Debat

Adjunkt: Vi trænger til at lære hinanden bedre at kende i rigsfællesskabet

Hvis vi ønsker sammenhold, bør vi mødes oftere, lære hinanden bedre at kende og lade kunsten danne bro for rigets kulturer. Grønlandsk og færøsk må ikke lyde fremmed for en dansker, skriver Qivioq Løvstrøm.

For os i Atlanten ser vi Danmark hver dag, vi har et envejsvindue til danske medier og dansk kultur via DR og TV2, skriver Qivioq Løvstrøm.
For os i Atlanten ser vi Danmark hver dag, vi har et envejsvindue til danske medier og dansk kultur via DR og TV2, skriver Qivioq Løvstrøm.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Qivioq Løvstrøm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Grønland og Færøerne er arnested for mange kunstnere og kreative sjæle inden for mange kunstarter. Det vil blandt andet manifestere sig på Nuuk Nordisk Kulturfestival, som hvert andet år siden 2015 i egne ord har fejret "hvor langt kunst og kultur kan komme inden for det nordiske samarbejde."

Her kan man i en uge opleve de forskellige kunstneres og kunstarters møde, hvor målet er at nedbryde grænserne mellem underholdning, kunst, sprog og landegrænser.

Det er en vidunderlig festival, som vækker glæde hos mange, men som igen gør det klart, at vi i Grønland og Færøerne har større kendskab til dansk popkultur og national identitet, mens at man som dansker ikke ofte har mulighed for at få indsigt i den grønlandske eller færøske kunstscene.

Intense kulturmøder

Som tidligere skribenter har indikeret, så skaber kunst og kultur identitet og sammenhold, men vi må ligesom alt andet i livet vedligeholde og værne om sammenholdet, så det ikke går i forfald.

Kunst er et af de smukkeste, blødeste og skarpeste måder, man kan eksaminere rigsfællesskabet på

Qivioq Løvstrøm
Studieadjunkt, Ilisimatusarfik Universitet

I øjeblikket har vi ofte korte men intense kulturmøder mellem Danmark og resten af riget, men det bør ikke blot være i København, Nuuk eller Tórshavn, at kulturmøderne og kulturoplevelserne finder sted.

Vi burde skabe en ny model, hvor man løbende gør plads til disse oplevelser for alle i riget via forskellige fora. Måske ved at introducere kunst fra hele riget til kunstundervisning allerede i folkeskolen, eller med flere muligheder for at turnere, holde udstillinger eller performe for resten af riget.

Hjemmesider og digitalisering samt digitale virkemidler såsom extended reality er noget, man allerede kan se forskellige kunstnere i riget gøre brug af. Men så fantastisk som extended reality kan være, kan det endnu ikke slå et møde, der er ansigt til ansigt.

Føles ikke som et fællesskab

For os i Atlanten ser vi Danmark hver dag, vi har et envejsvindue til danske medier og dansk kultur via DR og TV2. Men spørger du mig, om jeg kender til en færøsk kunstner, kan jeg i øjeblikket blot nævne Eivør, Silvurdrongur og Teitur.

Temadebat

Hvordan fremmer vi kunst og kultur i rigsfællesskabet?

Grønland og Færøerne er arnested for mange kunstnere og kreative sjæle inden for mange genrer.    

Men er kendskabet til vores fælles kunst og kultur i rigsfællesskabet tilstrækkeligt udbredt? Og hvordan fremmer og understøtter vi udviklingen, udbredelsen og kendskabet til al den kunst og kultur rigsfællesskabet besidder?

Det søger Altinget Arktis svar på i en ny temadebat, hvor en række aktører, fagpersoner og politikere vil komme med deres perspektiv på emnet.

Du kan se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected] eller [email protected].

Vi kunne nok alle trænge til at lære hinanden lidt bedre at kende. Vi bør finde måder at fjerne envejsglasset og give plads til færøske og grønlandske visioner og stemmer i riget.

For lige nu er Færøerne og Grønland dele af det danske rige, men det føles ikke som et rigsfællesskab for mange af øernes indbyggere. 

Vi kan ikke komme udenom, at vi er forskellige, at vi i bund og grund har forskellige identiteter. Vi skal alle havde lært en anden facet af vores identitet, vi skal på opdagelse for at finde ud af, hvad det egentlig betyder at være et rigsfællesskab.

Kunst er netop et af de smukkeste, blødeste og skarpeste måder, man kan eksaminere rigsfællesskabet på.    

Eqqumiitsuliorneq

I Grønland har vi en livlig kunst- og musikscene, vi har vores identitet, vi har vores fællesskab – og det er jeg sikker på, at man også har i Færøerne.

Grønlandsk og færøsk burde ikke lyde fremmed for en dansker; vi bør lyde, som en naturlig og ligeværdig del af det rigsfællesskab, vi hører til.

Kunst er i årtier blevet brugt som et politisk virkemiddel til at skabe opmærksomhed og debat omkring mærkesager. Hvis vi virkelig ønsker sammenhold så lad os mødes oftere, lad os lære hinanden bedre at kende, lad os anerkende at kunst danner bro for rigets mange kulturer.

Kunst hjælper os også med at italesætte svære emner uden at underminere dialogen. Noget så magisk som børneteater kan ofte åbne døre og hjerter på en helt anden måde end en eksklusiv udstilling.

Læs også

Kunsten kan klarlægge og lette situationer, så man ikke nødvendigvis mødes som modsætninger, men rettere som deltagere i en vigtig, farverig, givtig og fælles oplevelse.

På grønlandsk kalder vi kunst for "eqqumiitsuliorneq" – "det at lave noget forunderligt". Når vi ser noget forunderligt, er det i vores menneskelige natur at undersøge, at granske, at udforske.

Når det forunderlige bliver en afspejling af hinanden og af os selv, er det netop endnu vigtigere at åbne op for de nye aspekter, som kunsten belyser for os.

Kunst og kultur skaber identitet og sammenhold. Og ved at undersøge og spejle os selv i kunsten, kan vi granske vores identitet og undersøge, hvordan sammenholdet i rigsfællesskabet egentligt folder sig ud.

Lad dette være muligheden for at forundres sammen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Qivioq Løvstrøm

Ph.d.-studerende, Ilisimatusarfik Universitet, forkvinde, Grønlands Råd for Menneskerettigheder
Ph.d.-studerende ved Center for Udenrigs- & Sikkerhedspolitik, Cand. mag. i Kultur- & Samfundshistorie, Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet

0:000:00