i flere skriftlige kommentarer afvist, at han arbejder for kinesiske interesser.
"Jeg arbejder ikke for kinesiske interesser, og jeg arbejder ikke imod grønlandske, danske, europæiske eller amerikanske interesser. Tværtimod," lød det blandt andet fra Kofod i december.
Projektet står dog stille, fordi landets uranlov står i vejen for en udvindingstilladelse. ETM har derfor sagsøgt Naalakkersuisut, Grønlands regering. For nylig viste et udkast, som Naalakkersuisut har sendt i høring, at selskabet nu også har kurs mod et afslag på at få sin efterforskningslicens fornyet.
Sideløbende med sin juridiske kamp i Grønland har ETM forsøgt at distancere sig fra Shenghe.
Således udelukkede ETM tidligere på året Shenghe fra en kapitaludvidelse, hvorefter råstofselskabets stemmeandel blev reduceret fra 7,2 til 5,6 procent.
Dermed røg Shenghes ejerandel ned under grænsen på 6,5 procent, der hidtil har sikret selskabet en plads i bestyrelsen.
Modsat Shenghe har ETM's største ejer, det australsk registrerede OCJ Investment, fortsat sin administrerende direktør, Ami Jiang, siddende i mineselskabets bestyrelse.
OCJ er ejet af den kinesiske rigmand Chunlin Ouyang og andre kinesiske investorer med base i Melbourne.
Geopolitisk pres
Mineprojekter kræver et langt tilløb, og siden 2007, hvor ETM fik sin første efterforskningslicens, har det geopolitiske verdensbillede ændret sig drastisk.
Derfor handler det især om geopolitik, når ETM forsøger at presse Shenghe ud. Også selvom det delvist statsejede kinesiske selskab i sin tid var en vigtig partner.
Det vurderer Iselin Stensdal, ph.d. og seniorforsker ved Fridtjof Nansen Instituttet i Norge.
"Når den geopolitiske situation forværrer sig, påvirker det jo også forholdet mellem selskaberne," siger hun med henvisning til, at ETM tidligere på året beskrev forholdet til Shenghe som "fundamentalt" ændret.
For ETM er det nok en bedre business at distancere sig fra kinesiske selskaber.
Iselin Stensdal
Ph.d. og seniorforsker ved Fridtjof Nansen Instituttet i Norge
"For ETM er det nok en bedre business at distancere sig fra kinesiske selskaber, selv dem de i sin tid indgik et forståelsespapir med," siger Iselin Stensdal, hvis forskning blandt andet omfatter de asiatiske landes interesser i Arktis og kinesisk energipolitik.
Kina sad dengang såvel som i dag tungt på markedet for sjældne jordarter.
"Kina dominerer værdikæderne for mange vigtige og kritiske mineraler. Det gælder udvinding, forarbejdning og selve brugen af mineralerne, inklusive dem fra ETM's mineprojekt," siger Iselin Stensdalin
"Derfor var aftalen ikke bare en byrde for ETM. De havde brug for Shenghe, dengang aftalen blev indgået, fordi de ikke selv havde de tekniske kompetencer," siger hun.
Aftalen, som ETM altså nu har trukket sig fra, var aldrig bindende, hvilket ifølge Iselin Stensdal også kan være til selskabernes fordel.
"Skulle der blive vanskeligheder, har man ikke bundet sig til masten," siger hun.
Ikke Shenghes første geopolitiske hovedpine
Den gradvise skilsmisse fra ETM er blot endnu et geopolitisk bump på Shenghes vej.
I 2024 blokerede blokerede Canadas føderale regering således for Shenghes køb af sjældne jordarter for 11 millioner kroner.
I stedet faciliterede regeringen, at de blev solgt til en lokal forskningsinstitution for en langt højere pris.
Vestlige regeringer holder mere øje med, hvem der får mineralrettigheder, end de gjorde for bare ti år siden.
Iselin Stensdal
Ph.d. og seniorforsker ved Fridtjof Nansen Instituttet i Norge
Canada strammede sin lovgivning om udenlandske investeringer allerede i 2022. Derfor er det kun i undtagelsestilfælde, at mineselskaber kan få lov at sælge til selskaber med forbindelse til den kinesiske stat.
"Vestlige regeringer holder mere øje med, hvem der får mineralrettigheder, end de gjorde for bare ti år siden. Og der må selskaberne finde balancen mellem indtjening og (geopolitisk) risiko," konstaterer Iselin Stensdal.
rrw@altinget.dk
Indsigt
Ministersvar
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret- Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Nyhedsoverblik
Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet
Ny grønlænder på Borgen: En kommende dansk regering skal bakke op om at ændre selvstyreloven og grundloven
Sidst fiskede Løkke efter grønlandsk støtte på valgnatten. Det problem har han ikke nu
Her er de nordatlantiske mandater
De kan blive afgørende: Det har de nordatlantiske partier sagt om, hvem de vil pege på
