#Hvad-vil-S: EU skal have social traktat, der sætter grænser for fri bevægelighed

Frankrig, Tyskland og andre lande forbereder planer om at styrke ØMU’en, forsvarssamarbejdet og asylsamarbejdet. Giver det S anledning til at se på de tre danske forbehold igen, hvis I kommer i regering?
”Der er ikke nogen af os i Socialdemokratiet, der mener, at det er krumtappen i vores Europa-politik, at de forbehold død og pine skal afskaffes. Men det er klart, at vi desværre ikke sjældent oplever, at de er en forhindring for politik, vi gerne vil være en del af."

Skulle vi så ikke tage et par folkeafstemninger?
”Omvendt må man jo også hele tiden bare se nøgternt på, at hver evig eneste gang, vi spørger danskerne – med undtagelse af Patentdomstolen – så vender de tommelfingeren nedad. Så indtil der er en meget, meget voldsomt brændende platform, hvor vi simpelthen ikke længere kan forsvare at have et givent forbehold, så må vi navigere inden for det."

Men den brændende platform, du taler om, kan jo komme i løbet af de kommende år. Når briterne forlader EU, så bliver det lige pludselig eurozonen, der fylder enormt meget, så der kan komme til at ske en hel masse der?
”Det kan der helt sikkert. Men jeg er skeptisk over for nogle af de reformer, man agter at lave af eurozonen. Jeg har svært ved at se, at det, mange europæere opfatter som en underminering af deres respektive evne til og mulighed for selv at fastlægge den økonomiske politik, bliver bedre af, at man får et fælles eurozonebudget, en fælles finansminister og lignende. Eurozonens grundlæggende problem lige nu er jo, at der er ét land, der har et kæmpemæssigt betalingsbalanceoverskud, og stort set alle andre deltagere i eurozonen med undtagelse af Luxembourg og Tyskland, de har et stort betalingsbalanceunderskud. Førend der er en vilje i eurolandene, i særdeleshed Tyskland, til på en eller anden måde at adressere det, så vil ØMU’en være en risiko. Før vi ved, om man er villig til at adressere de reformer, så vil jeg ikke gå ud og anbefale et ja til at indtræde i euroen."

Hvad med den fælles udlændingepolitik og den fælles forsvarspolitik? Er det områder, som Danmark kunne nyde godt af at være med i?
”Vi har jo selv været ude og foreslå, at EU i højere grad i fællesskab håndterer de asyl- og migrationsudfordringer, vi har syd for Middelhavet. Det vil sige gå sammen om at lave nogle modtagecentre, gå sammen om en mere ambitiøs udviklingspolitik, gå sammen om at få bremset tilstrømningen af især irregulære migranter. En eller anden dag kan det godt være, at det bliver en brændende platform."

”Omvendt så er det også et af de områder, hvor jeg tror, vi også bare må vænne os til at navigere inden for retsforbeholdet. Al den stund at det ikke kunne lade sig gøre at overbevise danskerne om at afskaffe retsforbeholdet uden udlændinge- og asylforbeholdet, så tror jeg heller ikke, det kan lade sig gøre at overbevise danskerne – lige nu i hvert fald – om at afskaffe udlændinge- og asylforbeholdet."

Nu da briterne er på vej ud, vil en hel række lande gå videre i et styrket samarbejde om fælles forsvar. Ville det være godt for Danmark at være med i det?
”Hvis det alene handlede om at blive bedre til at koordinere indkøb af militært materiel, mener jeg helt entydigt, at det ville være en fordel. Det ville sikkert også have gjort nogle af de der kampfly, vi har købt, billigere. Omvendt så er vi ikke der, hvor vi er tilhængere af et meget stærkt fælles EU-militær. Vi mener, at Nato er udgangspunktet for dansk forsvarspolitik. Donald Trump eller ej, så mener vi, at Europa er afhængige af at have en meget, meget stærk fælles tilgang til forsvarspolitik med amerikanerne. Derfor er vi heller ikke interesserede i for nuværende at forkaste forsvarsforbeholdet."

Det lyder, som om vi har et socialdemokrati, der er væsentlig mere EU-skeptisk nu, end det var for bare få år siden i Helle Thorning-Schmidts tid?
”Det synes jeg ikke, er en rigtig beskrivelse. Socialdemokratiet er tilhænger af EU. Men vi mener altså også, at der er nogle interesser, der er blevet forfordelt i årenes løb. Vi mener, at man ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til de sociale balancer. Det er af kærlighed til projektet, at vi rent faktisk også vil reformere det. De sidste 15-18 år har der været et blåsort flertal i Kommissionen, et blåsort flertal i Rådet og et blåsort flertal mellem medlemslandene. Så vil politikken jo afspejle det. Jeg synes kun, det er sundt og vigtigt, at Socialdemokratiet i højere grad har en mere selvstændig position på nogle af de punkter her."

”Brexit var ikke et chok. Hele det tilbageslag, der er med enten apati, eller at folk stemmer til det yderste venstre eller det yderste højre, er heller ikke et chok. Det er et produkt af, at vi igennem de sidste mange, mange år har set, at middelklassen i hele Europa er blevet mere og mere presset. Hver tiende europæer er working poor. Nogle af de ting har intet med EU’s regler at gøre, men andre af dem har direkte noget med EU at gøre. Det er de ting, vi gerne vil reformere."

Så I er ikke blevet mere skeptiske over for tanken om EU og selve samarbejdet?
”Ingenlunde. Vi er blevet mere tydelige om, hvor vi gerne vil have nogle bedre balancer og en anden politik inden for EU. For os at se er EU en kampplads. På den kampplads vil vi gerne kæmpe for de socialdemokratiske idéer og visioner, vi har."

LYT til hele interviewet med den socialdemokratiske EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, i næste udgave af Altingets Europa-podcast, 'Parlamentet'.