Danskernes historiske ja til fælles forsvar vil blive brugt som et symbol på sammenhold i Europa

BRUXELLES: For præcis 30 år siden sad Claude-France Arnould i det franske udenrigsministerium på Quai d’Orsay ved Seinen og stirrede i chok på sine kolleger, fordi vælgerne i et lille land mod nord lige havde standset Maastrichttraktaten.

”Jeg husker meget klart det danske nej i 1992. Det var første gang, at en traktat blev nedstemt. Det var et jordskælv,” siger den erfarne franske funktionær, der siden blev topdiplomat og i årene 2011-2015 direktør for Det Europæiske Forsvarsagentur.

Danskernes valg er en stærk besked til omverdenen – og især til den russiske regering – om, at hele Europa viser solidaritet og står sammen nu.

Claude-France Arnould
Ekspert i sikkerhedspolitik ved Det Franske Institut for Internationale Forhold

Derfor kan hun også tydeligt huske, hvordan hun altid skulle sidde og tælle Danmark fra i kredsen af medlemslande, fordi vi danskere som de eneste ikke var med i agenturet.

Det er en situation, der snart vil ændre sig, nu da et meget markant flertal på 66,9 procent af de danske vælgere har stemt for at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Folkeafstemningens resultat betyder ikke alene, at regeringen og Folketingets flertal nu kan melde Danmark til militære missioner i for eksempel Afrika, hvis de vil. Det betyder også, at danske diplomater og politikere får ny indflydelse og mere arbejde inden for EU’s fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. Og det betyder, at Danmark nu kan være med i det samarbejde om fælles udvikling og indkøb af forsvarsmateriel inden for EU, som har taget fart i den seneste tid.

Men først og fremmest vil det danske ja blive set som et overordnet politisk signal om, at det lille skeptiske medlemsland mod nord er kommet videre her tre årtier efter Maastricht. Og et bevis på, at danskerne ikke vil følge briterne mod exit.

”Danskernes valg er en stærk besked til omverdenen – og især til den russiske regering – om, at hele Europa viser solidaritet og står sammen nu. Det er endnu et signal om en ny udvikling,” siger Claude-France Arnould, der i dag er tilknyttet Det Franske Institut for Internationale Forhold (IFRI) som ekspert i europæisk sikkerhedspolitik.

Ganske som andre eksperter, og i lighed med funktionærer i EU-institutionerne og diplomater fra andre medlemslande, siger Arnould, at man ikke skal overdrive betydningen af den konkrete danske deltagelse.