De efterspurgte 'krav', men endte med 'mål' som skal 'tilstræbes'. Alligevel er aktører tilfredse med aftale om maksimal ventetid i nyt tilbud mod mistrivsel

Mandagens aftale mellem Løhde og KL sætter mål for den maksimale ventetid i fremtidens tilbud mod mistrivsel, som kommunerne skal bestræbe sig på – men der stilles ikke deciderede krav til dem. "Floskler," mener ordfører, men aktører er mere positive.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Andreas WindSimon Lessel

Holdningen hos flere aktører har længe været klar:

Uden lovkrav til kommunerne om maksimal ventetid, vil intentionen med et lettilgængeligt tilbud til børn og unge, der mistrives, falde til jorden.

Men selvom mandagens aftale mellem regeringen og KL udelader netop sådanne krav, er to centrale aktører på psykiatriområdet tilfredse med aftalen.

I stedet for krav er parterne enige om "servicemål" for den maksimale ventetid, som kommunerne skal "tilstræbe" at opfylde.

"Jeg synes, det er et fremskridt," lyder det fra Jane Alrø Sørensen fra Bedre Psykiatri.

Ifølge aftalen bør der maksimalt gå to uger fra et barn eller en ung med psykisk mistrivsel henvender sig til kommunen, til at en forsamtale er afviklet. 

{{toplink}}
Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Og er der efter forsamtalen behov for en screeningssamtale, skal den ”tilstræbes tilrettelagt” senest 30 dage efter første henvendelse, står der videre i aftaleteksten. 

Fra udgangen af 2025 skal det nye tilbud være fuldt implementeret.

Som Altinget tidligere har beskrevet, har både partier, patientforeninger og andre aktører på psykiatriområdet efterspurgt, at der i de nye kommunale tilbud indføres patientrettigheder, der sætter grænser for, hvor meget kommunen må lade borgerne vente på at komme til - som man eksempelvis ser i den regionale børne- og ungdomspsykiatri.

0:000:00