Europæisk mindsteløn splitter partierne

NEJ: De fleste af Folketingets partier er enige om, at et nyt europæisk forslag om mindsteløn er noget hø. De er mindre enige om, hvad der skal gøres ved det.

Frygten for, at et nyt forslag om europæisk mindsteløn skal ødelægge den danske overenskomstbaserede arbejdsmarkedsmodel, får flere partier til at overveje at sende et såkaldt gult kort til EU-Kommissionen.
Frygten for, at et nyt forslag om europæisk mindsteløn skal ødelægge den danske overenskomstbaserede arbejdsmarkedsmodel, får flere partier til at overveje at sende et såkaldt gult kort til EU-Kommissionen. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Skal der trækkes gule kort, appelleres om helt at få skrottet forslaget eller bare gøres et grundigt arbejde i forhandlingslokalerne for bedst at beskytte danske interesser, når et nyt forslag om europæisk mindsteløn skal behandles?

Det bakser en række af Folketingets partier med, efter EU-Kommissionen i sidste uge lagde det, der kandiderer til at være et af de mest udskældte EU-forslag i danmarkshistorien, på bordet.

Forslaget, der sigter mod at få lande med en lovbestemt mindsteløn til at lægge den på et niveau, der er til at leve af (se boks 1), har ramt en blottet dansk nerve. Det skyldes både, at lønforhold er noget, som er overladt til arbejdsmarkedets parter i Danmark, og at løn ifølge EU’s egne traktater er en national kompetence.

Delte meninger
Selv om forslaget ikke pålægger lande uden en lovbestemt mindsteløn at indføre én, er der stor bekymring for, om det alligevel vil true den danske arbejdsmarkedsmodel. Men hvordan de danske interesser bedst varetages i den sag, er der delte meninger om – også internt i flere partier.

Fakta
Sådan virker et gult kort i EU-regi:
EU’s gule kort – eller mekanismen for kontrol med anvendelsen af nærhedsprincippet, som det rettelig hedder – er den nødbremse, som nationale parlamenter kan trække i, hvis de føler, at EU-Kommissionen er trådt uden for sine beføjelser og har foreslået noget, som bedre kunne håndteres på nationalt, regionalt eller lokalt plan.
   
Det aktiveres ved, at et nationalt parlament, for eksempel Folketinget, indsender en såkaldt begrundet udtalelse, der forklarer, hvorfor man er utilfreds. Kommer der den slags protester fra mindst en tredjedel af de nationale parlamenter, skal Kommissionen tage sit forslag op til genovervejelse. Det er et såkaldt gult kort.

Et orange kort kan trækkes, hvis over halvdelen af de nationale parlamenter protesterer. I så tilfælde skal EU-Kommissionen begrunde sin beslutning over for EU-Parlamentet og Ministerrådet, hvis den vil fastholde forslaget. Hvis den begrundelse bliver forkastet af én af de to lovgivere, er forslaget dødt.
Proceduren er aldrig blevet anvendt i praksis.

Det gule kort er til gengæld blevet brugt tre gange. Senest i 2016, hvor Danmark sammen med ti andre lande modsatte sig en revision af udstationeringsdirektivet for vandrende arbejdstagere. Dog uden held.

En begrundet udtalelse skal være EU-Kommissionen i hænde senest otte uger efter, at et nyt EU-forslag er blevet oversat til dansk.

”Nogle mener, at man skal gå ind og forhandle. Andre mener, at der skal et gult kort til. Det er helt uvist, hvor den lander,” siger formanden for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen (V), efter udvalget har haft sin første drøftelse af det nye forslag.

Venstre er et af de partier, hvis medlemmer har sendt rimelig forskellige røgsignaler ud om forslaget, alt efter om du lytter til for eksempel EU-parlamentarikerne Søren Gade og Morten Løkkegaard, der har været kontant afvisende, mens EU-ordfører Jan E. Jørgensen har sagt, at forslaget ikke var noget, der bekymrede Venstre.

Hvis du vil placere dig uden for stadion, mens de andre spiller på banen, så synes de andre bare, at det er dejligt, at du er derude. For så er de fri for at høre på dig. Den situation er jeg bange for, at Danmark er ved at bringe sig i.

Jens Rohde, EU-ordfører (R)

Der er da heller ikke lagt en linje i partiet endnu, bekræfter Eva Kjer Hansen.

EL siger ja tak
Et gult eller orange kort kan trækkes af mindst en tredjedel af de europæiske nationale parlamenter, hvis de mener, at et EU-forslag bevæger sig ind på et område, hvor EU ikke bør blande sig. Alt efter omfanget af opbakningen kan det tvinge EU-Kommissionen til enten at se på sagen igen eller helt at trække forslaget (se boks 2).

Det er en rigtig god idé at gå ned ad den vej, mener partier som for eksempel Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

”Det er vi rimelig klare i spyttet omkring,” siger Victoria Velasquez, der er Enhedslistens beskæftigelsesordfører.

Hun bekræfter, at partiet allerede er i gang med at forsøge at finde ud af, om der er andre lande, der også kunne have lyst til at stikke en kæp i hjulet på det nye forslag.

Juristerne på banen
Socialdemokraterne er noget mere tilbageholdende med at bekende sig til den proces på så tidligt et stadie.

EU-ordfører Jens Joel er ikke i tvivl om, at partiet ønsker at anfægte forslaget på den ene eller anden måde. Men det skal ikke starte med det gule kort.

”Vi afviser ikke nogen skridt på forhånd. Der er ikke nogen værktøjer i værktøjskassen, som vi ikke vil bruge til at sikre den danske model. Men i forhold til, hvilken rækkefølge de skal tages op af værktøjskassen, er vi kun nået til step one, som er at spørge, om forslaget overhovedet er lovligt. Så er det først længere nede ad vejen, at de andre redskaber eventuelt vil blive taget op,” siger han.

Beskæftigelsesministeriet bekræfter, at Danmark via det siddende tyske EU-formandskab i Ministerrådet vil bede om, at Rådets juridiske tjeneste leverer en vurdering af, om Kommissionen har grundlag for at fremsætte sit forslag i EU-traktaterne.

Venter på Beskæftigelsesudvalget
Hvad S har tænkt sig at gøre, mens juristerne i Bruxelles nærlæser teksten, står dog ikke klart endnu. Og en såkaldt begrundet udtalelse fra et nationalt parlament skal være EU-Kommissionen i hænde inden for otte uger.

Socialdemokraterne har sammen med blandt andre Venstre udbedt sig en udtalelse fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg om forslaget, før de træffer afgørelse om den videre fremfærd.

Hos SF på Christiansborg er de meget åbne for at prøve at hive i nødbremsen ret hurtigt derefter.

”Nu ligger bolden hos Beskæftigelsesudvalget. Så regner jeg med, at vi får en udtalelse, der er stærkt kritisk fra dem, og så kan vi tage en drøftelse af, om det er relevant som Folketing at smide det gule kort. Og det er jeg åben overfor,” siger EU-ordfører for SF, Anne Valentina Berthelsen, der bakkes op af beskæftigelsesordfører Karsten Hønge med ordene: ”Det forslag skal bare dø”.

Kan give bagslag
Mere nedtonet er partiets EU-parlamentariker Kira Marie Peter-Hansen. Hun gør klart, at hun overlader beslutningen om det gule kort til sine partifæller derhjemme. Hun advarer dog om, at det kan give bagslag, hvis det nu ikke lykkes at få forslaget til at gå væk. Så har Danmark brugt tid på at stå med korslagte arme i stedet for at sætte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til at gå aktivt ind i forhandlingerne, så direktivet kommer til at påvirke den danske arbejdsmarkedsmodel mindst muligt.

”Det vigtige er, at man fra dansk side overvejer, hvordan man bedst muligt så at sige redder, hvad reddes kan, i det her forslag. Jeg mener, at Peter Hummelgaard skal have det mandat, han tror, kan være bedst for Danmark, så han ikke ender i en låst position.”

”Det ændrer ikke på, at man godt samtidig kan sige ”nej, nej, nej” til det her forslag. Men der er bare en risiko for, at man så ender med at blive kørt over og ikke får ændret de dele af forslaget, hvor man kunne have præciseret det for at gøre det nemmere at implementere i Danmark,” siger Kira Marie Peter-Hansen.

Ind på spillebanen
Samme linje ligger Radikales EU-ordfører, Jens Rohde, på. Radikale har som det eneste danske parti ikke hældt forslaget ned ad brættet fra starten. Tværtimod kalder Rohde det ”et ret godt forslag”.

Han har advaret de øvrige partier mod at forsøge at trække det gule kort, fordi han deler Kira Marie Peter-Hansens bekymring for, at det kan marginalisere den danske regering i forhandlingerne, hvis de andre får indtryk af, at man er totalt kontrær i forhandlingerne og kun arbejder ud fra snævre nationale hensyn.

”Hvis du vil placere dig uden for stadion, mens de andre spiller på banen, så synes de andre bare, at det er dejligt, at du er derude. For så er de fri for at høre på dig. Den situation er jeg bange for, at Danmark er ved at bringe sig i,” siger Jens Rohde, der i stedet opfordrer til at gå mere konstruktivt ind i forhandlingerne for samtidigt at dreje forslaget i dansk retning.

”Gå nu ind i kampen for at sikre, at vi netop ikke bliver udfordret på den danske model,” siger han.

 

Dokumentation

Det foreslår EU-Kommissionen:
Det nye forslag skal sikre, at mindstelønninger er sat på et niveau, der er til at leve for, og at de dækker alle i de lande, som har en lovbestemt mindsteløn, så der ikke er huller i systemerne.

Der er nogle regler i udspillet, der gælder alle 27 EU-lande, og nogle, som Danmark og de fem andre lande, der ikke har en lovbestemt mindsteløn, er undtaget for.

For alle gælder, at de skal:

  • Fremme kollektivaftaler, så så mange som muligt er dækket af overenskomster. Hvis mindre end 70 procent er dækket, skal landet lave en handlingsplan for, hvordan det vil øge inddragelsen af arbejdsmarkedets parter.
  • Forstærke overvågning af lønudvikling og graden af overenskomstdækning og årligt indrapportere tallene til Kommissionen.
  • Sørge for, at der blandt andet er krav i offentlige udbud om ordentlige lønforhold og sikre adgang til effektiv tvistbilæggelse, hvis en ansat for eksempel mener, at vedkommende er underbetalt.

For de 21 lande med en mindsteløn gælder, at de skal:

  • Sætte kriterier for, hvad der er en dækkende minimumsløn, og opdatere mindstelønnen regelmæssigt.
  • Begrænse antallet af grupper, der ikke er dækket af en mindsteløn.
  • Sikre inddragelse af arbejdsmarkedets parter, når mindstelønnen fastsættes.
  • Øge kontrollen med, om mindstelønnen bliver overholdt.

Læs hele forslaget her


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Valentina Berthelsen

MF (SF)

Eva Kjer Hansen

Fhv. MF (V) 1990-2022
journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1991), cand.polit. (Københavns Uni. 2012)

Jens Joel

MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)