Danske fanger skal udleveres til tvivlsomt retssystem

Fredag i sidste uge førstebehandlede Folketinget et beslutningsforslag fra regeringen om i 2022 at sende mere end 100 danske soldater til Mali.

Det er hovedsageligt specialoperationsstyrker, der skal sendes afsted til det afrikanske land i den uroplagede Sahel-region i Vestafrika. Her skal de stå for at træne og uddanne lokale maliske soldater samt deltage i terrorbekæmpelsesoperationer sammen med de maliske soldater.

Den danske indsats er en del af den fransk-ledede antiterrormission Operation Barkhane, der består af mere end 5.000 hovedsageligt franske soldater.

Mali har et meget dårligt retssystem og deres væbnede styrker har selv meget svært ved at overholde menneskerettighederne,

Signe Marie Cold-Ranvkilde
Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier

Franske aftaler
Hvis de danske soldater tager folk til fange i Mali, så skal fangerne udleveres til Malis myndigheder i henhold til en udleveringsaftale, som Frankrig indgik med Mali i 2013, da Frankrig påbegyndte første del af den antiterrormission i Sahel-regionen, som de danske soldaters indsats er en del af.

Det fremgår af beslutningsforlaget, som Folketinget diskuterede fredag:

”Såfremt frihedsberøvelser skulle forekomme, vil disse være omfattet af fransk-etablerede aftaler med henholdsvis Mali og Niger, som Danmark vil tiltræde i forbindelse med specialoperationsstyrkebidraget.”

Svært ved at overholde menneskerettigheder
På papiret kan det lyde som om, at der vil være tale om fangeudleveringer under nogenlunde ordnede forhold, hvor fangerne vil få en fair rettergang i henhold til internationale retsprincipper.

Det er dog langt fra sikkert, påpeger en dansk ekspert.

”Mali har et meget dårligt retssystem og deres væbnede styrker har selv meget svært ved at overholde menneskerettighederne,” siger seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier med særligt fokus på Sahel-regionen Signe Marie Cold-Ravnkilde og fortsætter: