#Hvad-vil-S: Kultur er også for de økonomisk svage og indvandrere
KULTUR: Hele befolkningen skal have bedre mulighed for at benytte sig af kulturoplevelser, som de selv er med til at finansiere. Derfor vil Socialdemokratiet belønne museer, der rækker ud efter nyt publikum.
Peter Pagh-Schlegel
JournalistBekæmpelsen af kulturel ulighed er en af Socialdemokratiets vigtigste mærkesager på kulturområdet.
Det fremhæver partiets kulturordfører Mogens Jensen i Altingets nye journalistiske serie #HvadVilS, der de kommende uger vil lade Socialdemokratiets ordførere og ledere udlægge partiets vigtigste mærkesager og politik.
Mogens Jensen mener, at flere skal have nemmere adgang til de kunst- og kulturtilbud, som skatteborgerne er med til at finansiere.
Hvorfor er det vigtigt?
”Vi har stadig en tredjedel af befolkningen, som stort set ikke deltager i kunst- og kulturlivet, og det drejer sig i høj grad om de økonomisk svagest stillede og indvandrergrupper. Kunsten og kulturen er netop med til at skabe sammenhængskraften i Danmark, og derfor har det stor betydning, at vi får alle til at deltage," siger Mogens Jensen og fortsætter:
Kunsten og kulturen er netop med til at skabe sammenhængskraften i Danmark, og derfor har det stor betydning, at vi får alle til at deltage
Mogens Jensen (S)
Kulturordfører
"Det bidrager også til vores dannelse og det at skabe stærke oplyste borgere. Desuden er det værd at bemærke, at de lavtlønnede også bidrager til kulturlivet via indkomstskatten, og derfor fortjener de også at få glæde af den.”
Hvad kan man helt konkret gøre ved det?
”Allerførst vil vi sikre, at de kommende generationer får adgang til de her tilbud og bliver fortrolige med at bruge dem. Så hele indsatsen med at styrke kulturens rolle i folkeskolen er vigtigt. Det er der allerede åbnet op for med folkeskolereformen, hvor det netop er hensigten i langt højere grad at integrere lokale kulturinstitutioner i elevernes hverdag. Nu ser jeg frem til, at man samler op på de erfaringer, man har gjort sig, finder de gode eksempler og får det udbredt til hele skoleområdet. Det har regeringen ikke været gode nok til, og det vil vi gerne lægge en national strategi for."
"I visse kommuner er der eksempler på, at man anvender kulturklippekort til særligt udsatte børn og unge eller tilbyder, at biblioteker kommer ud til udsatte hjem med bogpakker, der stimulerer læsning mellem forældre og børn. Det er gode eksempler, hvor vi i Folketinget bør facilitere, at det bliver implementeret i flere kommuner. Sidst bør vi forpligte bibliotekerne til frivilligt at etablere læsegrupper blandt nogle af de svageste grupper i samfundet – for eksempel på væresteder.”
Skal disse initiativer støttes med statslige midler?
”Jeg så gerne, at vi oprettede en statslig pulje med penge, der kan støtte disse initiativer over en bred kam ud af det samlede budget, så der også var et økonomisk incitament i at få bredt det ud. Men egentlig er det noget, man kan gøre, hvis man vil. Men et af problemerne er, at erfaringerne ikke bliver formidlet ud.”
Nu skal der snart forhandles om et nyt tilskudssystem til de statsanerkendte museer. Kan man også bekæmpe den kulturelle ulighed her?
”Ja, jeg mener, det bør være et parameter på tilskudsvurderingen, om museerne når ud til nye publikumsgrupper og får flere ind på institutioner, som i dag ikke bruger dem. Derudover skal vi også sikre en fair geografisk fordeling.”
Det Kongelige Teater og Louisiana er eksempler på kulturinstitutioner, der får relativt meget statslig støtte, hvor publikum udgør de mere velstillede i samfundet. Firkantet sagt betaler staten vel en stor del af de riges tur i teatret. Er det et problem?
"Jamen, det er jo et gode, som alle har."
Ja, hvis man har 400 kroner til at tage i teatret…?
"Jooe… Det koster de dyre billetter, men du kan også komme ind for mindre. Under alle omstændigheder er det meget billigere, end hvis du skulle købe en teaterbillet i London. Netop fordi vi giver statsligt tilskud, har almindelige mennesker adgang til Det Kgl. Teater, og det skal vi være glade for."
"Men jeg mener, at Det Kgl. Teater og Louisiana har en forpligtelse til at række ud mod publikummer, der ikke udgør deres klassiske segment, hvilket de jo også gør - seneste eksempel med Det Kgl. Teater, der har tilbudt klippekort til 18-årige. Men det er sådan set et fint eksempel på, hvorfor det bør være et parameter, når vi fremover støtter kulturinstitutioner, at de også rækker ud efter nye publikummer."
DF har set sig meget kritisk på det faktum, at Louisiana er det mest statsstøttede museum i Danmark. De taler også om geografisk spredning, så hvordan adskiller den politik sig fra jeres?
"Jeg bryder mig ikke om DF's tilgang, hvor de peger på museer, som de godt kan lide, og museer, de ikke kan lide. DF foreslår jo at fjerne en stor del af statstilskuddet til Arken, som er det eneste museum på Vestegnen, hvor der i den grad er behov for at stifte bekendtskab med dansk kunst og kultur. Så det er ikke vejen efter min opfattelse. Men det kan glæde mig, hvis vi er flere partier, der kan bakke op om, at en del af tilskudsstrukturen også skal handle om, hvordan vi når ud til de nye publikumsgrupper, som ellers ikke kommer på institutionerne."
Hvad vil Socialdemokratiet?
Hvis der blev valg i morgen, ville næsten hver tredje vælger stemme på Socialdemokratiet, og partiet ville stå til at kunne tage statsministerposten. Men hvilken politik vil de arbejde for?
Gruppeformand for S, Henrik Sass Larsen, kritiserede for nylig den danske presse for ikke at give plads til politiske synspunkter. ”Det, vi mangler, er at få lov til at fortælle, hvad vi står for. Hvad der egentlig er meningen med den politik, vi fremlægger,” sagde han i en video på Socialdemokratiets facebookside.
Altinget vil gerne høre, hvad Socialdemokratiet mener. Vi inviterer partiets ordførere til at fremlægge deres vigtigste politiske forslag på hvert deres område og bringer dem som interview over de kommende uger.