EU råber vagt i gevær efter udløb af omstridt gasaftale: "Vi er stadig i en svær situation"

Det vækker bekymring hos en række EU-lande, at en gasaftale mellem Rusland og Ukraine snart udløber. Samtidig bliver der langet ud efter Tysklands ageren på gasmarkedet.

"Vi er
fortsat modstandsdygtige," lød det beroligende fra den estiske EU-energikommissær, Kadri Simson, da energiministrene mandag var samlet i Bruxelles. Alligevel er landene nødtvunget til allerede nu at tænke på energisituationen næste vinter.
"Vi er fortsat modstandsdygtige," lød det beroligende fra den estiske EU-energikommissær, Kadri Simson, da energiministrene mandag var samlet i Bruxelles. Alligevel er landene nødtvunget til allerede nu at tænke på energisituationen næste vinter.Foto: Jean-Francois Badias/AP/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Winter is coming.

Selvom Europa først lige er begyndt at vænne sig til et spirende forår, er det allerede nu blevet tid til at tænke på næste vinter, der frygtes på grund af mulige stigninger i energipriser.

"Vi er lykkedes med at bruge mindre gas, og vores lagre er fyldt over forventning. Men vi er stadig i en svær situation. Krigen er stadig i gang, og vi er stadig afhængige af energi," lød det fra den belgiske energiminister, Tinne van der Straeten, som sad for bordenden, da EU’s energiministre mandag var samlet i Bruxelles.

Den kommende vinter bliver set på med ængstelse, blandt andet fordi en helt særlig kontrakt mellem Rusland og Ukraine udløber.

For selvom krigen har raset i Ukraine i to år, har Ukraine stadig levet op til en aftale med Rusland om at lade russisk gas løbe gennem rørledninger i det ukrainske land.

Men aftalen ophører 31. december i år – og bliver ifølge ukrainerne ikke forlænget.

Gassen har særligt forsynet Tjekkiet, Østrig, Ungarn og Slovakiet. Derfor står de fire lande over for en sårbar situation, lød det blandt andre fra den østrigske energiminister, Leonore Gewessler.

"Vladimir Putin vil udnytte enhver mulighed – også denne – til at blackmaile os. Vi skal derfor forberede os på den situation," sagde Leonore Gewessler i forbindelse med ministersammenkomsten i Bruxelles.

Ganske kort tid inde i mødet blev samtlige af landene enige om at forlænge de tiltag, der har til formål at reducere efterspørgslen efter gas.

0:000:00