Kommuner og skoler: Vi har brug for en kulturskolelov til gavn for børn og unges trivsel

I Danmark har vi en lov om musikskoler, der sikrer børn og unge mulighed for at udvikle deres musikalitet og for at etablere sociale fællesskaber med udgangspunkt i musikken. Lovgivningen sikrer, at disse muligheder er til stede i alle landets kommuner.

Men lovgivningsmæssigt gør vi ikke de øvrige kunstarter tilgængelige for børn og unge. Vi har brug for en Kulturskolelov for at sikre, at undervisning i flere kunstfag bliver tilgængelig i alle kommuner. Det vil sikre diversitet og ligestilling mellem genrer og udtryksformer, så alle får tilbud, der engagerer.

Fraværet af en kulturskolelov betyder, at vi underprioriterer børns kunstneriske deltagelse og udfoldelse i kunstarterne, og at der skabes geografisk ulighed. Vi mister udvikling og oplevelse af fælles kulturarv og de fællesskaber, sprog og arenaer, som kunsten giver adgang til. Vi bliver kulturelt og uddannelsesmæssigt fattigere!

Fra hjerneforskning, pædagogisk og humanistisk forskning er der evidens for, at kunstnerisk udfoldelse, deltagelse og læring er betydningsfuld for menneskers trivsel, adgang til verden og for vores motoriske, kognitive, følelses- og dannelsesmæssige udvikling. Deltagelse og oplevelse af kunst giver bedre livskvalitet for mennesker – især for børn og unge.

FN's børnekonvention artikel 31 definerer deltagelse i kulturelle og kunstneriske fritidsaktiviteter som en rettighed for børn.

Kommunerne har vidt forskellige økonomiske, geografiske og demografiske vilkår

Johan Brødsgaard, Lotte Trangbæk & Thomas Winther
Formand for Kultur, Erhverv og Plan, KL, generalsekretær & formand Danske Musik- og Kulturskoler

Lovgivning betyder prioritering

Lovgivningen betyder, at musikskolerne er én af de få kommunale skal-opgaver på kulturområdet. Alle kommuner skal via musikskolerne tilbyde børn og unge musikundervisning.

Ifølge Musikloven kan det statslige tilskud til musikskolen udgøre 25 procent af udgifterne til lærerlønnen. Men siden 1994 har det statslige tilskud været faldende og udgør i dag kun omkring 12 procent.

Det er således kommunerne, der står for langt størstedelen af finansieringen af musikskolerne. Og kommunerne prioriterer området.
Kommunerne prioriterer også i stort og stigende omfang at tilbyde andre kunstneriske fritidsaktiviteter for børn og unge til trods for stram økonomi, manglende lovgivning og statslig prioritering af området.

Landsorganisationen af Danske Musik- og Kulturskoler (DMK) gennemførte i 2022 en undersøgelse blandt sine medlemmer i alle landets 98 kommuner, om hvilke andre kunstfag end musik, skolerne udbyder.

Undersøgelsen viste, at mere end halvdelen af landets musikskoler er kulturskoler, der har aktiviteter og fag indenfor blandt andet drama, billedkunst, dans, film, skrivekunst.

Splittelse i A- og B-hold på vej

Det undersøgelsen ikke viser er, at kommunerne også gennem andre institutioner som for eksempel billedskoler på museer og dramaundervisning på lokale teatre understøtter, at børn og unge har et aktivt fritidsliv med kunstnerisk udfoldelse. Med vores kendskab til det kommunale landskab støtter formentlig alle landets kommuner andre kunstfag end musik.

Men det er tydeligt, at kommunerne har vidt forskellige økonomiske, geografiske og demografiske vilkår for at tilbyde børn og unge kunstneriske fritidsrum, fællesskaber og udviklingsmuligheder.