Debat

Seniorforsker: 62 år gammel Nato-rapport kan få afgørende betydning for nyt forsvarsforlig

Historiker Steen Andersen har støvet en 62 år gammel Nato-rapport frem, der udtrykker en sønderlemmende kritik af Forsvaret. En kritik der næsten er identisk med kritikken i dag. Det kommende forsvarsforlig kan derfor med fordel finde inspiration i den plan, der rettede op på Forsvarets daværende tilstand.

Kritikken af Danmarks evne til at leve op til forpligtelsen om værtsnationsstøtte rammer hårdt. Især nu hvor den form for støtte er en 'skarp opgave' som led i Natos styrkelse af beredskabet i de baltiske lande og Polen som følge af krigen i Ukraine, skriver Steen Andersen.
Kritikken af Danmarks evne til at leve op til forpligtelsen om værtsnationsstøtte rammer hårdt. Især nu hvor den form for støtte er en 'skarp opgave' som led i Natos styrkelse af beredskabet i de baltiske lande og Polen som følge af krigen i Ukraine, skriver Steen Andersen.Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Steen Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I oktober 2022 kom Nato med 'Defence Planning Capability Review'. En rapport som hvert andet år gennemgår de enkelte landes beredskab og kapabilitet.

I kølvandt på rapporten har det vakt en del opmærksomhed, at Forsvarsministeriet ikke ville offentliggøre den samlede rapport. Det kan der være mange gode grunde til, men i dag kender vi hovedkritikpunkterne fra Natos bedømmelse. 

Hovedkritikken retter sig mod Danmarks manglende evne til at leve op til alliancens styrkemål og fraværet af en plan for, hvordan Danmark agter at kunne stille de fornødne styrker.

Temadebat

Kyiv kalder! Hvor står vi efter et års krig i Ukraine?

Altinget sætter i en ny temadebat fokus på krigen i Ukraine, hvor en række meningsdannere, fagpersoner og eksperter vil reflektere over årsdagen.

Du kan se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].

Et væsentligt kritikpunkt er også fraværet af et kort- og langtrækkende luftforsvar.

Dertil kommer Nato med kritik af Danmarks evne til at yde host nation support, hvilket vil sige den støtte, som dansk forsvar skal yde i forbindelse med modtagelse og indsættelse af allierede styrker. En af Danmarks hovedopgaver i Nato.

Alt i alt en meget substantiel kritik af Danmarks manglende evne til at leve op til allianceforpligtelsen.

Særlig hårdt må kritikken af Danmarks evne til at leve op til forpligtelsen om værtsnationsstøtte rammer hårdt i en tid, hvor netop den form for støtte er en 'skarp opgave' som et led i Natos styrkelse af beredskabet i de baltiske lande og Polen som følge af krigen i Ukraine.

Sønderlemmende kritik

At denne kritik kommer midt under Ruslands krig kan på mange måder minde om den kritik, som blev rejst af dansk forsvar i kølvandet på Berlin-krisen i 1961.

Meget lig vores samtid mente det politiske system allerede, at de brugte mange penge på forsvar

Steen Andersen
Seniorforsker, Rigsarkivet

Fra sovjetisk side var det i 1961 planen at presse vestmagterne ud af Berlin, og de var i sidste ende klar til at gøre det med våbenmagt. I det afgørende øjeblik valgte Nikita Krustjov dog at skifte den aggressive plan ud med opbakning til bygning af Berlinmuren i stedet for. 

Men forløbet havde blotlagt, at Natos og særligt det danske beredskab var i en elendig forfatning i 1961.

Natos militære chef i Europa, Supreme Allied Commander Europe (SACEUR), formulerede en sønderlemmende kritik af det danske beredskab i ’Combat Effectivness Report 1961’. 

Danmark levede ikke op til styrkemålene, særligt hærens materiel var forældet, nedslidt, og der var for lidt af det. Søværnet manglende slagkraftige sejlende enheder. Flyvåbnet levede ikke op til Natos standarder, da piloterne ikke havde tilstrækkelig flyvetid.

Dertil kom, at Danmark ikke havde formået at opbygge den krævede militære infrastruktur i form af depoter til Nato-forstærkninger.

Sammenfattende var konklusionen, at "det danske forsvars evne til at løse de pålagte opgaver inden for Nato må betvivles." Alt i alt en kritik, som næsten er identisk med kritikken, vi møder 62 år senere.

Langsigtet planlægning

Vi ved af gode grunde ikke, hvordan den siddende forsvarschef reagerede på rapporten fra oktober sidste år. Men i dag ved vi, at den daværende forsvarschef, admiral Qvistgaard, havde svært ved at skjule sin frustration. Han mente, at det danske forsvar blev uretfærdigt bedømt, og at man havde strammet op, hvor man kunne.

Opgaven er blevet løst før, men det tog 10-15 år at opbygge et nogenlunde effektivt forsvar

Steen Andersen
Seniorforsker, Rigsarkivet

I 1961 var der ikke krig i Europa, men der var en uerklæret krig, som truede med at springe til direkte konfrontation mellem Nato og Warszawapagten. Derfor var der ligesom i dag behov for nogle hurtige løsninger. Men det som for alvor kendetegner reaktionen, var gennemgribende analyse og planlægning.

Vi får langtidsplanerne for de enkelte værn. Planerne indeholder mål for, hvad styrkerne skal kunne, og hvad der kræves af investeringer.

Ligesom i dag handlede det dengang blandt andet om evnen til at opstille mobile brigader, som kunne kæmpe på en moderne kampplads.

Meget lig vores samtid mente det politiske system allerede, at de brugte mange penge på forsvar. Men med formuleringen af den såkaldte 'Troppeplan 1970' kunne Forsvaret tydeliggøre for det politiske system, hvad der skulle til inden for en tiårsperiode, hvis den danske hær skulle være i stand til at opstille et troværdigt forsvar mod et angreb fra Øst.

'Troppeplan 1970' var en investeringsplan, som kunne omsættes til aktstykker, der kunne bæres over til godkendelse i finansudvalget. Vigtigst af alt nåede det militære og politiske system til enighed og forståelse om, at en løsning krævede langsigtede investeringer.  

Troppeplan anno 2033

Buddet fra historien er derfor, at opgaven er blevet løst før, men det tog 10-15 år at opbygge et nogenlunde effektivt forsvar. Vi skal frem til midten af 1970’erne før både Nato og forsvaret selv begynder at tro på en realistisk mulighed for, at Danmark kunne løse sin opgave i tilfælde af krig.

En del af scenariet er selvfølgelig anderledes her i 2023, men grundlæggende set vil både det politiske og militære system kunne finde brugbar inspiration i disse planer.

Det vil kræve planlægning og prioritering, og særligt, hvis Natos nye mål er, at forsvarsbudgetterne skal være mere end to procent af BNP. Vi kunne derfor godt bruge en ’Troppeplan 2033’, når det kommende forsvarsforlig skal forhandles.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steen Andersen

Seniorforsker og arkivar, Rigsarkivet
ph.d. (2005), cand.mag. (1999)

Flemming Lentfer

General, forsvarschef, Forsvaret, Forsvarsministerens militærfaglige rådgiver
Flyvevåbnets Officersskole (1985)

0:000:00