Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

INTERVIEW: Nye tal viser, at danske skolebørn fortsat er europamestre i druk. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ønsker et opgør med en usund alkoholkultur. Højere afgifter og aldersgrænser virker, men det er op til politikerne, hvilke værktøjer der skal i brug, siger han.  

Søren Brostrøm mener, at man bør undersøge, hvad man kan lære af Islands erfaringer med at mindske unges druk. 
Søren Brostrøm mener, at man bør undersøge, hvad man kan lære af Islands erfaringer med at mindske unges druk. Foto: Sundhedsstyrelsen
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Sundhedsstyrelsen vil nu fokusere på at få sænket skolebørns og unges alkoholforbrug. Det fastslår Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i et interview om forebyggelse.

”Vi har et kæmpe ansvar over for befolkningen og beslutningstagerne på forebyggelsesområdet. Vi skal fortælle, hvor og hvordan man kan gøre mest for folkesundheden. Og her åbner vi en ny front – på alkoholområdet,” siger Søren Brostrøm, der med et coronafrit interview også gerne vil signalere, at Sundhedsstyrelsen nu har overskud til at fokusere på andet end coronaepidemien

At styrelsen nu netop vil fokusere på unges alkoholvaner, er der flere årsager til. I december blev et bredt flertal i Folketinget enige om at hæve prisen på tobak, gøre tobakspakkerne neutrale og en stribe andre tiltag, der skal mindske især unges rygning.

”Det var et kæmpe gennembrud på forebyggelsesdagsordenen. Men selvfølgelig er der stadig ting at tage fat på på tobaksområdet. Blandt andet vil vi gerne styrke hjælpen til rygestop,” siger Søren Brostrøm med henvisning til, at man med det store fokus på unges rygning ikke skal miste blikket for at hjælpe voksne, der har røget i mange år.

Jeg håber, at forældre, uddannelsesinstitutioner og civilorganisationer vil sige fra, ligesom de har gjort med unges rygning.

Søren Brostrøm
Direktør, Sundhedsstyrelsen

Kedelig topplacering i ungdomsdruk
Men, understreger han, tobaksområdet er dog så meget håndteret, at andre aspekter af et sundt børne- og ungeliv kan komme i styrelsens hovedfokus på forebyggelsesområdet. Og her er alkohol centralt.

WHO’s nye skolebørnsundersøgelse fra maj måned har samtidig aktualiseret problemstillingen. Danske 15-årige drenge og piger er også i denne undersøgelse europamestre i druk.

37 procent af danske piger og 47 procent af danske drenge har været fulde mindst to gange i deres liv, viste undersøgelsen.

Ingen andre af de 45 andre undersøgte landes 15-årige har overgået denne præstation.

Samtidig viser opgørelsen, at hele 14 lande ifølge undersøgelsen har signifikant færre 15-årige, der har drukket sig fulde to gange den seneste måned i forhold til forrige opgørelse. I Danmark er de 15-åriges forbrug uændret. Tidligere tiders udvikling med fald i de danske 15-åriges alkoholforbrug ser dermed ud til at være stagneret. 

”Det er dybt bekymrende, at vi har sådan en alkoholkultur blandt skolebørn. Det er ikke bare unge, som mange siger. Det er 15-årige skolebørn, vi taler om,” siger Søren Brostrøm.

Artiklen fortsætter efter grafen

Dårlige vaner starter tidligt
Han håber, at styrelsen over de næste år kan få danskerne til at tage et opgør med den danske drukkultur.

”Undersøgelserne viser jo, at unge i de skandinaviske broderlande, som ligner os allermest, drikker markant mindre. Og det på trods af at vi har så mange kulturelle fællestræk og ens samfundsopbygning,” siger Søren Brostrøm.

Med næsten 14.000 årlige rygerelaterede dødsfald er fysisk inaktivitet den livsstilsfaktor, der slår næstflest danskere ihjel med 6.000 årlige dødsfald.  

Men Søren Brostrøm vil alligevel pege på alkohol som det nye satsningsområde.

”Vi vil også fokusere på at mindske danskernes fysiske inaktivitet. Men siden jeg blev direktør, har jeg været med til at skifte Sundhedsstyrelsens forebyggelsesstrategi. Vi skyder nu lidt mindre med spredehagl,” siger Søren Brostrøm, der forklarer, at styrelsen derfor ikke vil fokusere lige meget på eksempelvis kost, motion og voksnes alkoholforbrug. Nu skal det være de unges alkoholforbrug. 

”Hvis vi får sænket de unges alkoholmisbrug markant, er der meget vundet. Og det er ud over det faktum, at børns hjerner og indlæring er særligt sårbare over for alkohol,” siger Søren Brostrøm.

Han peger på, at unges risikoadfærd grundlægges i overgangstiden fra barndom til ungdom.

”Stort indtag af alkohol øger risikoen for usikker sex, vold og introduktion til stoffer. Derfor er det ikke kun direkte alkoholrelaterede skader, man forebygger. Og forebygger man de tidlige skader, er der rigtigt mange raske leveår, man vinder,” siger Søren Brostrøm.

Kommunerne kan starte i morgen
Den præcise vej til, at danske unge kan starte nedstigningen fra toppen af den internationale alkoholrangstige, er ikke kun Sundhedsstyrelsens ansvar.
I forebyggelsesdebatten ender man ofte med at se mod Christiansborg for at få politikerne til at øge afgifterne, indføre forbud og andre restriktioner.
Ifølge Søren Brostrøm så har politikerne ifølge forskningen og internationale erfaringer da også en stribe muligheder, hvis de ønsker at gå den vej.

De kan mindske de unges alkoholforbrug og forsinke deres alkoholdebut ved at skrue op for afgifterne, øge aldersgrænsen for køb af alkohol, begrænse det tidsrum i løbet af et døgn, hvor der må sælges alkohol, og på andre måder gøre alkohol mindre tilgængeligt for de unge.

”Men det er et politisk spørgsmål, om man vil bruge disse værktøjer,” siger Søren Brostrøm, der hellere vil tale om, hvad Sundhedsstyrelsen, forældrene og alle andre omkring de unge kan gøre.

Kommunerne har det praktiske ansvar for forebyggelsen. Og de kan egentlig bare gå i gang, fastslår Søren Brostrøm. Han roser generelt kommunerne for deres indsats, men uden at nævne kommunenavne noterer han sig, at der er signifikant forskel i kommunernes iver efter at mindske de unges forbrug af øl, vin og spiritus.

”Med de kommunale alkoholbevillinger kan man jo lokalt styre, hvor mange steder der er alkoholudskænkning, og hvordan de ligger i forhold til uddannelsesinstitutioner. Samtidig kan mange kommuner også stille krav til en mere aktiv alkoholpolitik i kommunalt ejede faciliteter,” siger Søren Brostrøm.

Uddannelsesinstitutioner skal spille en større rolle
Han peger på, at uddannelsesinstitutioner skal spille en langt større rolle for at få danske unges drukvaner bare i nærheden af et europæisk gennemsnit.

Han vurderer, at Danmark er et af de eneste steder i verden, hvor uddannelsesinstitutioner som gymnasier og andre uddannelsessteder tillader, at eleverne drikker alkohol ved fester på skolerne, og sågar også arrangerer, at der udskænkes alkohol til unge, som ellers ikke er gamle nok til at købe alkohol i bylivet. 

”Men jeg håber, at forældre, uddannelsesinstitutioner og civilorganisationer vil sige fra, ligesom de har gjort med unges rygning. Altså at de fremover siger: Kan det virkeligt passe, at unge skal drikke sig fulde hver weekend, når unge i lande omkring os drikker langt mindre. Og kan det passe, at der skal udskænkes alkohol til 15-17-årige på uddannelsesinstitutionerne,” siger Søren Brostrøm.

Han understreger flere gange i interviewet, at Sundhedsstyrelsen i den kommende alkoholindsats ikke ønsker at være klassisk formynderisk styrelse, der uddeler pegefingre til de unge, deres forældre og alle andre, der har kontakt med de unge under uddannelse og i fritiden.

”I Danmark har vi det generelt svært ved at have det sjovt uden at drikke alkohol. Men vi kan også se, at der faktisk er nogle grupper, der drikker mindre alkohol. Vi vil gerne kunne bidrage med viden om, hvordan nogle unge åbenbart klarer sig uden at drikke alkohol,” siger Søren Brostrøm.

Han mener allerede, at der er et skifte på vej i samfundet, der bare ikke er slået igennem de seneste alkoholundersøgelser.

”Nogle uddannelsesinstitutioner og forældre prøver faktisk at skabe rammerne for, at unge kan have det sjovt uden alkohol. Men alkohol er stadig dybt indbygget i den danske festkultur, hvor man ofte skal forklare sig, hvis man kun drikker sodavand,” siger Søren Brostrøm. Han mener, at for mange forældre måske ubevidst er med til at opmuntre de unge til massiv alkoholindtagelse med egne ”muntre” druk-anekdoter fra deres egen ungdoms fester.

Det islandske mirakel – kan vi lære noget?
Det er vigtigt for Søren Brostrøm at pointere, at Sundhedsstyrelsen vil forsøge at bidrage til at sikre viden om, hvordan danske unge kan have det sjovt uden at være blandt Europas mest drikkende. Og så er det samtidig vigtigt for ham, at styrelsen er med til at signalere, at danske unges hang til alkohol ikke er en naturlov.

Ud over at pege på landene omkring os nævner han specifikt Island. I forebyggelsessammenhæng nævnes de ofte som mirakellandet. Over de sidste 20 år er de islandske unges indtag af alkohol, hash og rygning styrtdykket.

I 1998 havde 42 procent af 10. klasseeleverne været fulde den seneste måned. I dag er tallet 6 procent.

Islændingene har sat massivt ind med både højere aldersgrænser, omfattende restriktioner, men også med en kæmpe økonomisk satsning for at sikre de unge fritidsaktiviteter af høj kvalitet.

”Groft sagt så er vi i dag med danske unges alkoholforbrug, hvor islændingene var for 20 år siden. Så med en aktiv indsats så er det muligt at ændre unges livsstil. Vi kan sikkert ikke kopiere islændingenes model én til én. Men vi kan lade os inspirere af deres erfaringer, og her er det også vigtigt at se på, hvilke rammer vi som samfund ønsker at skabe for det gode børne- og ungeliv,” siger Søren Brostrøm. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Brostrøm

Seniorrådgiver, WHO's generaldirektør
cand.med. (Københavns Uni. 1995), speciallæge i gynækologi/obsetrik, ph.d. (Københavns Uni. 2003), MPA (CBS 2011)

0:000:00