
Tidligere formand for den grønlandske regering, Naalakkersuisut, Hans Enoksen er død efter længere tids sygdom. Han blev 69 år gammel.
Det bekræfter formanden for Naleraq, Pele Broberg, til den grønlandske avis Sermitsiaq.
I sin politiske karriere har Hans Enoksen sat sit aftryk.
Først som medlem af Siumut, hvor Enoksen i 2001 tiltrådte som formand for partiet.
Et år efter blev han formand for Naalakkersuisut, efter forgængeren Jonathan Motzfeldts regering var blevet væltet.
Han var desuden formand for Inatsisartut, Grønlands parlament, i fire år. Ved valget i marts 2025 blev Enoksen igen valgt til Inatsisartut.
Stifter af Naleraq
I 2014 trak Hans Enoksen sig fra Siumut for i stedet at stifte løsrivelsespartiet Naleraq, der kæmper for grønlandsk løsrivelse fra Danmark.
Han overdrog formandsposten til Pele Broberg i 2022.
Ved seneste folketingsvalg stillede Enoksen op. Med sine 1940 stemmer var han den politiker, der fik fjerdeflest stemmer i Grønland.
Hans Enoksen gjorde sig bemærket ved møder i rigsfællesskabet ved at insistere på at tale grønlandsk frem for dansk.
Hans store mærkesager var ifølge Sermitsiaq at fremme bygder og yderdistrikter samt at sikre bedre forhold til fiskere og fangere.
Han efterlader sig kone og børn, børnebørn og oldebørn.
Indsigt

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
- Ny grønlænder på Borgen vil løsne Danmarks bånd: Grønland bør selv kunne anerkende Palæstina
- Forhandlingsekspert: Danmark begår klare fejl i forsvaret mod Trumps krav på Grønland
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- KD-politiker: National stolthed må ikke stå i vejen for nye arktiske skibe
Nyhedsoverblik

SF vil "gå til kanten" af Grundloven for at hjælpe Grønland og Færøerne

Det er et grønlandsk ønske til den nye regering. Nu bakker Sjúrður Skaale også op om grundlovskommission

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Lidegaard åbner for et selvstændigt Grønland: Klar til at gentænke rigsfællesskabet

















