Forsker: Demokratiet er ikke i krise, bare fordi vi er uenige

Folketingsvalget er udskrevet. Der er generelt vind i krisesejlene – krig i Ukraine, inflation, energi og klima. Demokratiet er udfordret på globalt plan fra USA og Brasilien til Ungarn og Indien.

Herhjemme betvivler mange vores demokratis evne til at håndtere situationen. Faldende tillid til politikere, skandalesager, et splittet Folketing med et utal af partier og udsigt til lange regeringsforhandlinger. Betyder det, at det danske demokrati er i eksistentiel krise?

Den udbredte pessimisme bør ikke stå uantastet. Snarere end kaos og dysfunktionalitet kan vi forvente, at det kommende valg og dets efterdønninger bliver et demokratisk skoleeksempel på krisehåndtering.

Men vi bør tage ved lære af ny forskning om borgernes syn på – og opbakning til – demokratiet, så det stærke fundament ikke bliver svækket.

Stabilitetssignaler

Lad os begynde med hovedårsagen til, at vi står over for et folketingsvalg, nemlig Radikale Venstres ufravigelige krav om et valg, der skal rense luften og gøre op med en magtfuldkommen etpartiregering.

Nogle gange er hurtige beslutninger taget af en stærk mand/kvinde ikke løsningen

Kristian Vrede Skaaning Frederiksen
Ph.d.-studerende

Læg mærke til, at ingen partier har planer om at ændre på de demokratiske spilleregler. Nærmest ingen stiller spørgsmålstegn ved de politiske modstanderes ret til at deltage i valgene – i hvert fald alle dem, som ikke nyligt er straffet i en rigsretssag eller er mistænkt for grundlovsbrud). Og selvom valgtruslen har eksisteret i længere tid, er politikerne fra begge sider af Folketinget fortsat med på at forhandle og indgå diverse kompromisser.

Statsministeren er muligvis utilfreds med situationen, men har ikke udfordret flertallets ret til at afsætte regeringen. Dette er klare stabilitetssignaler fra toppen af det danske demokrati. Det arbejdende folkestyre synes intakt. I sammenligning med de fleste andre lande er der en udpræget konsensuskultur og regelrethed, der gør demokratiet i Danmark så stærkt.

Men hvad så med forholdet mellem borgere og politikere? Er det nylige drastiske fald i tilliden til danske politikere ikke meget ildevarslende? Ikke nødvendigvis. For det første er danskernes opbakning til demokrati som den foretrukne styreform ekstremt høj. Desuden er det tvivlsomt, hvorvidt tilliden rent faktisk er faldende.

Ukontrolleret magt

Bliver vi ved tilliden, tyder ny forskning på, at vælgerne selv bidrager unødvendigt med at sprede politisk mistillid. Konkret har vi en tendens til primært at videregive information, der fremstiller politikerne som magtsyge og samtidig ignorere mere positiv information om politikerne.

Demokratiet er ikke i krise, fordi man skærer ned på uddannelse, strammer kravene for indvandring eller hæver skatten

Kristian Vrede Skaaning Frederiksen
Ph.d.-studerende

Selvom vi selvfølgelig altid skal forholde os kritisk til de politiske magthavere, skal vi derfor passe på med, at faldende tillid til politikerne ikke bliver en selvopfyldende profeti.

Forskning viser også, at vi har en tendens til at efterspørge handlekraftighed, ’kompetence’ eller endda magtfuldkommenhed frem for overholdelse af demokratiske regler – særligt når vi står over for en ekstern trussel som nu, hvor Putin rasler med sablen.

Bekymringen kan derfor opstå på grund af en forventning om lange regeringsforhandlinger efter valget og generel demokratisk ineffektivitet. Men nogle gange er hurtige beslutninger taget af en stærk mand/kvinde ikke løsningen.

Langsommelighed, modifikationer og bred inddragelse kan ofte forbedre krisehåndtering. Netop fravigelser fra almindelige demokratiske processer har ført til lovbrud på begge fløje i Danmark. Det har vi ikke brug for. Mere demokrati er med til at sikre mod sådanne fejltrin og giver generelt et bedre samfund.

Se bare, hvordan det går med Putins egenrådige politik. Han er ved at tabe en krig mod et land, der er markant mindre og i hvert fald indledningsvis var meget dårligere rustet. Ukontrolleret magt resulterer gennemsnitligt set til dårligere udfald. Det gælder ikke kun krigsførelse, men også økonomisk vækst, velfærd, stabilitet, sikkerhed og håndtering af miljø- og klimaproblemer.

Demokratiets tilstand

Samtidig viser nye forskningsresultater også, at vi ikke altid er så gode til at afvise dem, der forbryder sig mod demokratiske principper.

Det er helt naturligt at drage fejlslutninger, fordi politik er meget følelsesbetonet

Kristian Vrede Skaaning Frederiksen
Ph.d.-studerende

Vi har nemlig en tendens til at efterrationalisere på en måde, hvor udemokratiske handlinger opfattes som demokratiske, hvis de forventes at fremme politikker, der stemmer overens med vores holdninger.

Lovbrud negligeres og legitimeres med henvisning til eksempelvis folkesundhed eller barnebrude, og de ansvarlige politikere nyder om muligt endnu større opbakning fra kernetropperne.

For at gøre ondt værre har vi også en tendens til at vurdere almindelige politiske forslag og beslutninger for udemokratiske, blot fordi vi er uenige med dem, selvom de egentlig ikke angår kernen af vores demokrati, som lige og almindelig valgret, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og respekt for demokratisk vedtagne regler.

Det er helt naturligt at drage sådanne fejlslutninger, fordi politik er meget følelsesbetonet. Men demokratiet er altså ikke i krise, bare fordi man skærer ned på uddannelse, strammer kravene for indvandring, ikke sender flere penge til sundhedssektoren eller hæver skatten. Der er i stedet tale om uundgåelig politisk uenighed, som er med til at definere vores demokrati, hvor man ikke altid vinder.