Tidligere energi-chef: Grønlandsk vandkraft-projekt er alt for dyrt og skal skrottes omgående

Og den tendens fortsætter. Den faktiske emission af drivhusgasser fra energiforbrug steg i 2022 med 8,3 procent til 613.588 ton CO2-ækvivalent. I 2022 var den samlede emission af drivhusgas kun sølle 1,9 procent under niveauet i 1990.

Stigende forbrug af gas og olie
Helt konkret er gasolieforbruget steget med 10.000 kubikmeter  fra 2019 til 2020, med 14.000 kubikmeter fra 2020 til 2021 og med 16.000 kubikmeter fra 2021 til 2022, ifølge Grønlands Statistik (Energiforbrug 2021). Stigningen er især sket indenfor fiskerierhvervet, samt bygge- og anlægsvirksomhed og i mindre omfang landtransport.

Den akkumulerede stigning over tre år, på knap 40.000 kubikmeter, svarer til mere end fem gange det årlige olieforbrug, på cirka 7.500 kubikmeter, til produktion af el- og fjernvarme, som det foreslåede vandkraftværk til forsyning af Qasigiannguit og Aasiaat forventes at fortrænge (ifølge Nukissiorfiit’s årsregnskab for 2020).

Jeg håber inderligt, at der er tilstrækkelig realitetssans til, at man nu i ellevte time erkender, at Qas-Aas projektet er en uforholdsmæssig kostbar måde at nedbringe Grønlands CO2-udledninger.

Mads Christensen
Fhv. chef for Grønlands Energiforsyning

Desværre er dette Qas-Aas-vandkraftprojekt ikke bare foreslået. Det er faktisk vedtaget i kraft af ’dobbelt-beslutningen’ på efterårssamlingen 2021 om at bygge et Buksefjord-2 vandkraftværk ved siden af det værk, som blev taget i brug i efteråret 1993 og samtidigt hermed et nyt Qas-Aas vandkraftværk.

Den forkerte retning
Desværre, fordi det i efteråret 2022 kom frem, at regningen for vandkraftværkerne forventes at vokse fra 3,1 milliarder kroner (ved vedtagelsen i efteråret 2021) til 4,6 milliarder på grund af prisstigninger, som skyldes både forventede højere anlægsomkostninger og forventet højere lånerente.

Det kan man da kalde en væsentlig ændring – i den forkerte retning – af anlægsudgifterne. Hvis vi antager, at de nævnte ekstra 1,5 milliarder kroner fordeler sig ligeligt mellem BF-2 og Qas-Aas, kommer Qas-Aas til at koste mindst 2.150 millioner kroner. Det er 54 procent mere end overslaget på 1,4 milliarder kroner, som var en del af beslutningsgrundlaget i efteråret 2021.

Det fremgår af de foreliggende følsomhedsanalyser, at en stigning på 50 procent på anlægsomkostningerne vil betyde, at det kun er udvidelsen, Buksefjord-2 ved Nuuk, der skal gennemføres, men ikke Qas-Aas projektet.

Én ting er de voldsomt forhøjede anlægsudgifter. Men hvad så med de antagne afsætningsmuligheder for den producerede strøm?

Helt urealistisk
Ja, her må jeg desværre konstatere, at tallene er urealistiske. Selvstyrets konsulent Niras har i en ’Samfundsøkonomisk Konsekvensvurdering’ (opdateret i maj 2021) gjort sig umage for at gøre afsætningsmulighederne og dermed de sparede udgifter til oliebaseret el- og varmeforsyning i Qas-Aas så store som muligt, hvilket på papiret vil forbedre rentabiliteten af det vandkraftprojekt.

For det første antager Niras, at elforbruget i de to byer tilsammen er 20 gigawatt-timer/år (millioner kilowatt-timer), på trods af det samlede elforbrug toppede med knap 22 gigawatt-timer i 2010 og siden er faldet støt til godt 17 gigawatt-timer i 2021 og 2022. Man overvurderer altså elforbruget med 15 procent og dermed hvor meget der spares på køb af olie.

Nu vil Naalakkersuisut gennemføre en ualmindelig dyr beslutning i forhold til, hvor meget den begrænser udledningen af drivhusgasser.

Mads Christensen
Fhv. chef for Grønlands Energiforsyning

For det andet antager Niras, at der kan afsættes henved 100 gigawatt-time/år som afbrydelig elvarme allerede fra ’År 1’. Det er helt urealistisk, fordi det tager lang tid at lave de nødvendige omstillinger af private og offentligt ejede oliefyr til el-patroner og elektrokedler. Til sammenligning afsættes der kun cirka 30 gigawatt-timer/år som afbrydelig elvarme i Ilulissat efter ti års drift af vandkraftværket der.

En tankevækkende beslutning
Det er tankevækkende, at Naalakkersuisut helt uden at blinke fastholder sin beslutning om at bygge et vandkraftværk, som forventes at koste mindst 2.150 millioner kroner til at forsyne i bedste fald 450 husstande (cirka 1000 indbyggere) i Qasigiannguit og godt 1400 husstande (cirka 3000 indbyggere) i Aasiaat.

Jeg kan ikke lade være med at nævne, at det daværende Naalakkersuisut på efterårssamlingen 2009 ved fremlæggelse af en ’Redegørelse for virkemidler til reduktion af udledning af drivhusgasser, 2008-2012’ konstaterede, at de foreslåede virkemidler indenfor varmesektoren er særdeles omkostningstunge at gennemføre omend det er her, at det største reduktionspotentiale findes på kort sigt.

Dengang anbefalede Naalakkersuisut derfor, at nye virkemidler indenfor varmesektoren ikke igangsættes. Nu vil Naalakkersuisut altså gennemføre en ualmindelig dyr beslutning i forhold til, hvor meget den begrænser udledningen af drivhusgasser.

Forkert og derfor misvisende,
Det er i det hele taget karakteristisk, at der stadigvæk næsten udelukkende er fokus på, hvad der kan gøres på ’forsyningssiden’, mens der ofres meget lidt opmærksomhed på ’forbrugssiden’. Det fremgår for eksempel af en ellers fortrinlig rapport, som et andet konsulentfirma, Ea Energianalyse har udarbejdet for Selvstyret, ’Konsekvensanalyse af Parisaftalen for det grønlandske samfund’ (hoved- og bilagsrapport, januar 2023).

I hovedrapporten er ordene ’effektivisering’ og ’besparelser’ begge nævnt bare én gang, mens vandkraft er nævnt 24 gange. Desværre medvirker Ea Energianalyse dermed også til at forskønne effekten af Qas-Aas projektet.

Det er simpelthen forkert og derfor misvisende, når det af hensigtserklæringen og redegørelsen i forbindelse med dobbelt-beslutningen (og den nævnte rapport fra Ea Energianalyse) fremgår, at Buksefjord-2 og Qas-Aas vil bidrage til at reducere Grønlands CO2-udledninger med cirka 114.000 tons i 2030.

Man overser helt, at det faktisk har taget 30 år og krævet fem vandkraftværker at reducere CO2-udledningerne med 87.000 tons (per år). Sagen er, at de to nye projekter i 2030, i bedste fald, vil medvirke til en yderligere reduktion på 27.000 tons, så man når op på 114.000 tons.

Rapporten fra Ea Energianalyse indeholder desværre endnu en graverende fejl: Man laver en fremskrivning af klimaaftrykket ved at realisering af en række initiativer i en planlægningsfase. Desværre står der ikke noget i rapporten om, hvornår denne såkaldte planlægningsfase begynder og slutter. Det er simpelthen uprofessionelt og meget kritisabelt.  

Jeg håber inderligt, at der er tilstrækkelig realitetssans til, at man nu i ellevte time erkender, at Qas-Aas projektet er en uforholdsmæssig kostbar måde at nedbringe Grønlands CO2-udledninger yderligere. Det vandkraft-projekt skal skrottes, og det kan ikke gå hurtigt nok.