Enhedslisten parkerer ambitionen om et dansk farvel til EU: Udmeldelse er ikke et mål i sig selv

Nu er det i stedet kun nødvendigt med et exit, hvis unionen eksempelvis ”sætter kurs mod yderligere magtcentralisering”. Sådan lyder det i partiets nye EU-program, der blev vedtaget af lidt over 60 procent af de fremmødte.

Dermed har partiet taget et opgør med et centralt omdrejningspunkt for den EU-politik, der ellers har været gældende i mere end tre årtier.

Døren er dog fortsat på klem til et eventuelt farvel. For det er "nødvendigt, at Enhedslisten fastholder perspektivet om en dansk udmeldelse af EU", men ”udmeldelse er ikke et mål i sig selv”, lyder det nu.

”Man kan ikke spå om fremtiden, og hvad der sker. Men nu er vi gået fra, at det var et mål i sig selv at få Danmark ud af EU, til at målet nu er at få EU i en progressiv retning," siger partiets medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen.

Han er én af medstillerne bag det vedtagne forslag, der undervejs blev karakteriseret som et forsøg på at "forvandle en dødelig fluesvamp til en lækker champignon".

Fra fire forslag til ét 

Da dag to på årsmødet begyndte i Hafnia-Hallen lørdag morgen klokken ni, var der hele fire bud på en ny EU-politik – og en lang række ændringsforslag – på dagsordenen.

De var groft sagt:

• et midtsøgende forslag fra hovedbestyrelsen.
• et EU-kritisk forslag.
• et EU-positivt forslag.
• et såkaldt kompromisforslag stillet af flere af partiets største profiler, heriblandt Pernille Skipper, Pelle Dragsted og Nikolaj Villumsen.

Det var altså kompromisforslaget, som i sidste ende blev vedtaget. Inden da var de to mest yderligtgående forslag blevet fravalgt i første runde. 

Powersuits og Bevar Amagerfælled-hættetrøjer

Forslagene var næsten lige så forskellige som de omkring 340 fremmødte partifæller: Der var hættetrøjer med ”Bevar Amagerfælled” trykt på, t-shirts med advarsler mod 5G og fodformede sko. Men der var også hvide powersuits og glimmersko.

Alligevel var det helt centrale spørgsmål simpelt: Skulle Enhedslisten fortsat kæmpe for et dansk exit fra Den Europæiske Union – og ligefrem en nedlæggelse – eller ej?

Det var tydeligt, at det var en diskussion, der kunne få folk til talerstolen. Listen over talere var så lang, at taletiden måtte kortes ned til et minut.

Flere delegerede advarede undervejs imod, at en udvanding af partiets nuværende politik – der frem til årsmødet støttede ”en dansk udmeldelse såvel som en nedlæggelse” af det europæiske samarbejde – kunne få konsekvenser for tilslutningen til Enhedslisten.

”Jeg er rigtig bange for, at jeg og andre går rundt og bliver partiløs, hjemløs,” som en delegeret udtrykte det under debatten.

Optimistiske miner fra EU-modstanderne

Men da afstemningen var færdig og resultatet tonede frem på skærmen, var der dog primært optimistiske miner at fornemme hos Enhedslistens medlemmer. Også dem, der oprindeligt havde sat deres kryds ved et andet forslag end det vedtagne.

”Langt hen ad vejen oplever jeg, at indholdet i den nye politik minder om det oprindelige."

"Men nu har vi en politik, der retter blikket mod fremtiden i stedet for at tage udgangspunkt i fortiden,” siger Pia Boisen, der er en af de delegerede til årsmødet.

Samme melding lød fra Jean Thierry, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten, efter at det mest EU-kritiske forslag, som han bakkede op om, blev droppet oven på første afstemning.

For set med hans øjne er der oven på lørdagens afgørelse ikke sat punktum i den principielle diskussion om, hvorvidt Danmark fortsat skal gå efter en udmeldelse af EU. 

”Jeg tror ikke, at man kan undgå, at der vil blive ved med at være en eller anden form for uenighed. For det handler jo om, hvorvidt man vil arbejde i systemet, eller man vil gå imod systemet. Og den diskussion er ikke færdig efter i dag,” sagde han.

"Det står klokkeklart"

Den type udtalelser får dog ikke partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, til at frygte, at partiets nye EU-politik kan tolkes forskelligt i partiet.

"Det er jeg ikke bange for. Det står fuldstændig klokkeklart, at det ikke længere er et mål i sig selv at komme ud af EU. Men der er ikke tvivl om, at Enhedslisten stadig vil være EU-kritiske, og såfremt EU rykker i en forkert retning, kan udmeldelseskravet stadig blive relevant. Men der er ikke der, fokus vil ligge."

Men kan man frygte, at grænsen for hvornår I mener, man bør håndhæve udmeldelseskravet, vil tolkes forskelligt?

"Det står tydeligt i forslaget, at udmeldelseskravet først træder i kraft, hvis EU rykker i en mere centralistisk retning. Men diskussionerne omkring vores politik kommer altid til at være i Enhedslisten."