Martin Breum: Uklarhed om regeringens sikkerhedskurs i Nordatlanten

ANALYSE: Hvorfor er lufthavne i Grønland sikkerhedspolitik, hvis Færøernes nej til sanktioner mod Rusland ikke er, spørger Martin Breum.

Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen, Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands landsstyreformand Kim Kielsen holder pressemøde efter rigsmødet i 2015.
Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen, Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands landsstyreformand Kim Kielsen holder pressemøde efter rigsmødet i 2015.Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Redaktionen

Hvorfor er låntagning til de grønlandske lufthavne af afgørende betydning for rigets sikkerhed, mens Færøernes konsistente afvisning af sanktionerne mod Rusland ikke er?

Martin Breum

Af Martin Breum
Forfatter og journalist

Lad os et kort øjeblik sammenholde Lars Løkke Rasmussens løfte om et stort dansk bidrag til lufthavnene i Grønland og færingernes salg af fisk til Rusland. Sammenligningen løfter os direkte ind i en af rigsfællesskabets mest besværlige gråzoner: Hvornår mener regeringen, at en sag i Grønland eller på Færøerne påvirker rigets sikkerhedspolitik?

Her findes ingen klare regler, ingen kodeks eller stringens. Det er et af mere betændte spørgsmål mellem København og de politiske myndigheder i Tórshavn og Nuuk. Så snart en sag er stemplet som “sikkerhedspolitisk”, har regeringen i København nemlig per definition magten. Kun regeringen i København kan føre rigets udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00