NGO: Fortsat arktisk oliejagt smadrer ambitioner om at begrænse temperaturstigninger

Verdens olieefterforskningsselskaber har planer om markant øget olie- og gasudvindingsaktivitet i Arktis. Men det kolliderer katastofalt med ambitionen om at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning på mindre end 1,5 grader, påpeger en fransk NGO.

Foto: Søværnet
Andreas Krog

Mens isen i Arktis smelter stadig hurtigere, så bliver udvinding og transport af olie- og gasreserver i Arktis stadig mere tilgængelig og tiltrækker stadig større opmærksomhed fra olie- og gasindustrien.

Der er i øjeblikket 599 olie- og gasfelter under produktion, evaluering, udvikling eller på opdagelsesstadiet i den arktiske region som defineret af Arctic Monitoring and Assessment Program, der er en af Arktisk Råds arbejdsgrupper.