Storkonflikt afværget: Markant flertal stemmer ja til nye overenskomster

En lammende storkonflikt på det private arbejdsmarked i Danmark er afværget.

Det står klart, efter at et stort flertal af lønmodtagerne ved en afstemning har sagt ja til de nye overenskomster, der blev forhandlet på plads i februar og marts.

79 procent stemte for. Det oplyser Forligsinstitutionen tirsdag middag.

Også på arbejdsgiversiden er de nye overenskomster godkendt. Det betyder, at arbejdsgiverne og lønmodtagerne er enige om de overordnede løn- og arbejdsvilkår på det private arbejdsmarked, indtil de nye overenskomster udløber om to år, i foråret 2025.

”Det er en glædens dag for alle parter. Jeg er stolt af alle vores dygtige forhandlere, som under svære forudsætninger har nået resultater, medlemmerne nu har kvitteret for,” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, i en pressemeddelelse.

Også direktøren for Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, glæder sig over, at overenskomsterne er godkendt.

"Det giver vigtig arbejdsro til både virksomheder og lønmodtagere i de kommende to år. Og jeg vil gerne anerkende forhandlerne på begge sider af bordet for at have landet stærke kompromisser i en meget usikker tid med inflationskrise og krig i Europa," siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge Forligsinstitutionen landede stemmeprocenten på 59,3. Det er det højeste niveau siden 1973, viser data fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

De nye overenskomster gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2023.

Brænde til et bål

Før forhandlingerne gik i gang, vurderede flere eksperter, at risikoen for en storkonflikt var på et usædvanligt højt niveau. Det skyldtes blandt andet den høje inflation, der har betydet, at lønmodtagerne har fået udhulet købekraften.

Kort før forhandlingerne skulle gå i gang, kom ovenikøbet SVM-regeringens nu vedtagne forslag om at afskaffe store bededag som helligdag fra 2024. Det blev set som et politisk benspænd for allerede vanskelige forhandlinger.

”Der er en risiko for, at det kan være brænde til et bål, som allerede er tændt rigtig godt op,” sagde arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.

Søndag den 19. februar landede imidlertid gennembrudsforliget mellem lønmodtagernes forhandlingsfællesskab, CO-Industri, og arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI). Forliget indebar højere mindsteløn, højere indbetalinger til lønmodtagernes fritvalgslønkonti og en ændring af pensionsprocenterne i lønmodtagernes favør.

DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, kaldte forliget for en ”historisk dyr omgang”. Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, sagde, at ”det ser ud til, at med en aftale som den her kan vi genoprette reallønnen i løbet af to-tre år”. Nationalbanken har vurderet, at de nye overenskomster samlet set vil betyde lønstigninger i omegnen af 10 procent over de næste to år.

Byggeriet ej i forligsen

Halvanden uge senere, onsdag den 2. marts, indgik Dansk Industri og 3F Transport det næste store forlig, nemlig gennembrudsforliget på normallønsområdet. Også her var vægten lagt på lønstigninger, og lønmodtagernes chefforhandler, 3F Transport-formand Jan Villadsen, fremhævede, at de transportansatte kan se frem til en lønstigning på mindst 3.150 kroner om måneden over de næste to år.

Den tredje store aftale faldt på plads tirsdag den 7. marts, da Dansk Industri og 3F Byggegruppen blev enige om en ny overenskomst for byggeriet. Det var første gang siden 2014, at parterne i byggeriet nåede til enighed uden at skulle en tur forbi Forligsinstitutionen først. Byggeriets nye overenskomst rummede et nybrud i form af et særligt boligtillæg til udenlandske byggearbejdere.

Omtrent to uger senere kunne FH og DA med hjælp fra forligsmand Jan Reckendorff binde sidste sløjfe på en samlet pakke, som blev sendt til afstemning blandt lønmodtagerne.

I takt med at aftalerne faldt på plads, faldt også risikoen for et samlet nej til de nye overenskomster. Det vurderede blandt andre de tre overenskomstforskere Søren Kaj Andersen, Nana Wesley Hansen og Christian Lyhne Ibsen fra Københavns Universitet.

”Før forhandlingerne gik i gang, spåede vi, at risikoen for storkonflikt var historisk høj. Lighederne med 1998 var slående. Nu vil vi blive overraskede, hvis lønmodtagerne stemmer nej,” lød det fra forskertrioen midt i marts, efter at byggeriets overenskomst var på plads.