Dagens overblik: Partier er enige om plan for udflytning af uddannelser, og Ukraine-ambassadør har en opfordring til Danmark

"Vi er skeptiske over for at begynde at pløje brakjord op og bruge pesticider. Udbyttet af den jord vil være ret begrænset. Til gengæld vil de klima- og miljømæssige påvirkninger være ret store," siger han til Altinget.

"Det er uhensigtsmæssigt. Tiden var inde til at bruge krisesituationen til at sætte yderligere turbo på den grønne omstilling frem for at trække håndbremsen. Det er vi ærgerlige over."

Du kan læse hele historien her.

Stort flertal vil droppe russisk gas

I Danmark er vi villige til at skrue yderligere op for sanktionerne mod Rusland oven på landets invasion af Ukraine. Også selvom det kan ramme os selv.

Det viser en ny måling foretaget af Epinion for DR og Altinget.

Her svarer 73 procent af de adspurgte, at de ønsker et stop for import af russisk gas, uanset om det får priserne til at stige og skaber energimangel.

Europæerne er storforbrugere af russisk energi. Knap halvdelen – helt præcist 45 procent – af europæernes gasforbrug kommer fra Rusland. Og i Danmark er Ørsted er et af de selskaber, der køber russisk gas, selv om bomberne falder over Ukraine.

Du kan læse mere om undersøgelsen og vores forbrug af russisk gas her hos Altinget.

Regeringen vil have Danmark med i ny europæisk fredsstyrke

Danmark bør være med i en ny styrke på 5.000 soldater, som er et af hovedelementerne i EU's netop vedtagne forsvars- og sikkerhedspolitiske strategi. Det mener regeringen.

”Vi skal ikke være det eneste af de 27 medlemslande, der står udenfor. Vi skal være med, når vi former fremtidens sikkerhed,” sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mandag. 

Her var han i Bruxelles, da de europæiske udenrigs- og forsvarsministre nikkede ja til EU’s nye militære handlingsplan kaldet det strategiske kompas.

Det vil imidlertid kræve afskaffelse af forsvarsforbeholdet, hvis Danmark skal kunne deltage i store dele af planerne. Netop det skal vi stemme op 1. juni.

Du kan læse mere om det nye strategiske kompas her.

Direktørers løn er på ti år steget mere end dobbelt så meget som medarbejdere på Slotsholmen

Der er store forskelle på direktører og medarbejderes lønstigning i ministerier de seneste ti år.

Mens direktørerne i snit tjener 143.000 kroner mere årligt end i 2021, har medarbejderne fået 20.000 kroner mere i lønposen over samme periode.

Årsagen er, at direktører er steget ti procent i løn siden 2012, mens medarbejdere uden ledelsesansvar er steget med fire procent. Det skriver Altinget på baggrund af tal fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

”Tallene viser, at medarbejderne i centraladministrationen halter bagefter i lønstigningerne i forhold til deres afdelingschefer og direktører. Det er meget ærgerligt," siger Camilla Gregersen, der er formand for den akademiske fagforening DM.

Du finder hele historien her. 

Folkeskolen bliver i stigende grad valgt fra

Flere og flere fravælger folkeskolen. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som Politiken omtaler.

I dag går kun fire ud af fem skolebørn på en folkeskole. Alene siden 2009 er andelen af elever, der går på en folkeskole, reduceret med 5,2 procentpoint.

Det er der ifølge AE-chefanalytiker Mie Dalskov Pihl tre årsager til: For det første er der lukket en del folkeskoler siden 2007, hvor kommunalreformen trådte i kraft. For det andet har folkeskolereformen "ikke været en succes". Og det tredje har folkeskolen problemer med inklusion.

"Vi er gået fra, at det er hvert syvende barn til knap hvert femte barn nu, der går i en fri grundskole. Det er ikke længere en sjældenhed, at man vælger folkeskolen fra," siger hun til avisen.

Det er dog ikke alle, der er enige i forklaringerne på folkeskoleflugten. Det kan du læse mere om i artiklen lige her.

Ukraine-ambassadør: Målet er, at folk kan vende hjem

Danmark skal hjælpe ukrainske flygtninge, der er rejst ud af landet oven på Ruslands invasion, alt hvad vi kan. Men vi skal ikke "skabe forhold, der gør, at de bliver her i lang tid eller resten af deres liv".

For målet er, at ukrainerne vender hjem igen. Det siger Ukraines ambassadør her i landet, Mykhailo Vydoinyk, som i øvrigt fortrækker at kalde ukrainerne, der har forladt deres hjemland "midlertidigt fordrevne", i et interview med Berlingske.

Derfor ser han også allerhelst, at Danmark sammen med EU og Nato fortsætter med at lægge pres på Rusland, så krigen kan få en ende.

"Jeg tror, at alle skal forstå, at vi også kæmper for jeres fremtid. Jo mere I støtter Ukraine, jo større chance har vi for at vinde krigen. Og I skal ikke tøve med at støtte Ukraine på flere måder – også militært."

Du kan læse hele interviewet her.

Drama i DF

Det har været et travlt døgn i det nordjyske hos Dansk Folkeparti, der sent mandag kulminerede med en eksklusion fra partiet af byrådsmedlemmet Erik Høgh-Sørensen, der i januar var en del af formandsopgøret.

Det er sket, efter at partiformand Morten Messerschmidt og partisekretær Jens Vornøe tidligere på dagen blev meldt til politiet for svindel af Erik Høgh-Sørensen og ni andre personer, herunder fire kandidater til byrådet.

Svindlen skal ifølge anmeldelsen være sket i partiforeningen i Hjørring. Den nedlagde sig selv i sidste uge i protest mod Messerschmidt.

Du kan læse mere her. 

Det sker i dag

• I Forsvarsudvalget er der samråd om støjisolering af boliger ved Flyvestation Skrydstrup. Her skal forsvarsminister Morten Bødskov (S) svare på, hvorfor Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses endnu ikke har færdigbehandlet sagerne om borgernes støjgener.
• I Erhvervsudvalget holder embedsmænd en teknisk gennemgang af regeringens lovforslag om regulering af sociale medier. 
• Skatterådet mødesfor blandt andet at diskutere, om der skal ændres ved kørselsfradraget og kørselsgodtgørelsen.
• Der er spørgetime i Folketingssalen med statsminister Mette Frederiksen (S). Det er også forventningen, at der også skal stemmes om et lovforslag om at give børn ret til mere end to juridiske forældre.
• Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) skal i samråd. Her skal han forholde sig til en sag, hvor Ligebehandlingsnævnet har givet to muslimske lærerpraktikanter medhold i at være udsat ulovlig diskrimination. Det skyldes, at skolen krævede, at lærerne kunne give hånd.
• Europaministrene mødes for blandt andet at diskutere nye forslag om finansiering af europæiske politiske partier og fonde. Desuden skal de forberede det EU-topmøde, der finder sted senere på ugen.