Politisk uro og udsigt til magtskifte på Færøerne

TUMULT: Oppositionspartierne på Færøerne fortsætter med at føre i meningsmålingerne og en strid om tunneller kan vælte landsstyret og udløse lagtingsvalg i efteråret.

De sorte skyer trækker sammen over den færøske lagmand, Aksel V. Johannesens kontor på Tinganes. Ikke kun, når lagmanden kigger ud over havnen i Tórshavn, men også, når han kigger ud over lagtingssalen. En strid om tunneller til Færøernes sydlige øer har bragt Aksel V. Johannesens koalition i fare for at blive væltet. Samtidig viser flere meningsmålinger, at oppositionspartierne ville få flertal, hvis Johannesen på nuværende tidspunkt blev tvunget til at udskrive valg til Lagtinget.

Den politiske uro startede 1. oktober, da landsstyremedlem for infrastruktur og arbejdsmarked, Henrik Old, fra Aksel V. Johannesens eget parti, Javnaðarflokkurin, trak sig fra sin post i protest over prioriteringen af to kommende tunnelprojekter. Henrik Old ønskede, at man først skal anlægge en tunnel på Færøernes sydligste ø, Suðuroy – hvor han selv er valgt – inden man anlægger en tunnel på øen Sandoy. Den ø ligger midt mellem Færøernes største ø, Streymoy – hvor hovedstaden Tórshavn ligger – og Suðuroy. Ifølge Færøernes landsingeniør bør tunnelen på Sandoy imidlertid anlægges først, da den vej, som tunnellen skal erstatte, kan være meget farlig at køre på.

Få dage efter at Henrik Old havde trukket sig som landstyremedlem, fremlagde partifællen Kristin Michelsen sammen med repræsentanter fra samtlige oppositionspartier samt løsgænger Magni Laksáfoss et lovforslag, som pålægger det kommende landsstyremedlem for infrastruktur og arbejdsmarked at sørge for, at der bliver etableret en tunnel på Suðuroy.

Udskrive valg
Hvis Kristin Michelsen, Magni Laksáfoss og samtlige medlemmer af oppositionen stemmer for lovforslaget, vil Aksel V. Johannesens landsstyre komme i mindretal i sagen. Og Johannesen har flere gange slået fast, at hvis forslaget om at prioritere tunnellen på Suðuroy vedtages, så er der ikke længere en koalition.

Dermed kan Aksel V. Johannesen blive tvunget til at udskrive valg til Lagtinget. Og det kan betyde, at han må rykke ud af lagmandskontoret på Tinganes. Meningsmålinger i foråret gav oppositionspartierne flertal i Lagtinget, og den tendens fortsætter i to meningsmålinger foretaget 16. september og 4. oktober.

I færøsk politik skal man kunne tælle til 17 for at have flertal i det 33 mand store lagting. Begge meningsmålinger giver den nuværende koalition – bestående af partierne Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn – 15 pladser i Lagtinget og 18 til oppositionspartierne Fólkaflokkurin, Sambandsflokkurin, Sjálvstýri og Miðflokkurin. Den store vinder er det liberalkonservative parti Fólkaflokkurin, der i meningsmålingen fra 4. oktober opnår en tilslutning på 27,5 procent. Det ville give dem i alt ni mandater, som er tre mandater flere end ved lagtingsvalget i 2015. Dette er den største tilslutning, som det løsrivelsespositive parti har oplevet gennem de seneste 40 år.

Aksel V. Johannesens socialdemokratiske parti, Javnaðarflokkurin, opnår i de to meningsmålinger henholdsvis 20,4 procent og 18,7 procent af stemmerne mod 25,1 procent ved valget i 2015 og mister således henholdsvis et og to mandater.

Hvis Aksel V. Johannesens koalition overlever spillet om tunnelerne, så venter et nyt politisk drama i december, når finansloven for 2019 skal vedtages. En løsgænger, der normalt støtter koalitionen, har sået tvivl omkring, hvorvidt hun agter at støtte finansloven. Dermed kan koalitionen få svært ved at mønstre de nødvendige 17 mandater bag finansloven.

 

Forrige artikel FN: Danmark bør rydde helt op efter USA i Grønland FN: Danmark bør rydde helt op efter USA i Grønland Næste artikel Spørgsmål og svar fra det grønlandske landsting Spørgsmål og svar fra det grønlandske landsting