14. december: Christian Langballe

Hvorfor gik du ind i politik?

Det gjorde jeg på grund af værdipolitikken eller kulturkampen, som jeg foretrækker at kalde den.

Jeg blev meget tidligt bekymret over udviklingen i Danmark med indvandringen, parallelsamfund og alle de problemer, som det har skabt, at man i sin tid sagde, at det drejede sig om en overordnet forbrødring mellem racer og kulturer, men i stedet har det ført til det stik modsatte, nemlig en opsplitning i parallelsamfund.

Og der stiller jeg mig på nationalstatens side, og jeg tror, at fællesskabet er bundet sammen af historie og kultur. Så det er på grund af den kulturkamp, at jeg er gået ind i politik - for at kæmpe den sag.

Hvad er dit vigtigste politiske mål?

Jamen, det er at få løst de problemer med indvandringen. Det har også i høj grad noget at gøre med den indvandringsmængde, der har været, og det, der er problemet lige i øjeblikket, er, at indvandringen fortsætter og fra de lande, der især har været problemer med. Blandt andet Somalia og de mellemøstlige muslimske lande.

Nu stiller jeg for eksempel et lovforslag om, at folk, der tager ud og kæmper i hellig krig i Syrien og samarbejder med terrororganisationer, dem kan vi fratage deres statsborgerskab.

Christian Langballe
MF, Dansk Folkeparti

Hvilken dansk politiker har været en inspiration for dig?

Pia Kjærsgaard (DF) har gjort det utrolig godt i den tid, hun har været her. Hun har været meget kontroversiel, og hun har delt vandene, men jeg synes, at hun har været en stor inspiration, fordi hun jo taler lige ud af posen.

Hvilken politisk modstander, har du størst respekt for?

Jeg har egentlig meget respekt for sådan en som Bjarne Corydon (S), der står fast på sit standpunkt. Det er ikke altid taktisk klogt, men han er modig. Ham vil jeg gerne nævne, for jeg har respekt for folk, der står fast på deres standpunkter, og måske også en gang i mellem tager de øretæver, der følger.

Hvad gør du for at slappe af?

Det bedste, jeg ved, er faktisk at være sammen med min familie. Vi laver alt muligt, men det vigtigste er bare, at vi er sammen. At spise sammen, være sammen og tale sammen.

Jer er jo i København fra tirsdag morgen til fredag eftermiddag, og så går der også tid med telefonsamtaler og så videre, og så vil jeg godt bruge den resterende tid på at være sammen med min familie. Jeg har tre piger på 19, 17 og 14 år, så jeg er altid i mindretal.

Hvad er den bedste bog, du har læst i år?

Jeg har faktisk læst nogle stykker. Jeg har mest læst skønlitterære bøger, men den, jeg er ved at læse nu, er faglitterær. Det er en, som hedder The Diversity Illusion af Ed West, der handler om indvandring i England, hvor man kan sige, at problemerne er anderledes store end i Danmark i byer som Birmingham og Blackpool. Det, synes jeg, er en formidabel god bog.

Hvad er det konkret ved bogen, du finder interessant?

Det spørgsmål om, hvilket mål der egentlig er for den indvandring, der har fundet sted til Storbritannien. Hele den multikulturelle ideologi om, at alt ville ende i fryd og gammen, er ikke gået i opfyldelse, og i stedet er indvandringen endt i en opsplitning, der peger imod en alvorlig fremtid for England.

Man har konstant sagt, at det var på grund af englænderne, og herhjemme på grund af danskerne, når integrationen ikke er lykkedes. West siger, at det i virkeligheden også kan være på grund af den afstand, der har været mellem befolkningen og politikerne, der har været det afgørende problem, fordi politikerne ikke har taget problemerne med indvandringen alvorligt.

Er du stadig i politik om fem år?

Nu har jeg lært, at man ikke skal give noget svar på, hvornår man stopper i politik, men jeg synes, at det er utroligt spændende at være inden for politik, når lidenskaben og den brændende ild er der. Men jeg har også været utroligt glad for at være sognepræst, så jeg udelukker ikke, at jeg en dag siger "nu er det det" med politikken. Men foreløbigt, så er jeg meget optaget af det politiske. Jeg stiller i hvert fald op til folketingsvalg næste gang.

Er der noget, du fortryder i 2013?

Jeg tror altid, at der er noget, man fortryder på det personlige plan. Livet er ikke perfekt. Det er det heller ikke for mit vedkommende. Så ja, det er der, men jeg er ikke sikker på, at jeg vil ud med det.

Hvad ser du frem til i 2014?

Jeg ser frem til EU-debatten og EU-valget. Og så glæder jeg mig meget til at se, hvordan det kommer til at gå med mine børn. Min ældste er lige blevet færdig med gymnasiet, og det bliver spændende at se, hvilken retning hun vælger at gå, og hvad hun vælger at læse.

Hvad glæder du dig til ved EU-valget?

Det er en utrolig spændende diskussion, fordi der er ved at flytte sig nogle ting i Europa lige nu. De meget Europa-venlige partier, de taber terræn, og så er der nogle yderliggående, som vinder frem. Nogle bryder jeg mig ikke om blandt andet Gyldent Daggry i Grækenland, men jeg ser det som en klar protest mod politikernes dagsorden, som er ude af kontakt med de konkrete folkeslag i Europa.