Måling: Massivt flertal af danskerne vil have stop for import af russisk gas

73 procent af danskerne mener, at Danmark bør stoppe med at importere gas fra Rusland, selvom det vil betyde stigende priser og energimangel. Når folk føler vrede og trusler, er de villige til at give afkald på meget, siger professor.

Foto: Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Danskerne vil skrue yderligere op for sanktionerne mod Rusland, også selvom det kommer til at gøre ondt på dem selv.

Det viser en ny måling, hvor 73 procent ønsker stop for import af russisk gas, uanset om det får priserne til at stige og skaber energimangel.

Folk er tydeligvis motiveret til at reagere på hændelserne i Rusland og Ukraine.

Michael Bang Petersen
Professor i statskundskab, Aarhus Universitet

Ifølge adfærdsekspert viser den nye måling, der er foretaget af Epinion for Altinget og DR, at der er stor villighed blandt vælgerne til at give afsavn for at presse Rusland efter invasionen af Ukraine.

Kun 12 procent mener Danmark skal fortsætte importen af russisk gas.

”Folk er tydeligvis motiveret til at reagere på hændelserne i Rusland og Ukraine. Også selvom de har bevidsthed om, at det kan komme til at have omkostninger,” siger Michael Bang Petersen, som er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

”Jeg tolker ikke svarene som en gratis omgang. Vælgermæssigt er der stor enighed om, at stop for russisk gas er noget, som politikerne skal tage alvorligt,” tilføjer han.

Storforbrugere af russisk gas 

Spørgsmålet om import af russisk gas har været omdiskuteret fra russernes første angreb på Ukraine i februar. Sammen med olie er gas Ruslands største indtægtskilder, og mens oligarker og banker er blevet ramt af sanktioner, så er eksport af energi undsluppet.

Europæerne er da også selv storforbrugere af russisk energi. 45 procent af europæernes gasforbrug kommer fra Rusland, og blandt andre danske Ørsted er et af de selskaber, der køber russisk gas, selvom bomberne falder over Ukraine.

Priserne på gas er allerede femdoblet på et år, og EU-Kommissionen har fremlagt en plan, som skal skære ned på gasimporten inden næste vinter.

Forsætter den russiske krigsmaskine ufortrødent forventes det dog kun at være et spørgsmål om tid, før nye sanktioner vil blive formuleret – og russisk gas og olie også bliver ramt.

Danskernes syn på import af russisk gas

Spørgsmål: Mener du, at vi i Danmark bør stoppe med at importere naturgas fra Rusland, selvom det kan betyde stigende priser og energimangel?

  • Ja, vi skal stoppe import af russisk gas - 73 procent
  • Nej, vi skal fortsat importere russisk gas - 12 procent
  • Ved ikke - 14 procent 
  • Ønsker ikke at svare - 1 procent 

Alder:

Ja, vi skal stoppe import af russisk gas

  • 18-34 årige - 61 procent
  • 35-55 årige - 74 procent
  • 56 år og derover 81 procent 

Nej, vi skal fortsat importere russisk gas

  • 18-34 årige - 19 procent
  • 35-55 årige - 11 procent 
  • 56 og derover - 8 procent 


Kilde: Epinion for Altinget og DR på baggrund af 1.020 gennemførte interviews i perioden 8. marts til 15. marts 2022.


Kilde: Epinion

Selvom en stor gruppe danskere er for at stoppe for gassen, så viser målingen, at 12 procent er i mod, og en gruppe på 15 procent, er usikre.

”Den usikkerhed handler formentlig om, hvad det egentlig konkret betyder med energimangel og stigende priser, hvis der pludselig lukkes for gassen,” siger Michael Bang Petersen og fortsætter:

”Vi ved, at følelser som vrede, bekymringer for fremtiden og oplevelser af trusler, er noget, som gør folk villige til at betale store omkostninger og give afkald. De følelser er meget present nu ovenpå Ruslands angreb. Men det er også et billede, der kan vende, hvis konflikten trækker ud og følelserne dæmpes og du i en lang periode bliver ved med at opleve omkostninger.”

Coronakrisen har givet os en bevidsthed om, at vi kan ændre adfærd og kan håndtere at leve i en ny normal over lang tid.

Michael Bang Petersen
Professor i statskundskab, Aarhus Universitet

Han trækker en tråd til coronakrisen, som Michael Bang Petersen har studeret indgående som leder af Hope-projektet, der har undersøgt danskernes adfærd under coronakrisen.

”Coronakrisen viste, at folk har villighed og kan støtte store afsavn både økonomisk og på trivsel, når de vil beskytte ting, som er vigtige. Men også, at de her omkostninger og adfærdsændringer kommer til at slide på et tidspunkt. Ikke mindst, hvis man oplever truslen, bliver mindre,” siger han.

Har coronakrisen lært os noget om at være i krisemode?

”Den har i hvert fald givet os en bevidsthed om, at vi kan ændre adfærd og kan håndtere at leve i en ny normal over lang tid. Omvendt tror jeg mange havde set frem til at komme tilbage til den gamle normal,” siger Michael Bang Petersen og peger på, at meningsmålingens undertal viser, at unge ikke er lige så forhippede efter at sætte en stopper for russisk gas som de ældre generationer.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Unge mere positive over for russisk gas

Helt konkret svarer 61 procent af de mellem 18 og 34 år, at der skal stoppes for import af russisk gas, men når man spørger dem over 56 år, stiger tallet til 81 procent.

Ifølge målingen er de unge de mest positive over for at blive ved med at importere russisk gas.

19 procent af de 18-34-årige synes man bare skal fortsætte, mens kun otte procent af de over 56 år deler det synspunkt.

”Det er interessant, for når man ser på tallene på tværs af politiske skel og uddannelse, er modstanden mod russisk gas den samme. At der er så stor forskel på alder, tyder på, at der er nogle erfaringer længere tilbage, som betyder noget,” siger Michael Bang Petersen og fortsætter:

”En hypotese er, at dem, som er ældre, har en klarere forståelse af den trussel, der kommer fra Rusland. At folk, der har levet under Den Kolde Krig, har oplevet truslen før, og måske er mere parate til at handle på den. De yngre har måske sværere ved at foretage det her skift fra at leve i en fredelig verden til en verden, hvor den stærkeste bestemmer, hvad der er ret og forkert.”

Fokus på kommunikation

Ifølge statskundskabsprofessoren fortæller forskellene i holdninger også noget om, hvilken kommunikationsopgave politikerne står over for i den kommende tid, hvis sanktioner mod den russiske energi bliver til virkelighed.

Forskellen mellem de yngre og ældre kan nemlig bruges som en indikator af, at støtten til sanktionerne godt kan falde.

”Kommunikationsmæssigt handler det om at få de yngre grupper med på, hvad det vil sige at leve i en verden, hvor man skal frygte der kan komme krig og i hvert fald en betydelig højere grad af international spænding end man har været vant til,” siger Michael Bang Petersen og tilføjer:

”Og så når det begynder at gøre ondt på økonomien om et halvt år at kunne forklare, hvorfor man gør, som man gør, og hvad det langsigtede fokus er. Hvorfor er det nødvendigt med adfærdsændringer og betale den her omkostning?”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Bang Petersen

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Uni. (politisk psykologi), forskningsleder for Folketingets Magtudredning 2,0
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004), ph.d. (2007)

0:000:00