Brexit og coronapakker ændrede Enhedslistens EU-politik

Stillede op selvstændigt

Den formelle ændring af Enhedslistens EU-politik har været længe undervejs.

Helt tilbage i 2016 besluttede Enhedslisten at stille selvstændigt op til europaparlamentsvalgene i stedet for at støtte Folkebevægelsen mod EU, som partiet havde gjort siden begyndelsen.

Og ved valget i 2019 fik Enhedslisten held til at få valgt Nicolai Villumsen til Parlamentet – dog i et valgteknisk samarbejde med Folkebevægelsen mod EU.

I de seneste par år er der kommet en stadig stærkere strømning for i praksis at pensionere partiets krav om udmeldelse af EU. 

Den formelle ændring af Enhedslistens EU-politik har været længe undervejs.

Det skyldes erfaringerne med Brexit, som mange i Enhedslisten ellers var begejstrede for i starten. Man havde håbet, at briternes skilsmisse fra EU ville åbne for en mere progressiv politik i Storbritannien, og man havde forventet en dominoeffekt, hvor andre lande ville følge efter. Ingen af de forudsætninger har indtil videre holdt stik.

Samtidig har det spillet en rolle, at EU har ført en ekspansiv finanspolitik under coronakrisen, hvor en stribe hjælpepakker har holdt hånden under tusinder af arbejdspladser. Det står i grel modsætning til finanskrisen, hvor EU med Angela Merkel i spidsen førte en hårdhændet sparepolitik, der var med til at bringe Sydeuropa i knæ. 

De erfaringer har fået en række EL-profiler til at konkludere, at EU også kan fremme en progressiv økonomisk politik – og at man derfor snarere skal se EU som en kampplads på linje med det danske folketing. 

Yderfløje skilt fra

Diskussionen om EU-politikken har kørt som en planlagt programdiskussion, og op til årsmødet lå der fire forslag: I den ene ende et forslag, der fastholdt det traditionelle fokus på en EU-udmeldelse, og i den anden ende et forslag, der helt droppede kravet om en udmeldelse. 

De to yderfløje blev skilt fra først. Og tilbage stod to forslag, der begge gav en opblødning af EU-modstanden, men uden at udelukke perspektivet om en udmeldelse.

De mest vidtgående af de to resterende forslag blev stillet af en række af partiets profiler som Pernille Skipper, Pelle Dragsted og Nicolaj Villumsen. Over for det stod et lidt mere kompromispræget forslag fra en samlet hovedbestyrelse. 

Mens EU-modstanden i tidligere tider blev drevet af venstrefløjen, er det nu kun på højrefløjen, man finder partier, der i praksis arbejder for en udmeldelse af EU.

Historisk årsmøde

Efter afstemninger, der varede det meste af en eftermiddag, endte et ekstremt snævert flertal på 157 mod 155 med at vedtage forslaget fra Dragsted og co. Forskellen på de to forslag er mest semantisk, og de fleste på årsmødet kunne leve med begge forslag.

Dermed ser det ud til, at det er lykkedes Enhedslisten at lande EU-diskussionen. De mere EU-positive kræfter kan glæde sig over et et pænt skridt fremad, mens de hardcore EU-modstandere kan trøste sig med, at perspektivet om EU-udmeldelse er ikke er helt skrottet.

Set i det perspektiv er beslutningen på årsmødet historisk. Mens EU-modstanden i tidligere tider blev drevet af venstrefløjen, er det nu kun på højrefløjen, man finder partier, der i praksis arbejder for en udmeldelse af EU.