Eksperter efterlyser jordnært uddannelsesmål

Målsætningen er meget abstrakt, og derfor kan det føles som en ret uoverstigelig opgave i mange kommuner. Derfor handler det ikke om, at kommunerne nedprioriterer opgaven. De har bare svært ved at se, hvordan de skal nå i mål med den.

Kristine Hecksher
Projektleder, Videncenter om Fastholdelse og Frafald

Det mener Kristine Hecksher, projektleder hos Videncenter om Fastholdelse og Frafald, efter Altinget | Uddannelse i sidste uge kunne fortælle, at flere kommuner endnu ikke har opsat konkrete måltal for, hvordan de lokale unge skal komme igennem gymnasiet, handelsskolen eller erhvervsskolen.

"Målsætningen er meget abstrakt, og derfor kan det føles som en ret uoverstigelig opgave i mange kommuner. Derfor handler det ikke om, at kommunerne nedprioriterer opgaven. De har bare svært ved at se, hvordan de skal nå i mål med den," siger Kristine Hecksher.

Profilmodellen gavner ikke
Samme melding kommer fra Niels Egelund, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, og medlem af Skolerådets Formandskab, som stod bag undersøgelsen af kommunernes indsats på området.

Han mener, det er problematisk, at målsætningen er baseret på profilmodelen, som er en teoretisk fremskrivning af de unges tur igennem uddannelsessystemet. Her beregner man en gang årligt en ungdomsårgangs forventede uddannelsesstatus, fra de går i 9. klasse og 25 år frem.

Det betyder, at man reelt først kan se, om uddannelsesindsatsen i kommunerne har båret frugt, når de unge er blevet godt 40 år

"Det er alt for lang tid ude i fremtiden, og derfor gavner den svært gennemskuelige profilmodel ikke ligefrem kommunernes ansvarlighed over for målsætningen," understreger Niels Egelund over for Altinget | Uddannelse.

Brug for mere sammenligning
Det er ikke første gang, at målsætningen kommer under beskydning. Tidligere på året kritiserede både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne målet for at være for ukonkret. Det fik efterfølgende børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) til at love, at man fra ministeriets side ville udarbejde en række delmål, som skal gøre målsætningen mere håndgribelig for aktørerne.

Det bakker Kristine Hecksher fra Videncenter om fastholdelse og frafald op om.

"Men de skal være lokalt bestemt, og de skal tage udgangspunkt i de unges sociale baggrund. Det ville ikke være særligt hensigtsmæssigt, hvis en kommune på Københavns Vestegn skal sætte de samme mål som en kommune i Nordsjælland," siger hun.

Anderledes kritisk er Niels Egelund, der mener, at man helt bør droppe profilmodellen.

"Politikerne fralægger sig en del af ansvaret, når de først skal måle tallet 25 år ude i fremtiden. Det ville fungere meget bedre, hvis man begyndte at opgøre procenten fire eller fem år, efter de unge har forladt folkeskolen. Det ville være langt mere informativt for alle parter, og kommunerne vil få lettere ved at sammenligne deres indsats med hinanden," siger Niels Egelund.

S: Vi har brug for klarhed
Fra regeringens side er der lydhørhed over for kritiken. Udover delmålene, som vil blive præsenteret i løbet af 2013, vil den socialdemokratiske børne- og undervisningsordfører Troels Ravn gerne se på, om man kan få skabt mere klarhed over den nuværende udvikling på området.

"Det ville være fint, hvis man kunne gøre status efter kortere tid, og derfor kan jeg godt tilslutte mig det, som Niels Egelund er inde på. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi skal droppe profilmodellen, for mig bekendt er der ikke nogen bedre model på nuværende tidspunkt," siger Troels Ravn til Altinget | Uddanneles.

Han oplever dog ikke, at kommunerne ikke har taget ejerskab for målsætningen. Snarere tværtimod. 

"Jeg oplever, at kommunerne rundt om i landet har stort fokus på opgaven, og der sker fremskridt mange steder," siger han.