Forskere: Vi nærmer os et svar på, om Löfven, Frederiksen eller Solberg har valgt den bedste strategi

STRATEGI: Danmark og Norge har begge satset på en moderat-stram strategi i kampen mod corona, mens Sverige har forfulgt en mindre restriktiv linje. Tal vil vise, hvem af Skandinaviens tre statsledere der havde den bedste strategi, vurderer forskere. 

Mens coronastrategierne i Danmark og Norge balancerer mellem sundhedsvidenskab og politik, har Sverige valgt at sætte deres lid til den svenske Søren Brostrøm.
Mens coronastrategierne i Danmark og Norge balancerer mellem sundhedsvidenskab og politik, har Sverige valgt at sætte deres lid til den svenske Søren Brostrøm.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Martin Mauricio

"Det er vores klare overbevisning, at vi hellere skal handle i dag end at fortryde i morgen."

Sådan lød ordene, da statsminister Mette Frederiksen (S) 11. marts på et historisk pressemøde meddelte, at store dele af det offentlige Danmark inden længe ville lukke midlertidigt ned for at inddæmme spredningen af covid-19.

Der skulle vise sig at gå næsten tre uger, før statsministeren sent mandag eftermiddag 29. marts udstak et løfte om en genåbning af samfundet til danskerne:

Lykkes det myndighederne fortsat at holde coronavirussen i skak på den anden side af påsken, vil regeringen begynde at indlede en "gradvis, nænsom oplukning af Danmark", lød det fra Mette Frederiksen. 

Dermed blev hun den første af de skandinaviske statsledere til at italesætte lempelser af nationale coronatiltag.

I Norge har statsminister Erna Solberg (H) senest forlænget nedlukningen af det norske samfund, som fulgte i kølvandet på den danske allerede 12. marts, med 17 dage. Restriktionerne gælder lige nu til og med 13. april ligesom i Danmark. 

I Sverige, hvor folkeskoler, barer og restauranter fortsat kan holde åbent, besluttede statsminister Stefan Löfven (A) for præcis én uge siden at forbyde forsamlinger på mere end 50 personer. 

Spørgsmålet, som både danske, svenske og norske sundhedsmyndigheder, regeringer og ikke mindst borgere lige nu venter på at få besvaret, er, hvilket af de skandinaviske lande der har satset på den bedste og mest effektive coronastrategi. 

Svaret vil komme inden længe, men det er endnu for tidligt med en domsafsigelse.

"Men hvis der er en forskel i, hvilke konsekvenser de forskellige strategier har, vil vi snart komme til at se det i tallene," siger Christian Wejse, der er afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital og forsker i global sundhed ved Aarhus Universitet.

Ifølge Thea Kølsen Fischer, der er forskningschef på Nordsjællands Hospital og professor i Infektionsmedicin ved Syddansk Universitet, er det helt rigtigt, at den data, der disse dage indsamles for blandt andet intensivindlæggelser og dødsfald, vil blive afgørende i den nærmeste fremtid.

Hun er dog mere forsigtig, når der skal spås om, hvornår tallene kan danne grundlag for konklusioner.

"Vi skal huske at have in mente, at ting som befolkningsstørrelser, geografi og demografi har en enorm betydning. Der kan ske meget," siger hun.

Begge har over for Altinget vurderet de sundhedsfaglige aspekter i de tre landes strategier og givet deres bud på, hvad der er vigtigst at holde øje med, i takt med at epidemien skrider frem. 

Sundhedsvidenskabelige svenskere
Sammenlignet med Sverige kan man hurtigt få indtrykket af, at Danmark og Norge har valgt at gå hele linen ud, og at de med deres strategier har valgt at tage de mest hårdtslående redskaber i værktøjskassen i brug. 

Det billede holder imidlertid ikke. Den danske og norske strategi kan bedst siges at være "moderat til stram", fastslår Christian Wejse. 

"Vi har hverken udgangsforbud, tvangskarantæner eller massiv masseovervågning af befolkningen, som vi har set i andre lande. Men både Danmark og Norge har flere tiltag i spil end svenskerne, og begge samfund er lukket meget mere ned end det svenske," siger han. 

Alligevel mener han ikke, at den svenske regering kan beskyldes for ikke at handle. Deres strategi er ikke en "liberal model, hvor staten nægter at skride ind", siger han og uddyber:

"Deres strategi kan bedst beskrives som en mindre restriktiv nedlukning. En social distancering med færre begrænsninger end den danske og norske."

Men hvor strategierne i Danmark og Norge beror på et samspil mellem sundhedsfaglige anbefalinger og politiske beslutninger, har den svenske regering besluttet alene at følge de anbefalinger, der kommer fra Folkhälsomyndigheten, som er den svenske pendant til Sundhedsstyrelsen i Danmark. 

"De danske sundhedsmyndigheder har ikke lagt skjul på, at nogle af de mere drakoniske smittebegrænsende tiltag, som eksempelvis grænselukningen, er politiske beslutninger. I andre meldinger har det været de sundhedsfaglige input, der har vægtet mest. Balancen skifter lidt undervejs," siger Thea Kølsen Fischer. 

Læs også

Svensk Brostrøm får massiv kritik
Den svenske regering og Stefan Löfven har i længere tid fået hård kritik for deres tilsynladende uanfægtede tillid til Folkhälsomyndigheten, der har den svenske læge og epidemiolog Anders Tegnell i spidsen. Hans rolle svarer til den, Søren Brostrøm har som direktør for Sundhedsstyrelsen i Danmark. 

Den seneste uge er de svenske sundhedsmyndigheder dog kommet med anbefalinger, der har fået Löfven og co. til at stramme restriktionerne.

Det tidligere forbud mod at forsamle mere end 500 personer er nu indskærpet til 50, og mandag blev der indført et besøgsforbud på alle svenske plejehjem. Samtidig har regeringen bedt Folkhälsomyndigheten om at udvikle en national strategi for at øge mængden af tests.

Ifølge Thea Kølsen Fischer lader det til, at svenskerne forsøger at tackle coronavirussen gennem en såkaldt samfundssmitte for at skabe det, der kaldes flokimmunitet. Det er en strategi, der på kort sigt må forventes at medføre et højt antal syge og smittede samt flere dødsfald.

Til gengæld har man ved tidligere pandemier observeret, at de personer, der blev smittet med virus i første bølge, ikke vil blive syg som følge af smitte i anden bølge. 

"Fra erfaringer ved vi, at anden bølge kan blive mere alvorlig end den første. Det kan svenskerne måske, og jeg mener virkelig måske, undgå. Det vil tiden vise," siger hun.*

Artiklen fortsætter under grafikken.

"Problemet er, at vores historiske viden om den nye covid-virus er kort og alene begrænser sig til de første kinesiske patienter, der blev raske i januar. Vi har ikke haft en anden bølge endnu, og derfor er vores viden om immunitet efter smitte stadig meget begrænset," uddyber Thea Kølsen Fischer.

Både hun og Christian Wejse påpeger, at Danmark og Norge netop har forsøgt at undgå samfundssmitte ved at indføre stramme forsamlingsforbud og opfordre til, at alle i videst muligt omfang holder sig hjemme i en slags frivillig isolation, også selvom de ikke er syge. 

"Jeg tror, at det har haft en betydning for, at kurverne for indlæggelser nu ser ud til at flade forsigtigt ud. Du undgår i højere grad samfundssmitten," siger hun og tilføjer:

"Men til gengæld er du udsat i hjemmet, hvis du har en smittet i din husstand, og det kan også være alvorligt."

Tal vil afgøre sagen
Der findes hverken tal eller andet datamateriale, der endnu kan afgøre, om den enes strategi har været bedre end de andres, eller om de alle har været lige gode. Det viser sig måske, at de alle har været lige dårlige.

Coronaepidemien er fortsat i en tidlig fase, og det er derfor vanskeligt at vurdere, hvor vi befinder os på epidemikurven, forklarer Christian Wejse. Epidemien skal udvikle sig mere, før tallene kan bruges til eventuelt at dumpe bestemte strategier. 

"Det kan ikke udelukkes, at vi er en uge længere fremme på kurven end Sverige, fordi vi fik den massive smittespredning fra skiturene til Tyrol. Den blev svenskerne muligvis skånet for, fordi de bare har stået på ski i Sverige. Det kan vise sig at være en falsk sammenligning, når vi laver den i nutidstal," forklarer Christian Wejse.

Der er dog ingen tvivl om, hvilket tal der bliver afgørende, når strategiernes effekt skal bedømmes. Både Christian Wejse og Thea Kølsen Fischer udpeger antallet af intensivindlæggelser og indlagte i alt som de helt centrale nøgletal i den endelige mellemregning. 

"Uanset hvilket land vi kigger på, vil intensivindlæggelserne, og heraf respiratorbehandlingerne, være det mest rene tal, fordi der er tale om en meget homogen gruppe af patienter. Enten har du brug for respirator til at trække vejret eller også har du ikke," siger hun og tilføjer:

"Antal indlagte i alt er kun toppen af isbjerget, men det er de sygeste smittede," siger hun. 

Begge anser også antallet af coronarelaterede dødsfald for at være en væsentlig markør, som dog er vanskeligere at aflæse.

"Det tal kan både afspejle en over- og underrapportering. Du har patienter, der testes positiv for coronavirus, men som samtidig fejler noget andet. De tæller med i statistikken, selvom det måske ikke var virussen, der gjorde udslaget. Andre dør til gengæld af coronavirus, men det er ikke sikkert, at de alle bliver testet," forklarer Christian Wejse.

Sammenligning giver mening
Det er vigtigt at pointere, at tallene ikke vil kunne bruges til at blåstemple de enkelte tiltag i de tre landes strategier. 

"Hvis det viser sig, at den svenske strategi giver mange flere syge og døde end den danske og norske, er det jo ikke til at sige, om det skyldes, at barerne var åbne, eller at skolerne var åbne," siger Christian Wejse.

Men det er ikke ensbetydende med, at det ikke giver stadig mening at sammenligne de tre lande med hinanden, understreger både han og Thea Kølsen Fischer.

De meget ensartede sundhedsvæsener lægger op til det, men samtidig gør den hastige udvikling i smittespredningen det vanskeligt at sammenligne de konkrete tal for indlæggelser og dødsfald på nuværende tidspunkt. 

"Norge lader sig lettest sammenligne, fordi vores samfundsindsatser er meget ens med få dages forskel i implementeringstidspunktet, men til gengæld kan vi slet ikke sammenlignes, når det gælder testniveau," forklarer hun. 

Danmark har ifølge de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen gennemført lige knap 27.000 tests. I Norge er tallet næsten oppe på 95.000. 

Sundhedsstyrelsen har dog meddelt 2. april, at man efter påske forventer at kunne teste op mod 15.000 personer dagligt i ugen

"Fra et samfundsmedicinsk perspektiv ser jeg meget frem til den planlagte øgede testkapacitet, så vi ligesom Norge kan opnå hurtig viden om smittede, også de milde tilfælde, og få disse isoleret tidligt. Det handler om at se fremad," mener Thea Kølsen Fischer.*

Denne artikel baserer sig udelukkende på tal fra 1. april 2020. Tal for indlæggelser, smittede, testede og døde opdateres enten dagligt eller jævnligt på de svenske, norske og danske myndigheders respektive hjemmesider.

*Rettelse: Artiklen er opdateret 2. april 2020 klokken 14.20 med to enkelte rettelser i citater fra Thea Kølsen Fischer. Rettelserne blev tidligere overset ved en fejl fra redaktionens side. 

Dokumentation

DE TRE STRATEGIER I NORDEN

Danmark, Norge og Sverige har fulgt tre forskellige strategier i kampen mod coronavirussen. 

Alle lande har dog indført en række restriktioner for at inddæmme og afbøde smitten.

Få overblikket de mest centrale tiltag i de tre lande. 

I Danmark har regeringen indført følgende restriktioner:

  • Alle skoler, uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner skal holde lukket fra og med 13. marts og indtil videre frem til 13. april.
  • Alle offentligt ansatte skal sendes hjem på nær personale i sundhedssektoren, ældreplejen, politi samt dem, der arbejder med socialt udsatte.
  • Private virksomheder opfordres til at hjemsende medarbejdere, der kan arbejde hjemmefra.
  • Det er ikke tilladt at forsamles mere end 10 personer – hverken udenfor eller indenfor. Regeringen har fået vedtaget en lov, der gør det muligt at forbyde forsamlinger ned til to personer. 
  • Restauranter, caféer, shoppingcentre og butikker skal lukke frem til 13. april. Denne restriktion omfatter dog ikke dagligvarebutikker.
  • De danske grænser er lukket for indrejsende udlændinge, der ikke har "anerkendelsesværdigt formål" i landet. Sådan vil det indtil videre være frem til 13. april.
  • Alle danskere, der er på ferie, skal vende hjem med det samme. 
  • Al unødvendig rejseaktivitet bør aflyses og undgås. 
  • Fitnesscentre, svømmebassiner, vandland og lignende er lukket.
    Virksomheder, der tilbyder frisørservice, hudpleje, massage og kropspleje, tatovering, piercing og lignende er lukket.

I Sverige har regeringen indført følgende restriktioner:

  • Efter anmodning fra Det Europæiske Råd og Kommissionen er alle unødvendige ture til Sverige forbudt fra og med 19. marts. Forbuddet gælder foreløbigt 30 dage.
  • Fra og med 14. marts har Udenrigsministeriet i Sverige frarådet unødvendige rejser til alle lande. Det gælder indtil videre frem 14. april.
  • Gymnasier, kommunale voksenuddannelser, erhvervskollegier, gymnasier og universiteter anbefales at fortsætte fjernundervisning indtil videre. Børnehaver og folkeskoler holder fortsat åbent. 
  • Det er forbudt at afholde offentlige forsamlinger med mere end 50 deltagere. Deltagergrænsen var tidligere på 500 mennesker. For restauranter, caféer, natklubber og barer er kun bordservering tilladt.
  • Der er indført besøgsforbud på landets plejehjem og ældrecentre.

I Norge har regeringen indført følgende restriktioner:

  • I offentligt rum skal folk holde mindst en meter til hinanden. Grupper på mere end fem personer er ikke tilladt udendørs, medmindre det er familie eller samme husstand. 
  • Alle landets børnehaver, børnehaver, gymnasier, gymnasier, gymnasier og universiteter og andre uddannelsesinstitutioner er lukket.
  • Det er forbud at opholde sig i ferieboliger uden for egen bopælskommune.
  • Fitnesscentre, svømmebassiner, vandland og lignende er lukket.
  • Virksomheder, der tilbyder frisørservice, hudpleje, massage og kropspleje, tatovering, piercing og lignende, holder lukket.
  • Udenlandske statsborger, der hverken bor eller arbejder i Norge, kan afvises ved grænsen.
  • Der er indført grænsekontrol ved de indre Schengen-grænser.
  • Modtagelse af kvoteflygtninge er indtil videre suspenderet.
  • Udenrigsministeriet fraråder rejser, der ikke er strengt nødvendige, uden for Norge. 
  • Den norske rejsekarantæne er forlænget frem til 13. april.

Kilder: Videnskab.dk, regjeringen.no og regeringen.se


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erna Solberg

Leder, Høyre, medlem, Stortinget, fhv. statsminister, Norge
cand.mag. (Universitetet i Bergen, 1986)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Stefan Löfven

Fhv. statsminister (S), Sverige, fhv. partileder, Socialdemokraterna
svejser (AMU, Kramfors)

0:000:00