L 104 (Beskæftigelsesministeriet)(Vedtaget)
Lovforslaget går ud på at indføre en ny ret til tidlig pension for personer, der har 3 år eller mindre til folkepensionsalderen, og som har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. For at sikre, at ordningen med Tidlig Pension målrettes de personer, der er startet tidligt med at arbejde, og som har haft et langt og ofte fysisk hårdt arbejdsliv, vil ordningen blive baseret på, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet 6 år før folkepensionsalderen.
Lovforslaget er et led i udmøntningen af Aftale om en ny ret til tidlig pension af 10. oktober 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, som er enige om, at der skal indføres en ny ret til tidlig pension, som skal give dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet mulighed for en værdig tilbagetrækning.
Med lovforslaget foreslås det, at man for at opnå ret til tidlig pension optjener anciennitet for tid på arbejdsmarkedet, fra man er fyldt 16 år og frem til opgørelsestidspunktet. Det foreslås, at for personer, der vil kunne få Tidlig Pension i 2022 i henholdsvis 1, 2 eller 3 år, vil det være en betingelse, at de har haft henholdsvis 42, 43 eller 44 års anciennitet på arbejdsmarkedet, når de er 61 år. Alderen for opgørelse og antallet af år på arbejdsmarkedet vil følge udviklingen i folkepensionsalderen. Ordningen giver en ny rettighed, der ikke afhænger af visitation og tilkendelseskriterier, men baserer sig på en række objektive kriterier.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"































