Kære student, lyt ikke til snobberne, hvis du gerne vil være pædagog

Alt det kræver, at man kan afstemme sig med det enkelte barn og børnegruppe og ved, hvordan man spejler, regulerer og møder børnene verbalt og nonverbalt gennem berøring, samtaler og leg. Man skal kunne forstå børnenes signaler og engagere alle børn i udviklingsfremmende aktiviteter og samspil.

Pædagoger skal kunne samarbejde med alle forældre, forstå deres kulturelle baggrunde og skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle oplever at høre til og har lyst til at deltage. Det pædagogiske arbejde kræver dyb indsigt i børns udvikling, kreative færdigheder og pædagogisk dømmekraft. Og ikke mindst stærke relationskompetencer.

Intet af det, er noget, man kommer sovende til. At blive en dygtig pædagog er ikke noget, man bare lige bliver, hvis karaktergennemsnittet ikke rækker til CBS eller medicinstudiet.

Vi kommer dog ikke udenom, at politikerne også er nødt til at trække i arbejdstøjet og gøre pædagoguddannelsen mere attraktiv.

Institutioner i hele landet skriger på mere uddannet personale. Alt for mange pædagogstillinger bliver ikke besat, ansøgerantallet til pædagoguddannelsen er historisk lavt, og det samme er adgangskravene og motivationen blandt mange af de studerende.

Vi skal ikke underkende, hvor vigtige strukturelle greb er. Fortællinger om et presset arbejdsmiljø, der ikke står mål med lønnen, påvirker selvfølgelig unges uddannelsesvalg

Malene Angelo
Psykolog

Uddannelsen har gennem flere år været både underfinansieret og kritiseret. Og efter endt uddannelse venter pressede arbejdsvilkår og en løn, der ikke ligefrem bidrager til at løfte fagets prestige.

Den nye nationale kvalitetsundersøgelse af dagtilbud for 0-2-årige, som EVA og VIVE har udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet, viser, at kvaliteten er alarmerende i alt for mange vuggestuer og dagplejer.

Samme undersøgelse viser, at det i dag kun er omkring halvdelen af fuldtidsstillingerne i dagtilbud, der er besat af personale med en pædagogisk uddannelse. Det er alvorligt, for vi ved, at der er en sammenhæng mellem kvaliteten i dagtilbud og mængden af uddannet personale.

Pædagogmanglen vidner for mig at se både om de forringede forhold, pædagoger uddannes og arbejder under, men det understreger i den grad også behovet for at få nuanceret, hvad pædagogfaget indeholder, så faget kan blive betragtet med den grad af anseelse, det fortjener.

Hvis ikke vi kollektivt prioriterer pædagogfaget højere, står vi i en meget fattig og alvorlig situation, hvor vi mangler vigtige kompetencer i vores børns hverdag. Summen af liv og glæde på legepladsen forstummer, og trivslen får svære kår. Det kan få store negative konsekvenser for den generation af børn, vores samfund skal bygge på fremover.

Vi skal ikke underkende, hvor vigtige de overordnede strukturelle greb er. Fortællinger om at løbe stærkt i et presset arbejdsmiljø, der ikke står mål med lønnen, påvirker selvfølgelig unges uddannelsesvalg.

Men den dominerende fortælling om det pædagogiske arbejde skal helst være den om, at det er fagligt udfordrende, vigtigt og meningsfyldt. Et arbejde, hvor du for alvor kan gøre en forskel for børn og deres familier, hvor du har en sjov hverdag og bliver mødt med positive tilkendegivelser af din betydning hver eneste dag.

Selvfølgelig skal fortællingen også have hold i virkeligheden – og den virkelighed skal skabes politisk.

Men et godt sted at starte er, at vi alle bifalder det, hvis vores søn, niece eller naboens barn erklærer til studentergildet, at vedkommende drømmer om at blive pædagog. Det er et ualmindeligt vigtigt, givende og komplekst arbejde, man ikke kan være for klog til at bestride.