Efterskole
De fysiske rammer på landets folkeskoler skal forbedres, hvis helhedsskolen skal blive en succes, mener eksperter. (Foto: colourbox.com)

Eksperter: Folkeskolen er ikke bygget til lange skoledage

19. februar 2013 kl. 9:00
REFORM: Mange folkeskoler er ikke bygget til en lang skoledag, hvor skole- og fritid smelter sammen, og hvor der skal veksles mellem forskellige undervisningsformer. Det mener eksperter, som efterlyser politisk fokus på området. Det har vi allerede, fastslår Socialdemokraterne.
| Flere

En lang skoledag, hvor eleverne skal veksle mellem traditionel klasseundervisning og nye aktivitetstimer med mere gruppearbejde, projektforløb og fysiske aktiviteter.

Sådan kommer skoledagen fremover til at se ud, hvis børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) får sin vilje under de igangværende reformforhandlinger.

Men ifølge eksperter er mange af landets folkeskoler ikke bygget til at huse helhedsskolen, hvor eleverne skal tilbringe mellem 30 og 37 timer om ugen på skolens matrikel.

Først og fremmest fordi mange skoler ikke er indrettet fysisk til, at eleverne både skal veksle mellem forskellige undervisningsformer og blande fritid- og skoletid sammen.

Men også fordi indeklimaet i mange klasselokaler i dag er så dårligt, at det kan gå ud over elevernes indlæring og sundhed, hvis de skal tilbringe flere timer på skolerne.

Der skal tænkes nyt
Ifølge arkitekt Rasmus Challi, specialkonsulent ved Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) og ekspert i fysisk og æstetisk børne- og undervisningsmiljø, skal de fysiske rammer understøtte den undervisning, der finder sted i klasselokalerne.

Men det ikke alle skoler, der ifølge Rasmus Challi er bygget til heldagsskoletanken. Det kan blive en udfordring, som man allerede nu bliver nødt til at tage seriøst.

“Mange steder er skolen stadig tilrettelagt med hovedvægt på klasselokalet som et hjemstavnslokale, hvor der er en lærer og 28 elever. Lokalerne er ofte indrettet ens, uanset om det er i 1. klasse eller 9. klasse, og det virker som et levn fra en tid og organisering, der ikke er lig med den måde, vi tænker skolen på i dag. Derfor bliver man nødt til at tænke innovativt, helhedsorienteret og ud af den kontekst. Undervisningsmiljøet skal støtte op om den måde, man er sammen på og arbejder på i skolen. Især hvis heldagsskolen skal blive en succes,” siger Rasmus Challi og fortsætter:

“Hvis man skal skabe det optimale undervisningsmiljø og sikre elevernes læring og trivsel, bliver man nødt til at tænke det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø sammen. Det er som en trebenet taburet, og hvis man skærer det ene ben væk, vælter den,” siger Rasmus Challi.

Dårligt indeklima er skadeligt
Et andet problem er det dårlige indeklima, som i dag præger hverdagen på mange folkeskoler.

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde sidste år en rapport, der viste, at der er store problemer med lyd-, luft- og temperaturforholdene på landets skoler. 53 procent af de 11-15 årige oplevede eksempelvis ofte eller meget ofte støj i timerne, og 36 procent af dem måtte ofte eller meget ofte døje med dårlig luft i klasselokalerne.

Forskning fra DTU har vist, at elevernes evne til at lære falder markant, hvis indholdet af CO2 i et lokale ryger op på over 1000 ppm (dele per million). CO2-indholdet stiger, alt efter hvor mange elever der er i et lokale, og hvor lang tid de tilbringer der.

Derfor kan problemet meget vel blive forstærket, hvis eleverne fremover skal tilbringe flere timer på skolerne, vurderer Geo Clausen, lektor ved DTU og forsker i indeklima, ventilation og luftkvalitet i landets folkeskoler.

“Som det er i dag, er ventilationen i klasselokalerne ikke god nok, og det går ud over elevernes indlæring, komfort og sundhed. Der sker især en ophobning af CO2 sidst på dagen, hvor det bliver ekstra gralt. Hvis helhedsskolen fører til, at eleverne skal tilbringe flere timer i klasselokalerne, vil det kun blive et større problem, og det bør man gøre noget ved,” siger Geo Clausen.

Skoleelever forventer fokus
Han vurderer, at det per elev vil koste 1,5 kroner per dag at styrke indeklimaet. Men de penge vil være godt givet ud, mener Geo Clausen.

“Børnene vælger ikke selv, hvor de skal tilbringe deres dagligdag, og derfor er det de voksnes ansvar, at børnene har et godt indeklima. Det er ansvarligt, hvis vi beder dem om at tilbringer længere tid i et dårligt indeklima,” siger Geo Clausen.

Samme melding kommer fra Rasmus Challi, som påpeger, at alle fysiske og æstetiske faktorer, eksempelvis materialer, farver, indretning og indeklimaparametre, har en enten negativ eller positiv betydning for læringen og trivslen. Det bør man ifølge Rasmus Challi tage højde for, hvis rammerne både skal fungere til leg og læring.

"Man kan spørge, om vi har råd til at lade være," siger han.

Det møder opbakning fra Vera Rosenbeck, der er formand for Danske Skoleelever.

“Når man vil lave en skoledag, som ser markant anderledes ud, end den vi har i dag, så kommer det også til at kræve nogle markant anderledes fysiske rammer. Derfor forventer vi også, at ministeren tager det med i de videre forhandlinger,” siger Vera Rosenbeck, som tidligere har kritiseret politikerne for at se stort på undervisningsmiljøet i skolerne.

“Der skal være økonomisk råderum i kommunerne til, at de kan oprette helhedsskolerne, og det bør ministeren også tage højde for i de økonomiske beregninger,” siger hun.

S: Kommunernes ansvar
Men hos Socialdemokraterne deler børne- og undervisningsordfører Troels Ravn ikke eksperternes eller skoleelevernes bekymring.

Han giver både eksperterne og Vera Rosenbech ret i, at eleverne skal sikres et ordentligt undervisningsmiljø med et sundt indeklima. Men Troels Ravn understreger, at regeringen i reformudspillet har taget højde for at styrke både det fysiske og psykiske undervisningsmiljø på skolerne, blandt andet ved fokusere på mere ro og orden i timerne.

Derudover mener han, at landets folkeskoler fint kan tilpasses de lange skoledage med afvekslende undervisning.

“Jeg mener bestemt ikke, at der er noget, som umiddelbart hindrer, at vi kan rulle helhedsskolen ud. Overordnet set har vi nogle fornuftige standarder i forhold til faglokaler og gode udendørsarealer, hvor børnene kan lave fysiske aktiviteter og dyrke idræt. Der er dog forskelle på kvaliteten og standarden rundt om i landet, og nogle kommuner har stadigvæk et efterslæb. Men det skal naturligvis være i orden,” siger Troels Ravn og understreger, at det er kommunernes forpligtigelse at sørge for, at skolerne lever op til de gældende krav.


“Regeringen har netop givet kommunerne en håndsrækning ved at udvide det kommunale anlægsloft med to milliarder kroner. De har derfor gode muligheder for at hjemtage lån og få finansieret renovering af skoler og daginstitutioner,” fastslår Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører.

 
Altinget | Uddannelse

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ:
Nyeste artikler om Dansk Center for Undervisningsmiljø:
Sort pil 2/10/2019: Opsamling: Her er Rosenkrantz-Theils vigtigste opgaver
Sort pil 19/1/2015: Dårligt undervisningsmiljø hæmmer handelsskoleeleverne