Debat

Professor: Derfor behøver Arktis verdensmålene

DEBAT: Arktis opvarmes dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. Is og sne smelter, økosystemer transformeres - og oprindelige og lokale kulturer kæmper for at tilpasse sig. Derfor har regionen brug for verdensmålene, skriver finsk professor.

Mange ændringer i Arktis har deres oprindelse uden for regionen, skriver Timo Koivurova. 
Mange ændringer i Arktis har deres oprindelse uden for regionen, skriver Timo Koivurova. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Timo Koivurova
Direktør for Arctic Center, Laplands Universitet, Finland

I Arktis er traditionelle leveveje vigtige, ikke kun økonomisk, men også kulturelt og åndeligt. 

Timo Koivurova
Direktør for Arctic Center, Laplands Universitet, Finland

Global opvarmning er forårsaget af aktiviteter andre steder i verden, men alligevel mærker de arktiske samfund virkningen hårdest. For eksempel drives miljøforurenende stoffer nordpå ved at ændre vindmønstre. Arktiske miner, og de job der følger med dem, åbnes og lukkes baseret på udsving i de globale markedspriser, hvilket medfører økonomisk usikkerhed i regionen.

I betragtning af indflydelsen fra globale processer på Arktis er det afgørende, at vi laver forbindelsen mellem globalt arbejde med bæredygtig udvikling på den ene side og arktisk arbejde på den anden.

Verdensmål som vejledende ramme
I sin periode som formand for Arktisk Råd i 2017-2019 prioriterede Finland at se på, hvordan FN’s verdensmål kan tjene som Arktisk Råds vejledende ramme.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er afgørende, at rådet fortsætter dette arbejde, fordi det vil forme FN's udviklingsdagsorden efter 2030. Desværre afspejler de globale bæredygtige rammer stadig ikke de arktiske prioriteter. Det skal ændres. Arktis og dets unikke træk er kritisk vigtige for vores planets sundhed.

Mens nationalstater overalt i verden er ansvarlige for at realisere verdensmålene, kan Arktisk Råd spille en rolle i at støtte deres arbejde. Rådet har arbejdet med spørgsmål om bæredygtig udvikling i forskellige dimensioner (økonomisk, socialt og miljømæssigt) i mere end 20 år, så det er godt positioneret til at hjælpe de arktiske lande med at nå de 17 verdensmål og de 169 delmål.

Vi er nødt til at skabe mekanismer til at undersøge, hvordan vi kan bruge verdensmålene til at fremme bæredygtig udvikling i Arktis. Hvis vi ønsker, at verdensmålene virkelig skal fremme bæredygtig udvikling, er vi nødt til at sikre, at de afspejler de særlige forhold i Arktis. De traditionelle leveveje i Arktis - som bærplukning, jagt og rensdrift - er gode eksempler på, hvad der er unikt ved regionen.

Blik for traditionelle leveveje
Vi skal fange vigtigheden af ​​traditionelle leveveje som disse og forstå deres betydning i Arktis. Dette bliver ikke let. I Arktis er traditionelle leveveje vigtige, ikke kun økonomisk, men også kulturelt og åndeligt. Hvordan kan vi udvikle indikatorer, der taler om deres betydning? Hvis vi ikke korrekt tager højde for traditionelle leveveje, er det svært at se, hvordan vi vil fremme en bæredygtig udvikling i regionen.

Da mange ændringer i Arktis har deres oprindelse uden for regionen, er det vigtigt for de arktiske lande og folk at tage "arktiske meddelelser" med til globale fora. Bæredygtig udvikling i Arktis bliver meget vanskelig, hvis resten af ​​verden ikke forstår, hvordan dens handlinger påvirker regionen og ikke kan eller ikke vil anerkende deres ansvar.

En sådan mulighed er FN's politiske forum på højt niveau, der fører tilsyn med gennemførelsen af ​​verdensmålene. Dette forum skal fremhæve det faktum, at fjerntliggende landes handlinger har alvorlige konsekvenser for bæredygtig udvikling i Arktis.

Som Timo Soini, Finlands udenrigsminister og daværende formand for Arktisk Råd, argumenterede på Rovaniemi Arctic Spirit-konferencen i november 2017, at bæredygtig udvikling ikke bare ønsketænkning. Det er intet mindre end en international strategi for overlevelse.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00