Lars-Emil Johansen: Bloktilskuddet er Grønlands whiskyflaske

SELVSTÆNDIGHED: Ved at udnytte sine naturressourcer kan Grønland stå på egne ben, siger Lars-Emil Johansen, der takker af efter mere end 45 år i politik. Bloktilskuddet har skabt en usund afhængighed, mener han – og sammenligner det med sin egen tidligere whisky-afhængighed.

Grønland er uigenkaldeligt på vej mod at blive et selvstændigt land. Og vi kan godt, lyder det fra Lars-Emil Johansen, der netop er stoppet i grønlandsk politik efter mere end 45 år, hvor der har stået både landsstyreformand, landstingsformand og folketingsmedlem på visitkortet.

Lars-Emil Johansen, Jonathan Motzfeldt og Moses Olsen satte deres præg på grønlandsk politik i tre årtier og blev kaldt ”de tre isbjørne”. 71-årige Lars-Emil Johansen er den eneste nulevende ”isbjørn”. Det er således den sidste af de tre isbjørne, der nu siger farvel.

Bruge egne muligheder
Altinget: arktis møder Lars-Emil Johansen på det grønlandske parlament Inatsisartuts formandskontor, hvor han har regeret de senere år. På tirsdag skal grønlænderne vælge 31 nye medlemmer til Inatsisartut. Og Lars Emil-Johansen er ikke på stemmesedlen. Mellem flyttekasserne på formandskontoret forklarer den politiske veteran, hvordan han ser Grønlands fremtid og vej mod selvstændighed.

Lars-Emil Johansen sammenligner Grønlands rejse mod selvstændighed med at krydse en elv.

”Vi skal over en fossende elv. Der er meget stærk strøm. Det er meget farligt at gå over. Den ene bred er vores gamle kolonifortid. Den anden bred er vores selvstændighed. Det er ikke så ligetil. Man kan ikke bare svømme over elven. Man kan godt forsøge, men det går galt. Derfor tager det tid,” siger Lars-Emil Johansen og fortsætter:

”Gamle rensdyrjagere plejede at lave trædesten, når de skulle over en flod. Vores trædesten bestod først af hjemmestyret, så af selvstyret. Og nu mener jeg, at der er tilpas kort over til den anden bred. Til gengæld skal vi tage os sammen og blive enige om, at vi skal bruge vores egne muligheder i stedet for at begrænse hinanden og være afhængig af andres velgørenhed,” siger Lars-Emil Johansen med henvisning til det bloktilskud på knap fire mia. kroner, som den grønlandske landskasse modtager fra Danmark hvert år.

Ikke fællesskab med whiskyflaske
Lars-Emil Johansen lægger ikke fingre imellem, når talen falder på, hvad bloktilskuddet gør ved Grønland.

”Nu er vi ligesom en narkoman, der er blevet afhængig af det her stof, der hedder bloktilskuddet. Men det kan vi jo godt leve uden. Al afhængighed – og nu taler jeg som en, der kender til det der med afhængighed – er usundt. Hvis man er blevet afhængig af noget, så skal man hurtigst muligt komme ud af den der afhængighed,” siger Lars Emil Johansen, der havde et stort alkoholforbrug gennem to årtier, indtil han som landsstyreformand i 1996 smed håndklædet i ringen og gik i alkoholafvænning.

”Afhængighed har aldrig været fællesskab. Jeg havde ikke noget fællesskab med min whiskyflaske. Jeg var rimelig afhængig af den. Først ved at nedbringe min afhængighed fandt jeg min egen frihed, som var meget sundere,” understreger Lars-Emil Johansen.

Han mener, at manglende lighed er et af de centrale problemer i forholdet mellem Danmark og Grønland.

”Der findes mange gode danske mundheld. Et af dem er ”ingen penge mellem venner”. Derfor bør vi finde en afløser for bloktilskuddet. Ikke noget med at jeg bestemmer over dig, fordi du ikke kan finde ud af dine udenrigspolitiske relationer. Det skal heller ikke være sådan. Vi kan diskutere vores fælles muligheder, og vi skal være lige. Først da kan vi tale om et fællesskab. Det andet er afhængighed,” fastslår Lars-Emil Johansen.


Billedet af Lars-Emil Johansen (nummer to fra venstre), Jonathan Motzfeldt (i midten) og Moses Olsen (yderst til højre) efter folkeafstemningen om hjemmestyreloven hænger i Siumuts gruppeværelse i det grønlandske parlament Inatsisartut. Foto: Andreas Krog

Større potentiale i vand end i olie
Sammen med Jonathan Motzfeldt og Moses Olsen var han drivkraften bag indførelsen af det grønlandske hjemmestyre i 1979 - for næsten 39 år siden. Lars-Emil Johansen er ikke i tvivl om, hvor Grønland er om 39 år.

”Der er Grønland selvstændig. Grønland har erhverv udover det nuværende. Jeg tror, der bliver ved med at være fiskeri. Jeg tror derudover, at der er kommet vandproduktion. Vi har jo verdens største vandreservoir, der hedder indlandsisen. Den smelter direkte ud i havet. Den forurener ikke selv. Den skal dog nok renses på grund af forurening fra industrilandene. Der er langt større potentiale i vand end i for eksempel olieeventyret. Olie kommer der selvfølgelig også. Jeg håber, det bliver på land. For havet er vores spisekammer. Det har det altid været. Det er både det vi lever af og baserer vores fiskeriøkonomi på,” forklarer Lars-Emil Johansen.

Med de fiskeressourcer, vandressourcer og formentlig også olieressourcer, og sjældne jordarter, som Grønland råder over, så burde Grønland kunne klare sig langt, langt bedre end i dag, mener Lars-Emil Johansen.

”Hvis bare vi kan blive enige om, at vi skal leve af vores lands rigdomme. I dag er vi bange for vores lands rigdomme. Vi skal komme op af starthullerne i stedet for at være bange for vores egen skygge. Vi kan ikke undlade at bruge vores lands ressourcer, fordi vi tror, det vil ende galt. Vi må absolut stille store sundhedsmæssige og miljømæssige krav. Men vi må aldrig nogensinde lade det ligge. Vi har nogle mineraler, som næsten ingen andre lande i verden har. Verdens største forekomst af sjældne mineraler,” siger Lars-Emil Johansen og fortsætter:

”Det ville bringe Grønland i en markant økonomisk situation. Men det kræver også at vi kan blive enige om, hvilke krav vi skal stille, og vi skal være enige om, at vi ikke skal leve på Danmarks nåde, når vi lever i så rigt et land som Grønland.” 

 

Landsstyret kører i øjeblikket en oplysningskampagne, der skal få grønlænderne til at blive bedre til at reagere på mistanker om seksuelt misbrug af børn. 

 

Tage hånd om senfølger
Modstanderne mod grønlandsk selvstændighed kritiserer ofte de grønlandske politikere for at fokusere for meget på fremtiden og for lidt på nutiden. I særdeleshed på de aktuelle sociale problemer i Grønland. Men det afviser Lars-Emil Johansen.

”Der er ikke nogle grønlandske politikere, der lukker øjnene for virkeligheden i dag. Men det forhindrer heller ikke politikerne i at tænke fremad. Vi er meget aktive på det socialpolitiske område. Med hensyn til seksuelle forbrydelser, som Danmark også kender i stor stil, er Grønland et af foregangslandene i verden, når det kommer til at tage hånd om senfølger,” pointerer Lars-Emil Johansen, der ikke holder sig tilbage med også at rette kritik mod Danmark.

”Måske skulle Danmark overveje, om man har medansvar for de her sociale problemer. For Danmark kørte jo Grønland indtil få årtier tilbage. Det var jo ikke sådan, at der ikke var sociale problemer, da Danmark var enehersker i Grønland før Hjemmestyret,” påpeger Lars-Emil Johansen.

Vælge venner selv
Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik forvaltes i dag af den danske regering med de skiftende danske udenrigsministre i spidsen. Men sådan behøver det ikke være for altid.

”Al respekt for Anders Samuelsen og al respekt for de skiftende udenrigsministre, Martin Lidegaard, Villy Søvndal, og hvad de alle sammen hedder, så gør de jo ting, som vi sagtens selv kunne gøre. Oven i købet bedre. Ikke for at nedgøre dem. Men fordi vi kender vores land. Vi kender de muligheder og begrænsninger der er,” siger Lars-Emil Johansen.

”Selvstændighed betyder ikke isolation fra verden. Man skal vælge sine venner. Det er nok den vigtigste personlige frihed, vi har. At vi vælger vores venner selv. Men i dag vælger vi ikke en gang vores udenrigspolitiske venner selv. Vores udenrigspolitik bliver defineret fra Asiatisk Plads og ikke fra Skibshavnsvejen i Nuuk,” påpeger Lars-Emil Johansen med henvisning til det danske udenrigsministeriums adresse på Asiatisk Plads i det centrale København.

Han understreger i samme åndedrag, at Grønland ikke er sur på Danmark.

”Vi har det fint med Danmark. Vi elsker faktisk det lille hyggelige land med mildere klima end vores. Det hele er delt ind i firkanter. Din mark og min mark. Tivoli og Kongehuset. Alt det er da meget hyggeligt. Men det er ikke hygge, vi kan bygge vores fremtid på alene. Vi har været sammen i 300 år, og jeg er sikker på, at Grønland og Danmark efter Grønlands selvstændighed bliver ved med at være meget tætte venner, uden at det er Danmark, der fører udenrigs- og sikkerhedspolitikken på vores vegne. Underforstået, fordi vi ikke kan finde ud af det,” siger Lars-Emil Johansen.

”Det er et postkolonialt syndrom at være bekymret for de stakkels eskimoer. Kan de selv forvalte deres frihed? Kommer der ikke nogle grimme kinesere og overtager dem? Herregud. Vi kan godt tænke selv. Vi kan godt handle selv,” fastslår Lars-Emil Johansen.

Grundlov aldrig vedtaget i Grønland
Når grønlandske og færøske politikere taler om selvstændighed, så får de ofte at vide fra danske politikere, at de ikke skal komme for godt i gang med at udforme nye forfatninger og arrangere folkeafstemninger om løsrivelse. For så kommer de på kant med Grundloven. Men det argument giver Lars-Emil Johansen ikke meget for. Grundloven er nemlig slet ikke grønlændernes lov.

”Den danske grundlov er ikke vores. Den er dansk. Den har aldrig været diskuteret i Grønland og har aldrig været vedtaget i Grønland. Vi har aldrig sat et eneste komma i grundloven,” pointerer Lars-Emil Johansen, der heller ikke giver meget for Rigsfællesskabet.

”Rigsfællesskabet. Hvad er det? Er det et fællesskab mellem to forskellige riger, eller hvad? Vi kan da lave sådan et ligeværdige rigers samarbejde. Det kan da godt være, vi skal samarbejde omkring udenrigspolitik. Det kan da godt være, vi skal samarbejde omkring forsvar og Arktis. Men som ligeværdige partnere,” fastslår Lars-Emil Johansen.

Ikke rigtig kloge
Grønlandske politikere på tværs af partiskel taler varmt for, at det fremtidige samarbejde mellem Danmark og Grønland bør basere sig på den såkaldte free association-model. Lande som Frankrig og Holland anvender netop denne model i samarbejdet med sine tidligere oversøiske kolonier. Lars-Emil Johansen er også tilhænger af free association-modellen.

”Vi bør finde en anden måde at være sammen på. Jeg mener free association-modellen er en god måde at gøre det på. Jeg så godt at ”Lille Lars fra Græsted” (Lars Løkke Rasmussen, red.) sagde, at det er en skidt idé, for det fører bare til selvstændighed. Og hvad så? Det er det vi gerne vil,” understreger Lars-Emil Johansen.

Han efterlyser en anden måde at tale til hinanden. Danskere og grønlændere.

”I stedet for at vi trækker konturerne så stærkt op mod hinanden, at hver gang Grønland taler om selvstændighed, så kommer der en kolonibestyrer ved navn Søren Espersen op på Folketingets talerstol og siger: ”Aflys Selvstyret og indlem resten af riget. De der grønlændere er ikke rigtig kloge. De kan ikke klare sig”. Sådan taler man ikke, hvis man vil kalde det for et fællesskab,” påpeger Lars-Emil Johansen, der efterlyser andre danske stemmer i debatten om Grønland end Dansk Folkepartis grønlandsordfører, Søren Espersen.

Politisk vårbrud
Lars-Emil Johansen efterlyser at de danske politikere svarer på et fundamentalt spørgsmål.

”Hvorfor vil Danmark beholde Grønland? Er man så vild med at bruge fire milliarder kroner? Og så siger man, at man ikke har noget udbytte af det, og så vil man beholde det. Hvorfor det? Er det fordi man er så bekymret for os?” spørger Lars-Emil Johansen retorisk.

Uanset hvad de danske politikere måtte svare, så er Lars-Emil Johansen ikke i tvivl om, hvor Grønland er på vej hen.

”Selvstændigheden kommer. Det er bare et spørgsmål om hvornår. Et vårbrud kan man ikke standse. Og der er politisk vårbrud i det kolde Grønland," fastslår Lars-Emil Johansen.

Forrige artikel Kræver besked om fremmede statsskibe Kræver besked om fremmede statsskibe Næste artikel Fire ting at holde øje med ved det grønlandske valg Fire ting at holde øje med ved det grønlandske valg
Den grønlandske lufthavnsrevolution

Den grønlandske lufthavnsrevolution

FREMTID: Udvidelsen af to lufthavne vil forandre Grønland for altid. Det er i hvert fald håbet hos tilhængerne af Grønlands største offentlige investering nogensinde.