Direktører i ministerier tjener i snit 143.000 kroner mere årligt end for ti år siden, mens menige medarbejdere har fået 20.000 kroner mere i lønposen.

Årsagen er, at direktører er steget ti procent i løn siden 2012, mens medarbejdere uden ledelsesansvar er steget med fire procent. 

Det viser udviklingen i de gennemsnitlige lønninger for medarbejdere og en række chefgrupper fra 2012 til 2021, som Altinget har fået udleveret i en aktindsigt fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

”Tallene viser, at medarbejderne i centraladministrationen halter bagefter i lønstigningerne i forhold til deres afdelingschefer og direktører. Det er meget ærgerligt," siger Camilla Gregersen, der er formand for den akademiske fagforening DM.

Alt andet lige er det et fænomen, der fører til stigende ulighed i aflønningssystemet mellem top og bund, siger professor i offentlig ledelse fra Syddansk Universitet.

“Det ser man så også i staten, men det er jo ikke på den måde store stigninger,” siger Kurt Klaudi Klausen.

I lønstigningerne er der ikke indregnet den generelle lønudvikling.

Camilla Gregersen er "desværre" ikke overrasket over udviklingen, og hun pointerer, at også medarbejdere lægger virkelig mange timer og ansvar i deres arbejde. Hun peger på coronakrisen som eksempel. 

Man skal have en løn på de her topposter, der sikrer, at man kan rekruttere de rigtige, og problemet med rekruttering er utvivlsomt størst på de allerøverste poster og mindre længere nedad.

Kurt Klaudi Klausen
Professor i offentlig ledelse, Syddansk Universitet

Samtidig advarer Camilla Gregersen mod risiko for braindrain fra staten i en tid med mangel på arbejdskraft, hvis ikke der findes et lønniveau, som er attraktivt for både ledere og medarbejdere.