Debat

Nordatlantisk Hus: Rigsfællesskabets kunst og kultur skal gøres mainstream

Hvis vi gerne vil bevare rigsfællesskabet, må vi indse, at vi skal forholde os til hinanden på andre områder end bloktilskud, selvstændighed og udenrigspolitik. Vi skal også lære om hinanden gennem kunst og kultur, skriver Nauja Bianco.

Både Grønland og Færøerne er et arnested for mange kunstnere og megen kunst og kultur, og heldigvis begynder vi gradvist at høre mere om dem og det, skriver Nauja Bianco.
Både Grønland og Færøerne er et arnested for mange kunstnere og megen kunst og kultur, og heldigvis begynder vi gradvist at høre mere om dem og det, skriver Nauja Bianco.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nauja Bianco
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I denne uge, hvor en finanslov i Danmark er blevet vedtaget; hvor russiske fiskeskibe lader til at være spækket med spioner (og tilsyneladende bruger Færøerne som afsæt for at spionere i Kongeriget Danmark og rigsfællesskabet), og der er højlydte diskussioner i pressen om, hvorvidt Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør skal være af grønlandsk afstamning eller ej, er rigsfællesskabet mere aktuelt end nogensinde.

Men i stedet for de evige sædvanlige skærmydsler bør vi begynde at lære hinanden at kende på andre måde – blandt andet gennem kunst og kultur.

Læs også

Kunsten og kulturen er vores woke-up call

Hvis vi gerne vil bevare rigsfællesskabet, skal vi begynde at indse, at vi skal forholde os til hinanden på andre områder end bloktilskud, selvstændighed og udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Kunst og kultur ligger som permafrost i den arktiske tundra og venter på at smelte, så den kan åbenbare sig for os og mellem os

Nauja Bianco
Direktør i Nordatlantisk Hus og Det Grønlandske Hus i Odense

Vi skal også lære om hinanden gennem kunst og kultur. For hvor mange kunstnere og kulturaktører fra Grønland og Færøerne kender du egentlig? Nej vel? Så er det altså på tide at komme i gang!

Vi skal bruge kunsten og kulturen som afsæt for en samtale mellem os i Danmark, Færøerne og Grønland og til at blive klogere på hinanden.

Hvis vi kan gøre det, kan vi virkelig nå langt i et forhold, der er hundredvis af år gammelt, men som fortsat er præget af manglende viden, bias og misforståelser.  

Løftestang til forståelse

Tiden er i den grad moden til, at vi lærer hinanden rigtig godt og bedre at kende i rigsfællesskabet, og der er intet bedre end at bruge kunsten og kulturen som løftestang til det.

Både Grønland og Færøerne er et arnested for mange kunstnere og megen kunst og kultur, og heldigvis begynder vi gradvist at høre mere om dem og det, men der er stadig masser at samle op.

Koks, Eivør og Fuglø er navne, der skaber sød musik i færøske kulturelskeres ører. Det behøver ikke at handle om traditionel grindekød, forfatteren William Heinesen eller maleren Mykines – som ellers er vidunderlige på hver deres måde.

Temadebat

Hvordan fremmer vi kunst og kultur i rigsfællesskabet?

Grønland og Færøerne er arnested for mange kunstnere og kreative sjæle inden for mange genrer.    

Men er kendskabet til vores fælles kunst og kultur i rigsfællesskabet tilstrækkeligt udbredt? Og hvordan fremmer og understøtter vi udviklingen, udbredelsen og kendskabet til al den kunst og kultur rigsfællesskabet besidder?

Det søger Altinget Arktis svar på i en ny temadebat, hvor en række aktører, fagpersoner og politikere vil komme med deres perspektiv på emnet.

Du kan se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected] eller [email protected].

Koks er Færøernes tostjernede Michelin-restaurant, som serverer mad, der har taget traditionel færøsk madlavningskunst og torpederet ind i den gastronomiske verden.

Eivør er en færøsk komponist og sanger, som – ud over at være kendt og anerkendt på Færøerne – har lavet musik til Netflix-serien 'The Last Kingdom' med sin eventyrlige lyd og stemme. Og så har hun i øvrigt 203.000 følgere på Instagram.

Derudover er der den helt og aldeles fabelagtige Edward Fuglø – en færøsk maler, der på én og samme gang er både en helt central figur og en "særling" i færøsk kulturliv, idet han med sine malerier blandt andet portrætterer skønheder og skævheder i rigsfællesskabet, så selv Dronning Margrethe næres af det og køber hans værker.

Blomsterdal, Oscar-nomineringer og kolonialismekritik

For at forstå andre lande og komme ind under huden på andre lande er litteratur en god indgang.

Grønland har ikke en stor litterær tradition, men for tiden brager den derudad. Et godt sted at starte er at læse Niviaq Korneliussens 'Blomsterdalen' (Naasuliardarpi), der i sin titel lyder blomstrende, men faktisk portrætterer ét af Grønlands største udfordringer, og som Albert Camus kaldte livets store eksistentielle problem: selvmordet.

Vi skal have færøsk og grønlandsk kultur og kunst ud i mainstream-kulturinstitutioner i Danmark

Nauja Bianco
Direktør i Nordatlantisk Hus og Det Grønlandske Hus i Odense

Apropos blomster og forår springer grønlandske film også ud i fuld flor for tiden med både en Oscar-nominering for kortfilmen 'Ivalu' og åbningsfilmen på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX med 'Twice Colonized'. Der er intet som populærmedierne film og TV, der giver os adgang til hinanden.

Og så har vi slet ikke talt om musikken fra Grønland endnu – lige for tiden suser et hip-hop-spøgelse gennem Grønland og brager ind i Danmark og lander på Roskilde Festivals præ-program denne sommer med Josef Tarrak Petrussen, som på hensynsfuld måde giver et kolonialismekritisk spark i røven.    

Nysgerrighed og næring

Kunst og kultur ligger som permafrost i den arktiske tundra og venter på at smelte, så den kan åbenbare sig for os og mellem os.

Vi skal udveksle og dele, mens vi er nysgerrige og giver næring til kunsten og kulturen fra Færøerne og Grønland. Dette kræver, at vi kan rejse til hinanden og lære hinanden at kende. Dette kræver, at færøsk og grønlandsk kultur og kunst kan blive spredt i Danmark – og omvendt.

Læs også

Vi skal have færøsk og grønlandsk kultur og kunst ud i mainstream-kulturinstitutioner i Danmark. Alt det kræver naturligvis penge, og at vi smøger ærmerne op.

Derfor er det en fornøjelse at konstatere, at der er afsat penge i den danske finanslovs Nordatlantpulje i perioden 2023-2026, som ikke mindst vi i Nordatlantisk Hus og de grønlandske huse i Danmark har et ansvar for at sikre får liv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nauja Bianco

selvstændig konsulent i Isuma Consulting
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

0:000:00