Analyse af 
Søren Elkrog Friis

Med byggeriets overenskomst er risikoen for storkonflikt gået fra historisk høj til meget lille

Et boligtillæg til udenlandske byggearbejdere blev smørelsen, som for første gang siden 2014 fik et forlig på byggeriets område til at glide ned uden indblanding fra forligsmanden. Balladen om store bededag kan blive brugt til at mobilisere nej-stemmer ved den kommende urafstemning, men protesterne vil formentlig drukne i overordnet accept af et gavmildt resultat.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Der kan være mange grunde til at stable konserves i køkkenskabet og hamstre tørgær i øjeblikket. Men udsigten til en lammende storkonflikt på det danske arbejdsmarked er ikke længere en af dem.

Med tirsdagens overenskomstforlig på byggeriets område er risikoen for en storkonflikt senere på foråret gået fra historisk høj til meget lille.

Byggeriets aftale er det sidste af tre centrale forlig i overenskomstforhandlingerne for over 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked. Industrien fastlagde med en historisk dyr aftale i februar den økonomiske ramme for forhandlinger i de øvrige brancher. Kort efter fulgte transportområdet efter med en aftale, som lægger sporene på det mindre normallønsområde, hvor hele lønposen aftales ved det centrale forhandlingsbord. Og med tirsdagens håndtryk mellem byggeriets parter ser den sidste afgørende sten ud til at være ryddet af vejen for en blød landing på OK23.

{{toplink}}
Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

Forligsmand Jan Reckendorff kan samtidig glæde sig over lidt mere tid i kalenderen, end de fleste eksperter og iagttagere nok havde forventet. I mange år har det været mere reglen end undtagelsen, at byggeriets forhandlinger går så meget i hårdknude, at forligsmanden må forsøge at filtre dem ud. Både i 2017 og 2020 endte byggeriet i forligsinstitutionen, hvor forligsmanden måtte mægle et forlig, som mange byggearbejdere ved den efterfølgende urafstemning hældte ned ad brættet.

Ud af de seneste seks overenskomstfornyelser har murere, tømrere, stillads- og betonarbejdere således stemt nej til halvdelen. I 2017 forkastede 77 procent af byggeriets medlemmer det forslag, som deres egen forbundsledelse havde anbefalet dem at stemme ja til. Og i 2020 blev det et knebent ja med 54 procent ja-stemmer.

Grunden til, at der alligevel ikke har været storkonflikt siden 1998, skal findes i de såkaldte sammenkædningsregler, som betyder, at stemmerne på tværs af alle fagforbund tælles samlet.

Byggeriet er brudt ud af rollen som det evige problembarn ved overenskomstbordet.

Selv om byggeriet eller andre områder stemmer nej, kan en overvægt af ja-stemmer i andre brancher altså trække resultatet i land uden konflikt. Det var det, der skete i 2017, hvor resultatet trods nej-flertal i 3F'ernes rækker blev sikret af ja-flertal i andre store forbund som HK og Dansk Metal.









0:000:00