Dragsted: Hvor længe skal bankerne have lov at misbruge vores tillid?

FINANSKRISE: Ti år efter finanskrisen og en perlerække af skandaler, rejser spørgsmålet sig: Hvem skal eje og drive bankerne? Er det fornuftigt, at vi har overladt det til den profitdrevne private sektor, der fortsat misbruger vores tillid?

Af Pelle Dragsted (EL)
Økonomi- og erhvervsordfører

Banker er grundlæggende en glimrende idé.

Deres funktion er jo at sikre, at penge flyder derhen, hvor de kan bruges til at sætte gang i nye aktiviteter.

I stedet for at sy pengene ind i madrassen, hvor de ikke gør nogen gavn, går vi ned til banken og sætter dem ind på kontoen. Og banken låner så penge ud til virksomheder og iværksættere, der har brug for investeringer eller startkapital. Eller til andre kunder, der skal have installeret solceller på taget.

Banker er altså en helt central samfundsmæssig infrastruktur i ethvert samfund. Ja, man kan faktisk slet ikke forestille sig en moderne økonomi uden banker. 

Derfor rejser spørgsmålet sig i de her år med stigende kraft: Er det fornuftigt, at vi over de seneste årtier har overladt større og større dele af en så afgørende sektor til en privat profit-motiveret finanssektor?

Her ti år efter finanskrisen, og efter en perlerække af skandaler i den finansielle sektor, er det mere end almindeligt svært at svare positivt på det spørgsmål. 

Det var de private bankers dybt uansvarlige adfærd, der sendte verdensøkonomien ud i den værste krise i nyere tid. Millioner af mennesker mistede deres arbejde. Hundredtusinder af familier blev sat ud af deres boliger. 

Også Danmark blev ramt hårdt. De store danske banker havde i den grad taget del i de foregående års risikofyldte fest. 200.000 job blev tabt, og vi gik glip af milliarder og atter milliarder i velstand.

Som i mange andre lande måtte staten træde til og redde bankerne fra kollaps med enorme bankpakker og finansielle indgreb betalt af skatteyderne. En gæld, vi stadig betaler af på.

Bankerne har stadig ikke lært lektien
Man kunne måske have troet, at bankerne havde lært lektien. Men kigger vi på udviklingen i den finansielle sektor i dag, er det langtfra tilfældet. Frem for at polstre sig til mulige kriser i fremtiden, udbetaler de private banker i disse år enorme udbytter til aktionærerne. De risikofyldte udlån vokser igen med eksplosiv hast.

Man kunne måske også have forventet, at bankerne, efter at være blevet reddet af skatteyderne, ville udvise bare en smule taknemmelighed. I stedet har vi set, hvordan banker og realkreditinstitutter igen og igen har øget deres gebyrer og bidragssatser. Siden finanskrisen er alene boligejernes bidragssatser mere end fordoblet.

Endelig har vi i den seneste tid været vidne til, at Danmarks største bank, Danske Bank, er involveret i noget, der ligner århundredets største internationale hvidvaskningsskandale. Ligesom vi har set, hvordan en række storbanker er blevet afsløret i at hjælpe deres kunder med at unddrage sig skat ved at placere formuer i skattely.

På baggrund af den udvikling er det svært at komme til en anden konklusion, end at de private banker groft har misbrugt den tillid, som vi som samfund har vist dem ved at overlade dem en så vigtig samfundsmæssig infrastruktur. Så hvad gør vi?

Opgør med private banker
Vi kan selvsagt komme et stykke ved at lade de private banker regulere langt hårdere end i dag. Et vigtigt skridt ville være at genindføre den skarpe opdeling, der tidligere eksisterede mellem banker, realkredit, forsikring og spekulative investeringer. Så en risikobetonet adfærd i den ene sektor ikke kan rive hele den finansielle infrastruktur med sig i faldet. Kort sagt et opgør med de finansielle supermarkeder, der er ”too big to fail”.

Men vi er også nødt til seriøst at overveje, om det overhovedet er fornuftigt, at private interesser næsten er enerådende i den finansielle sektor.

Traditionelt har vores finansielle sektor i Danmark været langt mere divers i sin sammensætning og i sine ejerforhold. Store dele af vores finanssektor har været præget af fælleseje og nonprofit-principper. Rundt om i landet fandtes masser af kundeejede andelskasser og sparekasser. Hele vores realkreditsektor var indtil for få årtier siden forbrugerejet og hvilede på det princip, at ingen skulle tjene penge på at administrere vores obligationslån. I vores forsikringssektor fyldte de kundeejede, gensidige forsikringsselskaber godt. Og også staten spillede en markant rolle inden for bank- og pensionsområdet.

Selvom vi stadig har vigtige lommer af forbrugereje og nonprofit-virksomheder i vores finanssektor, er udviklingen desværre gået den forkerte vej. Efter dereguleringen af finanssektoren er stort set alle realkreditinstitutter blevet omdannet til aktieselskaber og overtaget af bankerne. Og mange andels- og sparekasser er enten lukkede eller overtaget af større banker.

Fraværet af stærke kundeejede non-profit konkurrenter er en vigtig medvirkende faktor til, at bankerne har kunnet skrue op for gebyrer og omkostninger. Derfor bør det være en vigtigt politisk opgave i de kommende år at skabe gode rammevilkår for at få revitaliseret den andels- og kundeejede del af vores finanssektor. Forskningen viser også, at de kundeejede banker har en langt mere ansvarlig adfærd.

En offentligt drevet samfundsbank
Men vi bør også påbegynde en seriøs diskussion om et egentligt offentligt non-profit alternativ til de private banker. En offentligt drevet samfundsbank kunne placeres under nationalbanken eller skilles ud som en såkaldt selvstændig offentlig virksomhed. Den kunne tilbyde alle borgere en gebyrfri konto med de mest basale bankfunktioner: Lønkonto, opsparinger og eventuelt også mindre lån. Og et offentligt betalingskort og mobilbetalingsløsning.

Højrefløjen vil helt sikkert gå i koma over forslaget og himle op om, at det ikke er statens opgave at drive en bank. Men hvorfor egentlig ikke? Idéen om, at banker er noget, som det private erhvervsliv tager sig af, er faktisk af ret ny dato. 

Det er ikke mere end 25 år siden, at vi havde en velfungerende offentlig bank i Danmark – Girobank. Og flere andre europæiske lande har statslig deltagelse i finanssektoren. Omkring 20 procent af bankerne i Europa er på den ene eller anden måde på offentlige hænder. 

Så hvorfor ikke igen give borgerne mulighed for at holde en konto i en offentligt ejet almennyttig bank. Hvor vi trygt kan have vores lønkonto og pensionsopsparing. Hvor vi ikke skal frygte, at banken gambler vores opsparing væk.

En styrkelse af den finansielle andelssektor og etableringen af en offentlig bank ville skabe en langt større og sundere konkurrence på markedet til fordel for forbrugerne. Men det vil også sikre en større demokratisk indflydelse på investeringsstrømmene i samfundet, så vi i højere grad kan styre investeringerne henimod samfundsgavnlige og bæredygtige formål.

Hvem skal have bank? Det skal vi alle sammen. For finanssektoren er alt for vigtig til at overlade alene til den private profit-sektor.

Forrige artikel Professor: Norden vinder EM i finanspolitik 10 år efter finanskrisen Professor: Norden vinder EM i finanspolitik 10 år efter finanskrisen Næste artikel Jacob Mchangama: Censur på sociale medier overgår selv den katolske kirke Jacob Mchangama: Censur på sociale medier overgår selv den katolske kirke
  • Anmeld

    Gert Johansen · Arkitekt

    En smuk tanke

    Det er en smuk tanke, som jeg umiddelbart synes om, men så længe vores fælles SKAT ikke fungerer, hvordan skulle en offentlig ejet bank så kunne fungere. Den ville også bare blive udsat for nedskæringer, så den ikke ville kunne sikre den nødvendige digitale udvikling. Tilbage ville så udenlandske kreditkortbanker overtage markedet.
    Nej - næste skridt bliver, at Deutsche Bank opkøber Danske Bank, når den ikke længere kan handle med dollars, og så er Folketingets mulighed for at regulere banksektoren pludselig væk, som dug for solen. Bankregulering er idag et internationalt anlæggende - måske EU.

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Tæm de grådige pengeudlånere og også - lånegale politikere.

    Tæm pengeudlånerne - gør det kriminelt at låne penge ud man ikke har på "lager". Udlån skal kunne dækkes ind af egenkapital d.v.s.; der skal være dækning i indskyder- og aktiekapital. Lånes der til genudlån, skal også disse lån være fuldt sikrede i frie aktiver. Der skal indføres omgående meldepligt til myndighederne hvis man ikke lever op til kravet og forsømmelse heraf skal straffes med afskrækkende hårde sanktioner.

    Desuden - vi skal forbyde de folkevalgte at gældsætte landet, de må klare sig med det der er i kassen og det der kommer ind i skatter. Og - vi skal begrænse de folkevalgtes ret til ubegrænset beskatning af både borgere og objekter. Ind i Grundloven med dét - så bliver der ro på bagsmækken.

  • Anmeld

    ove kjær kristensen · Folkepensionist og vikar.

    Statsbank.

    Jeg syntes det kunne være en god ide, at starte en lille statsbank, og se om det er mulighed for at udvide banken. Hvis det bliver en succes, vil denne bank vokse sig stor og kunne være med til, at bryde monopolet. Denne statsbank skal naturligvis ikke koste skatteyder noget, måske kun et symbolsk beløb som start.

  • Anmeld

    Ivar Nielsen

    Nationaliser

    banker og kreditfinstitutioner. Med det seneste eksempel i Danske Bank er det tydeligt at "det frie" marked og den medfølgende grådighed ganske enkelt truer hele grundlaget for en nation i balance.
    Bankerne har flere gange fået støtte fra Staten og den har de misbrugt på det groveste. Nu må Staten sætte en stopper for bankernes statsfjendtlige virksomhed en gang for alle og overtage gesjæften.

  • Anmeld

    Chr. Bruun

    Systemkritik

    Preben Wilhjelm, Krisen og den udeblevne systemkritik, gør fint rede for, at moral er irrelevant i denne sammenhæng. Bemærkelsesværdigt store indskud genererer bemærkelsesværdig stor profit. Og hvis ikke Bank A tager chancen, gør Bank B det. Og så står Bank A pludselig lidt dårligere i konkurrencen.

  • Anmeld

    Ivar Nielsen

    Re: Systemkritik

    Dit argument understøtter jo argumentet for at ALLE banker burde nationaliseres da INGEN tydeligvis kan styre sig.
    Selvfølgelig handler det om moral. Nemlig om den manglende moral i finansverdenen generelt set.

  • Anmeld

    capac · blogger

    Banksandhed

    "Was ist ein Einbruch in eine Bank gegen die Gründung einer Bank?" (Bert Brecht) - dansk oversættelse: Hvad er et bankrøveri i sammenligning med grundlæggelsen af en bank?

  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Hvidvaskskandalen afslører problemets omfang

    Danske Bank sætter med hvidvask skandalen hele det danske samfund ud i en alvorlig krise. Først var Danske Bank ved at trække hele det danske samfund ned under finanskrisen og nu truer internationale rating bureauer med at nedgraderer Danmarks kreditværdighed og de internationale finansmedier stiller spørgsmålet- hvordan kunne det ske i Danmark-.
    Danmark er ikke længere et velordnet demokrati med stærke institutioner der sikrer at landet fungerer. Skandalen viser at vi mere ligner en bananrepublik. På Danske Banks pressemøde frikendte ledelsen sig selv for juridisk ansvar og politianmeldte i stedet nogle ansatte. De bedyrede at -hvor utroligt det end kunne lyde- havde de ikke haft nogen mistanke om at der var tale om hvidvask da 1.500 mia blev ført igennem banken. Det er en fuldstændig absurd opførsel fra ledelsen i Danske Bank der har været særdeles velorienteret om hvad der foregik. Den eneste logiske konklusion på hele forløbet er at Danske Bank har tjent styrtende på overførslerne og derfor ikke været villig til at stoppe den lukrative forretning. Tilgengæld har man været så sikker på at den politiske opbakning, som man i årevis har købt sig til hos politikerne, ville sikre at man var fredet fra at blive kigget ordentligt efter i sømmene. Danmark er et lille land og den lille elite af finansfolk sidder gennem deres netværk på den reelle kontrol med finanssektoren, så selvfølgelig kom der ingen alvorlig undersøgelse fra finanstilsynet. Først da tunge internationale medier tog skandalen op efter et prisværdigt graverarbejde fra journalister på Berlingske, blev politikerne nødt til for alvor at indse situationens alvor. Der bliver vedtaget strengere straffe for hvidvask men jeg er ret sikker på at det grundlæggende problem ikke bliver adresseret. Vi har i Danmark et parallelsamfund hvor tunge erhvervsfolk og politikere i netværk skjult for offentligheden udveksler tjenester og tilrettelægger lovgivning som alt sammen tjener ønsket om at forstærke den neoliberale økonomiske model hvor staten ikke længere er en buffer mod uhæmmet privatkapitalistisk foretagsomhed men derimod en effektiv facilitator.
    Forhåbentlig får denne skandale danskerne til for alvor at vågne op og indse at Danmark ikke længere er et smørhul af demokrati og folkestyre men at genetableringen af en velfungerende stat kræver et folkeligt oprør.

  • Anmeld

    Ivar Nielsen

    Re: Hvidvaskskandalen

    Bare helt enig.

  • Anmeld

    Jørgen Jensen

    Hvem betalte?

    Pelle Dragsted skriver, at det var skatteyderne, der betalte for bankpakkerne og dermed reddede banker fra konkurs.
    Men er det nu rigtigt? I dagens Politiken skriver finansminister Kristian Jensen, at den sag reelt blev klaret af bankerne selv - altså at skatteyderne alt i alt ikke kom til at betale for lån, garantier mv. i bankpakkerne.

    Kan Pelle redegøre for, hvad skatteyderne til dato faktisk har betalt for bankpakkerne?

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Efter hvidvask kommer håndvask

    Det er symptomatisk for mange af de tilsynsmyndigheder som Staten sætter i søen, at de hyppigt bliver væsentligt stækket i udførelsen af de tilsyn, de er sat i verden for at udføre.

    Det gælder Arbejdstilsynet, Fødevaretilsynet , Tilsynet med anbragte børn og unge, Banktilsynet etc. I spareiverens og ompriotetsbidragets navn holdes der igen med at udføre de nødvendige uvarslede tilsyn, der kan få borgerne til at tro på, at tilsynsvirksomheden er Statens garant for, at loven overholdes inden det bliver nødvendigt med domstolsbehandling.

    Sådan er virkeligheden desværre ikke. I den aktuelle sag har Banktilsynet endnu engang vist sin formidable evne til ikke at efterkomme rettidig omhu. Tilsynets ageren i forhold til Danske Bank´s hvidvask i bl. a. Estland minder mest om forsinket håndvask.

  • Anmeld

    Ivar Nielsen

    Re: Efter hvidvask kommer håndvask

    Korrekt set og beskrevet. "Systemet" passer på sig selv ved ikke at anvende nok personer til tilsynsopgaverne - og når så systemet bryder sammen gang på gang, så træder Staten til for at redde det rådne system der aldrig forandrer sig.
    Der skal tydeligvis et alvorligt paradigmeskift til på det kapitalistiske og økonomiske område før det virker igen.
    Blandt andet noget med at først gang en bank bliver taget i hvidvask, så bliver banken nedlagt omgående

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Pelle Dragsted`s fata morgana

    "En offentligt drevet samfundsbank, uden gebyrer, gratis udlån, gratis kontokort."

    Hvem i alverden forestiller Enhedslisten så skulle betale for al dette ? Der ligger jo dog arbejde bag al den administration, så der er vel ikke andre end skatteborgerne til at betale, og så er vi lige vidt - blot nu med MF Pelle Dragsted som bankdirektør sammen ned 178 andre.

    Det lyder endog som en MEGET dyr vision. Så foretrækker jeg private banker hvor vi selv kan vælge hvor vi vil være kunder - og uden samtidig at skulle betale til "Pelle-Dragsted-Banken."

  • Anmeld

    Danny Pedersen · Pædagogmedhjælper, Københavns Kommune

    Bankerne skaber penge - de låner ikke andres penge ud.

    Man kan umiddelbart få det indtryk at bankerne låner andre kunders penge ud, men det er ikke tilfældet.
    I dag har vi et brøkreservebankvæsen der tillader bankerne at låne penge ud, som de reelt ikke har.

    Faktisk står private banker for svimlende 95% af vores pengeskabelse og kun 5% skabes af Nationalbanken.

    Udover at vi bør have en offentlig bank der sikrer alle borgere de mest basale finansielle ydelser, så bør vi også genvinde 100% kontrol med pengeskabelsen, så bankerne altid har 100% reserve og skal låne pengene af nationalbanken, hvis de vil tilbyde kunder at låne penge som bankerne reelt set ikke har.

    Det ville gøre nationalbanken i stand til at bremse en overophedning af finanssektoren og undgå fremtidige økonomiske kriser...

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Danny Pedersen.

    Stort set enig - se evnt. mit indlæg tidligere her på tråden.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Der er mange måder at slå alt initiativ ihjel på, og......

    Der er mange måder at slå alt initiativ ihjel på, og en af dem er at nationalisere bankerne og nulstille kreditgivning.

    Resultatet er fælles fattigdom. Men nuvel, det er jo også nogle såkaldte "socialisters" inderste ide, ud fra tankegangen: De fattige er nemmest at manipulere med.

    På Grønland har Hjemmestyret faktisk sådan en model, hvor private ikke rigtigt må eje fast ejendom. De kan højest få en såkaldt "arealtildeling" af politikerne. Så har de intet at stille som sikkerhed, og ingen vil give dem kredit - og alle er fattige, og bliver ved med at være det, bortset fra de få der er inde i varmen med politikerne og får alle goderne.

  • Anmeld

    Danny Pedersen · Pædagogmedhjælper, Københavns Kommune

    Re: Mange måder..

    Bertel Johansen jeg ser ikke nogen der udtrykker et behov for at statseksproriere de private banker.

    En offentlig bank bør (ifølge min optik) kun stå for fx nemkonti, et offentligt debitkort, offentlige ind- og udbetalinger, SU-lån, særlige og frivillige budgetkonti til udsatte borgere med særlig nedsat forvaltning af privatøkonomi og mindre forbrugs- og etableringslån på højest 200.000.

    Både aktiehandel, boliglån, udenlandske pengeoverførsler samt højrentekonti m.m. skal den private banksektor fortsat stå for...

  • Anmeld

    ove kjær kristensen · Folkepensionist og vikar.

    Statsbank

    Jeg tror, at det godt kan skabes et flertal i folketinget for at etablere en statsbank som Danny Pedersen foreslår. Der er jo også mange pensionister som kunne bruge denne bank uden, at blive flået for gebyr.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Statsbank er ved Danmarks Radio om igen ?

    Det er fint med tiltro til de offentlige myndigheder under Folketingets kontrol.

    Desværre viser al erfaring, at sådanne institutioner har det med at implodere i ineffektivitet og dyr administration, og lide under politikernes misforvaltning.

    Blot nævnt i flæng: DSB, Skattevæsnet, Danmarks Radio, "Privatbanerne", Fiskerikontrollen , osv. fortsæt selv.

    Så uanset at Danske Bank har haft en notorisk svindler i spidsen i nogle år, der først gjorde sine hoser grønne med lyssky forretning i Estland, og derefter som direktør for det hele stod i spidsen for, og kunne, skjule mislibrighederne i en årerække, kan det ikke retfærdiggøre oprettelsen af endnu en stor statsinstitution i Danmark.

    Og der er jo andre banker end Danske Bank . . . .

  • Anmeld

    Niels Eilif Hansen · Glad, samfundsinteresseret pensionist

    Frit bankvalg

    Hvis vi ikke har tillid til den bank, vi bruger, kan vi frit vælge en anden. Det er ikke noget, politikerne skal blande sig i.
    En statsbank vil være en vederstyggelighed. Vi har rigeligt med offentligt drevne foretagender.

  • Anmeld

    Erik Nørgaard · Journalist & fotograf

    Statsbank eller privatbank?

    Der er ikke en nødvendighed, at det er en statsbank.
    En bank, som kun beskæftiger sig med ind- og udlån og absolut intet andet, kan sagtens løbe pænt rundt med privat kapital som indskud.
    Hvis folk med få eller mange penge vil foretage en sikker investering med et rimeligt afkast, kan de sætte penge ind i omtalte bank til eksempelvis fire procent i rente (som er ret godt i dagens Danmark for en ikke-risikobetonet investering).
    Hvis man samtidig låner ud til otte eller ni procent i rente, så er der rigeligt at administrere husleje, løn og andet med.
    Banken giver sådan set ikke overskud og den låner ikke mere ud end den har i "tanken".
    Jeg kan slet ikke forstå, at en sådan låne/sparekasse ikke er opstået for længst.
    Det er selvfølgelig en forudsætning at banken ikke beskæftiger sig med andet end ind- og udlån, - lidt ligesom kreditforeningerne inden de blev stjålet af bankerne.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    3 vidt forskellige varetyper

    Det ville være interessant hvis der blev foretaget et rundspørge om, i hvilket omfang danskere foretrækker at have almindelige bankforretninger, realkredit og forsikringer under én og samme hat, i forhold til hvor mange andre borgere der til enhver tid hellere vil have hver sin leverandør med så vandtætte skodder i mellem dem som overhovedet muligt

    Jeg hører til sidstnævnte gruppering. Alle er klar over, at det var sammenblandingen af de 3 varetyper der for alvor væltede det finanspolitiske læs i USA med afsmittende virkning over hele verden.

    Argumentet for at fratage brugerne ejerskabet til realkreditinstitutionerne i DK for bedre at kunne polstre sig er tyndt begrundet i EU´ skepsis over for den danske realkreditmodel. Det blev misbrugt til at bankerne kunne overtage hele pakken for at kunne "puste sig op" internationalt. ( jeg er EU-tilhænger)

    I UK taler Labour om at renationalisere Postvæsen, jernbaner og vandforsyning. I DK taler jeg for at reprivatisere realkreditten til brugernes kollektive ejerskab som førhen.

    Den del af den danske bankverden, der gerne vil være blandt de store spillere internationalt, kan blot fusionere med hinanden til at få tilstrækkeligt med international pondus.

    Jeg og mange andre kan godt klare os med en gammeldags sparekasse-banktype, der har et minimalt administrativt budget til markedsføring af specielle produkttyper som almindelige borgere ikke har brug for.

    Jeg ser for mig en sparekasse/bank hvor der over indgangsdøren står skrevet:
    "Hvis du er gambler, så henvend dig hellere til Danske Bank & Co."

    Hvis det er korrekt, at et Staten og et stort antal kommuner bruger Danske Bank som bankforbindelse, må cash-flowet være af en sådan størrelsesorden, at det kan varetages af en statslig bank. Det koster nok lidt mere i driftsudgifter, men det klarer vi nok. Evig gevinstoptimering skal give skævere ind i mellem, lige meget hvem der står for administrationen.

  • Anmeld

    Niels Eilif Hansen · Glad, samfundsinteresseret pensionist

    Skift bank

    Til Anthony Barrett og andre med lignende synspunkter:
    Vi vælger selv vor bankforbindelse. Vi kan vælge mellem store banker, små banker, sparekasser og andelskasser.
    Jeg foretrækker at have denne mulighed og ønsker for alt i verden ikke, at politikerne skal blande.

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Som førhen

    Valget er indiskutabelt frit NEH. Jeg appelerer til, at store banker, der nu er ejere af store kreditforeninger og forsikringsselskaber kan kigges i korterene på en for os allesammen betryggende, professionel måde, så staten ikke skal træde til med redningspakker o.l. Det kræver nogle instrumenter, der ikke effektivt er til stede i dag. Disse instrumenter må staten stå som garant for.

    Det er som de gæve Gallere (Asterix & Co.) mod det Romerske Imperium når Banktilsynets 37 medarbejdere skal kigge Danske Banks "Compliance department" på 2.000 medarbejdere i kortene. Gallerne kan forsvare sig mod romerne, men de kan ikke styre Rom.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Vidunderligt og fint indlæg!

    Og hele projektet får mine stemme her! Giver ingen mening andet. Sjovt har lige selv talt om samme, for få uger siden, som et ønske. Og har lige opdaget klumme kommentaren i altinget.

    Det er et vidunderligt forslag, og burde straks indføres. Ville føre til en mere stabil, mindre spekuleret økonomi også. Og viser hvad Socialismen kan mht. at skabe stabile økonomier..


    Naturligvis drejer den gængse bankmodel blot om at skrabe til sig i top 1%
    Og naturligvis er der ingen mening i at jeg betalte 12.ooo kr. i bankgebyrer sidste år i Danske bank? I kan sagtens lave en aftale om min udtrædelse nu, jeg er på vej til jer!

    Sydbank here I come...ER vel til dels samme, man har hørt at den er mere forsvarlig fra ikke så få forsvarlig kilder nu!. Andre forslag nogen? Vi er vel alle i vildrede ved bankskifte! Har ønsket at skifte Danske bank ud i årevis, man nu sker det! Der er vel også nykredit mv.





  • Anmeld

    Danny Pedersen · Pædagogmedhjælper, Københavns Kommune

    Att.: Lisbeth Sørensen

    De bedste alternativer til de usikre banker er Coop Bank, der kun beskæftiger sig med ind- og udlån samt egne investeringsforeninger, og Merkur Andelssparekasse der stiller høje krav til kunder og låntagere om både økonomi, muljø og bæredygtighed.
    Dertil andelssparekasser der har en sund historie som ikke indeholder tidligere leflrn for større pengeinstitutter...

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Pas på Andelskasserne..........og hvad er problemet i Danske Bank ?

    Blot til almindelig ihukommelse: Andelskasser kan gå konkurs - og gør det undertiden.

    Danske Bank havde ansat en "oversmart" chef der tænkte mere på egen vinding end på bankens trivsel. Først skaffede han sig et mægtigt ry som dygtig i Estland, og da bestyrelsen lod sig besnære og gjorde ham til chef for hele butikken, kunne han fra den post undertrykke hvad der kom fra whisle-blowere og andre advarsler om hans højest betænkelige forretninger i Estland-afdelingen.

    Det gik en tid, men i den tid havde han nået at berige sig ud over al rimelighed. Mennesker med den slags svindelagtige adfærd ses undertiden at have en diagnose fra psykologien.

    Og hvem har så ansvaret for at han blev chef for det hele ?? Det har bestyrelsesformanden der ansatte ham, og som ikke engang nu, kan tage sig sammen til at fyre ham i unåde og uden pension og andet godt.

    Aktionærerne bør snarest træde sammen og fyre bestyrelsesformanden for regelret uduelighed.

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    Danny Pedersen...

    Tak..Ser nærmere på dem!

    England har altid haft gode banker her med ligeledes navne Cooperative bank mv. . https://www.co-operativebank.co.uk/ Den var virkelig billig.

    , som jeg før har banket med, sammen med Halifax. Muligvis samme du hentyder til.. Har googlet dem lidt..Er dog vist ikke samme. Men svært at finde hoved og hale sådant med det samme. Og vis samme, brexit viser nye problemer her. Man undersøger nærmere..Tak.

    Tror stadig sydbank bliver mit mål dog.