S: Vi skal have en verdensmålsdebat i fællesskab i Kongeriget

Af Mette Gjerskov (S)
Verdensmålsordfører

Store nationer ser muligheder i Arktis-området. Det gør jeg også – men nok nogle lidt andre muligheder. Vi har mulighed for at gøre Arktis til en af de mest bæredygtige regioner i verden. Donald Trump fik meget effektfuldt sat Grønland på den internationale dagsorden med sit absurde købstilbud.

Det et nye toner. Forud for USA's formandskab i Arktisk Råd i 2015 var jeg formand for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, og vi tog til Washington, Ottawa og Nunavut i Canadisk Arktis. Formålet var at tage pulsen på især USA’s interesser for Arktis Råd og deres kommende formandskab.

Men hverken i Pentagon eller blandt medarbejdere i Det Hvide Hus var der nogen særlig interesse at spore. Vi kaldte i de fine haller, men fik kun vores eget ekko som svar. I Ottawa var det især interessant, at ingen af de politikere, vi talte med, havde været i Arktisk Canada.

Arktis er en ny kampplads
Sådan er det ikke længere. Nu er der nye boller på suppen. USA opretter et konsulat i Grønland – og det kommer meget vel til at have flere medarbejdere, end vi har på hele det arktiske område i Udenrigsministeriet i København.

Arktis er en ny kampplads for stormagterne USA, Kina og Rusland. Klimaforandringerne giver nye sejlruter. Nyt land vil dukke op af havet, og forskellige magter vil formentlig af strategiske årsager kræve ejerskab over dem.

Hvis vi skal bidrage til et bæredygtigt Arktis, skal det ske sammen med befolkningerne. Og Grønlands befolkning er naturligvis vores vigtigste samarbejdspartner.

Mette Gjerskov (S)
Verdensmålsordfører

Ligesom Danmarks mangeårige strid med Canada om Hans Ø. Og det lægger et enormt pres på det dansk-grønlandske forhold. Landsstyret i Grønland vil blive udsat for pres, eller i hvert fald påvirkning, hvilket kan give knas i maskineriet i kongeriget Danmark. Det er tid til at stå sammen.

I Afrika har de et ordsprog, der siger, at når elefanterne slås, bliver græsset fladt. Når stormagter slås, kan vi små folk få problemer. Der bor 56.000 mennesker i Grønland. Til sammenligning bor vi 87.000 i min hjemkommune Roskilde Kommune.

Trumps købstilbud demonstrerede derfor den enorme strategiske vigtighed, Arktis spiller i dag.

Offer for klimaforandringerne
Forandringerne i regionen rejser imidlertid en anden vigtig diskussion. Nemlig Arktis' rolle i 2030-dagsordenen og opnåelsen af FN's verdensmål. Arktis er om noget genstand og offer for klimaforandringerne og den krise, vi står i globalt. Jeg vil vove at påstå, at Arktis har været én af de største drivkræfter bag den storstilede klimaaktivisme, som vi i disse år oplever, og som også gemmer sig bag verdensmål 13 om klimaindsatsen.

Jeg har selv stået på indlandsisen. Helt stille og lyttet til smeltevandet klukke og danne bække, der risler videre. Rimelig skræmmende, når man står på en isterning, der strækker sig over så enorme arealer.

De uhyggelige billeder af isen, der smelter i Arktis i rekordfart, de stigende vandstande, havstrømme, der ændrer sig og risikoen for tipping points, har helt sikkert sat tankerne i gang hos mange mennesker. Mig selv inklusive. Derfor kan alvoren ikke understreges nok, og mål 13 skal vi bare levere på.