Debat

Friis Arne Petersen: Vejen til fred i Ukraine går gennem Det Hvide Hus

Der er meget lang vej til våbenhvile og fredsforhandlinger for Moskva, og kun USA har reelt styrken og mulighederne for at forhandle en fredsaftale med Rusland, skriver Friis Arne Petersen.

Hvis Biden ønsker at have indflydelse på fredsprocessen, skal han skynde sig, da USA's næste valgkamp nærmer sig hastigt, skriver Friis Arne Petersen.
Hvis Biden ønsker at have indflydelse på fredsprocessen, skal han skynde sig, da USA's næste valgkamp nærmer sig hastigt, skriver Friis Arne Petersen.Foto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix
Friis Arne Petersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den russiske angrebskrig har varet i et år. De menneskelige og økonomiske ofre og omkostninger vokser dag for dag. I efteråret gjorde Ukraine visse militære fremskridt, men lige nu forventer verden en russisk offensiv.

Tabene på begge sider vil blive større. Ingen af parterne ser ud til at kunne afgøre krigen til deres fordel med en total sejr. Alligevel taler ingen af parterne om mulighederne for fred.

Krig er altid et nederlag for diplomati. Hvornår får diplomati lov til igen at styre udviklingen, og hvem kan bringe diplomatiet i spil? Først og fremmest skal de to stridende parter, Rusland og Ukraine, kunne enes om en våbenhvile så krigshandlingerne standser. Derefter skal der søges etableret fredsforhandlinger om alle de emner, krigens afslutning kræver.

I lyset af de store ofre som begge parter allerede har lidt i det første år og de ringe udsigter for begge parter til at kunne afgøre og vinde krigen militært, skulle der være store incitamenter til at indgå en våbenhvile. Det er imidlertid ikke tilfældet.

Temadebat

Kyiv kalder! Hvor står vi efter et års krig i Ukraine?

Altinget sætter i en ny temadebat fokus på krigen i Ukraine, hvor en række meningsdannere, fagpersoner og eksperter vil reflektere over årsdagen.

Du kan se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].

International uorden

Rusland startede agressionskrigen og bragte den internationale sikkerhedsarkitektur, som Europa og verden troede var stabil og ville vare evigt, til en brat afslutning.

De russiske ønsker om at besætte og erobre Ukraine med militær magt er en tilbagevenden til tidligere tiders international uorden og må ikke få lov at blive en ny international norm. Krig må aldrig mere lykkes som et middel til territorial ambition og agression.

Ukraine kæmper sit lands og sin nationale histories vigtigste overlevelseskrig for at beskytte sit land og sin suverænitet.

Men de kæmper også for, at verden som helhed kan søge at vende tilbage til en mere sikker, mere stabil og fredelig international orden, hvor militær magt ikke må være den vigtigste parameter, og hvor magt aldrig må gå foran ret. Derfor står et samlet Vesten under USA's ledelse bag Ukraine og støtter Ukraine politisk, økonomisk og militært.

Tredje verdenskrig

Putin sagde i sin tale i Volgograd 2. februar dette år, at "Rusland må slå fast, at vi desværre igen lever i en tid hvor nationalsocialismen i sine nye klæder, og moderne udformning, udgør en direkte trussel mod Ruslands sikkerhed. Rusland er tvunget til igen at forsvare sig mod Vestens kollektive agression. Utroligt, men sandt, vi er igen truet af tysk Leopard panser. Vi må bære det kors. De vil igen kæmpe mod Rusland på Ukraines territorium. Vi sender ikke vores panser til jeres grænser, men vi har noget hvormed vi kan besvare truslen. Med anvendelse af panser er sagen ikke løst. Det må alle forstå."

Læs også

Putins budskab er ikke ønsker om fred eller forhandlinger. Han vender og fordrejer i den grad fakta. Han siger til den russiske befolkning, at det, der sker nu, er præcis det samme, som skete for 80 år siden under Anden Verdenskrig: "at tysk panser igen angriber Rusland." Det er ikke korrekt.

Desuden truer han, indirekte, men stadig tydeligt, med brug af "noget" andet end panser. Altså, må vi fortolke, taktiske a-våben, til "forsvar" af det territorium, som han nu mener er russisk. Der er således meget lang vej til våbenhvile og fredsforhandlinger for Moskva.

Putin troede oprindelig, at krigen kun ville vare få dage og uger. Så var den vundet. Det er gået anderledes.

Den lange krig

Satser Putin i lyset af den nye situation på en lang krig? Rusland har før vist, at de kan udkæmpe lange krige med grusomme omkostninger. Og alligevel vinde dem. Tror Putin at Vestens sammenhold og offervilje er begrænset og ikke kan klare en lang krig?

Ukraine kæmper sit lands og sin nationale histories vigtigste overlevelseskrig

Friis Arne Petersen
Fhv. direktør, Udenrigsministeriet

Den amerikanske tænketank Rand har i et studium beskrevet, hvordan en lang krig kan have fordele, også for USA: den russiske økonomi og det russiske militær slides ned og mister evnen til at lave ulykker andre steder i verden.

Desværre vil en lang krig også have enorme omkostninger for Vesten, og Ukraine som land vil blive fuldstændig ødelagt. De syv millioner ukrainske flygtninge vil ikke kunne vende tilbage til deres land i mange år. De seks millioner internt fordrevne vil lide længere. Og de seks millioner ukrainere der lever i de russisk besatte områder vil blive hårdt ramt. Hvordan rejser et land sig fra ruinerne efter en lang krig?

Andre omkostninger og risici for USA og vesten ligger i en lang krigs konsekvenser for den globale økonomi. Energiforsyninger vil være påvirket, fødevarekrisen vil trække ud og inflation være højere. Rusland vil måske blive en svag vasal-stat for Kina?

Farligst synes imidlertid risikoen for en lang krigs virkning på USA's og Nato's forhold til Rusland, hvis tingene går galt. Den amerikanske forsvarschef Milley har i sine briefinger af Biden altid sin liste over USA's strategiske mål og nationale interesser med: øverst på listen står, at USA skal undgå, at krigen udvikler sig til en krig mellem USA/Nato og Rusland.

Som punkt to på listen står, at krigen for enhver pris må forblive indenfor Ukraines territorium. Alle europæiske Nato-allierede vil være enige i disse mål. Risikoen ved en lang krig er imidlertid, at den løber af sporet, og disse mål ikke længere er realistiske.

"Intet om Ukraine uden Ukraine"

Kun USA har reelt styrken og mulighederne for at forhandle en fredsaftale med Rusland. Tyskland, Frankrig, Italien og UK vil skulle samarbejde med USA og Ukraine, så Rusland vil se et samlet Vesten stå bag fredsforhandlinger.

Hvis Biden vil have indflydelse på svaret, skal han skynde sig

Friis Arne Petersen
Fhv. direktør, Udenrigsministeriet

En lang række lande i "the Global South" med Brasilien, Indien, Sydafrika og Kina i spidsen har under hele krigen valgt at stå "udenfor" både politisk og i forhold til vestens sanktioner, men samtidig har de advokeret diplomati og forhandlinger. De bør derfor aktivt støtte ethvert seriøst diplomatisk initiativ fra vestlig side.

Biden har straks fra starten af krigen udtrykt, at han vil overholde det helt centrale princip: "Intet om Ukraine uden Ukraine".

Biden har også klart udtalt, at han ikke "in private or public" vil presse Ukraine til territoriale koncessioner. Han har derimod ikke sagt, at han ikke – på et eller andet passende tidspunkt – vil foreslå Ukraine at forsøge at forhandle fred.

Han har citeret Zelenskyj for at sige, "ultimately this war will only definitively end through diplomacy." Biden har tilføjet, at "enhver forhandling reflekterer the facts on the ground".

Nærmer vi os det tidspunkt, hvor Biden vil forsøge det diplomati, som han gennem hele sit lange politiske liv har arbejdet med, eller er vi på vej mod en lang krig? Hvis Biden selv med sikkerhed vil have indflydelse på svaret, skal han skynde sig, da USA's næste valgkamp nærmer sig hastigt, og præsidentvalget finder sted i november næste år.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Friis Arne Petersen

Fhv. direktør, Udenrigsministeriet, direktør, Nordic Sporting Clays
cand.polit. (Københavns Uni. 1978)

Vladimir Putin

Præsident, Rusland
jurist (Sankt Petersborgs Statsuniversitet)

Joe Biden

Afgående præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024