Politikere vil have den sorte skole tilbage

En lovændring i folkeskoleloven skal muliggøre, at forældre tvinges til at hente deres børn i folkeskolen, hvis de "stærkt forstyrrende" eller møder uforberedte på grund af sult eller manglende søvn. Det er regeringens bud på, hvordan forældrene skal inddrages mere i folkeskolen og dermed tvinges - eller på det kraftigste opfordres - til at tage medansvar for børnenes skolegang.

På samme måde vil S-SF, hvis de kommer til magten, sørge for, at alle skolebestyrelser skriver forpligtende kontrakter med forældrene om, at respekten for undervisningen skal genindføres. Også her lægges der op til sanktioner, hvis det ikke lykkes: "Det skal gøres helt klart, at der er sanktioner for dårlig opførsel, og at skolerne tager forældrenes og elevernes forpligtelse til at skabe ro og orden meget alvorligt," skriver de i udspillet.

Dermed er der lagt i ovnen til en anden forældrerolle i fremtidens folkeskole, i hvert fald hvis det står til politikerne på Christiansborg. Og noget kan tyde på, at der er bred opbakning i befolkningen til tankegangen. En ny meningsmåling foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk viser, at næsten 75 procent af danskerne bakker op om undervisningsminister Tina Nedergaards (V) forslag om, at forældrene skal kunne tvinges til at hente lille Ole i skolen, hvis han ikke opfører sig ordentligt.

Tilbage til den sorte skole
Men tankegangen hænger ikke sammen med virkeligheden i folkeskolen, og det vil ikke give bedre undervisning, mener seniorforsker på DPU, Birte Ravn, som netop har forsket i forældreskab og skole-hjem-samarbejde.

"Flere undersøgelser fra udlandet bekræfter ikke tesen om, at jo mere forældrene er involverede i skolen, jo bedre bliver resultaterne. De bekræfter derimod, at elevernes resultater afhænger af de hjemlige forhold, altså elevernes sociale baggrund, forældrenes uddannelsesniveau, og om der for eksempel diskuteres ved middagsbordet," siger hun.

Derimod er ideerne på Christiansborg en "fuldstændig gentagelse" af den sorte skole, forklarer Birte Ravn og peger på politikernes fokus på klare mål for den faglige del af undervisningen og på ro og disciplin.

"Det er jo næsten banalt at sige, men det kan ikke nytte noget kun at arbejde med det rent faglige, for børn læring er meget mere end det," siger hun og forklarer, at kreativitet, selvbestemmelse, diskussion og musisk og fysisk udfoldelse er vigtige elementer i en god læreproces.

Flere undersøgelser fra udlandet bekræfter ikke tesen om, at jo mere forældrene er involverede i skolen, jo bedre bliver resultaterne. De bekræfter derimod, at elevernes resultater afhænger af de hjemlige forhold, altså elevernes sociale baggrund, forældrenes uddannelsesniveau, og om der for eksempel diskuteres ved middagsbordet.

Birte Ravn
Seniorforsker, DPU

Vi opnår at skille fårene fra bukkene
Nok er der opbakning i befolkningen til undervisningsministerens forslag om, at forældrene skal afhente uroskabende børn, men Birte Ravn tror ikke, at forslaget kan realiseres, eller at det betyder den store ændring af forældrerollen. For det første har de fleste forældre et arbejde, og det koster penge, hvis de afbryder deres arbejde, forklarer hun. Men dernæst er det langtfra sikkert, at en ændret forældrerolle i folkeskolen vil betyde, at forældrenes rolle bliver større.

Historisk set har forældrenes rolle været at sende børnene i skole, hvilket var svært nok for dem, da børnene var arbejdskraft, og først i 1974 lovgives der om skole-hjem-samarbejdet, så samarbejde med alle forældre bliver obligatorisk. Forældrenes rolle har altid været relativt beskeden, og det er først inden for de seneste år, at det er blevet forventeligt, at forældrene for eksempel hjælper børnene med lektierne, forklarer Birte Ravn.

"For nogle år siden blev der lagt op til endnu mere dialog mellem skole og forældre, men det er spørgsmålet, hvilke forudsætninger forældrene har for at deltage i den dialog, for de kender ikke hverdagen i skolen, og lærerne kender ikke forældrene. Det er to forskellige verdener," siger hun og tilføjer, at mange forældre ikke ved, hvordan de skal hjælpe deres børn med bedre adfærd i skolen, fordi de kender så lidt til skolen.

Men ét er sikkert. Ved at stille og ligefrem lovfæste kravene til forældrenes deltagelse, så opnår vi ifølge Birte Ravn kun at udskille de forældre, som ikke formår at hjælpe og støtte børnene med skolegangen.

"De forældre, som allerede hjælper børnene med lektierne og diskuterer med dem i hverdagen, de bliver ved med det. Men der er mange forældre, som ikke kan," siger hun og tilføjer noget andet, som hun finder bemærkelsesværdigt:

"Mange taler om, at det er for børnenes bedste, at folkeskolen laves om, men det er begrænset, hvor meget eleverne inddrages - også i undervisningen i folkeskolen, som den er nu."